Annonce
Debat

Lidt bedre, lidt smartere, lidt hurtigere

Foto: Liselotte Sabroe

Det var en fornøjelse at opleve, hvordan fremstillingsindustrien og fagbevægelsen i Randers forleden stod skulder ved skulder som et lysende eksempel på ægte randrusiansk samarbejde og sammenhold. Det var en fornøjelse at opleve, hvordan arbejdsmarkedets parter fandt fælles fodslag i en original og opsigtsvækkende indsats for at fremme interessen for industriuddannelser.

Det er ikke nogen selvfølge, at arbejdsgivere og arbejdstagere på den måde arbejder sammen og holder sammen, som de gjorde det med praktikmessen "Kloge hænder" på virksomheden Prodan i Randers Syd. Og det er ikke nogen selvfølge, at unge i hundredvis interesserer sig for uddannelsesmuligheder på en fredag, hvor det også kunne være fristende at forlænge weekenden med en ekstra fridag. Alligevel gik det som smurt, da 32 arbejdsgivere med næsten dobbelt så mange ledige lærepladser mødte deres måske kommende lærlinge og lavede aftaler om senere samtaler i massevis.

Det var seriøse unge og seriøse uddannelsessteder, der mødte hinanden og så hinanden an som mulige lærlinge og mulige læremestre. Det skal blive interessant at følge, hvor mange der får papir på hinanden i den nærmeste fremtid. Det er overordentlig vigtigt, at det sker.

Dels er det vigtigt, at unge med kloge hænder vælger en uddannelse for dem, der har hænderne skruet rigtigt på. Der er nok, hvis hænder vender som muldvarpens. Og der er nok, der vælger forkert, fordi mor har ambitioner om at få en student. Dels er det vigtigt at sikre, at fremstillingsindustrien i Randers - og resten af Danmark - kan få den kvalificerede arbejdskraft, den mangler.

Efter verdensøkonomiens værste krise i årtier er vi og vores industrivirksomheder endelig fri af finanskrisens kvælertag, og industriens slunkne ordrebøger bugner igen. Der burde være fuld fart på overalt, men knap er det ene problem løst, før det næste står i vejen. Nu mangler den kvalificerede arbejdskraft, vi forsømte at uddanne i kriseårene, og kan vi ikke følge med efterspørgslen, risikerer vi, at ordrerne bliver placeret i udlandet i stedet for her hos os. Det må ikke ske.

Det er vigtigt, at vi selv uddanner den rette og velkvalificerede arbejdskraft, vi skal bruge i vores industri-, håndværks- og landbrugsvirksomheder. Det skal vi forstå, vi der er arbejdsgivere, ungdomsvejledere, skolelærere, mødre, fædre. Vi skal forstå, at det er vigtigt, at vi ændrer vores forfejlede opfattelse af det vidensamfund, som fremtidsforskere, politikere, medier og andre har præsenteret for os som det eneste saliggørende og som et fremtidssamfund bestående af hjertekirurger, atomfysikere og andre med mælkehvide hænder og rene negle.

Det rigtige vidensamfund - i virkelighedens verden - er et samfund, hvor vi alle har lidt mere viden om vores virkefelt end vores konkurrenter på det globale arbejdsmarked. Og det gælder ikke kun vores hjertekirurger og atomfysikere men også vores dygtige industriarbejdere, håndværkere og landmænd. Vi skal kunne gøre vores job lidt bedre, lidt smartere, lidt hurtigere end vores østeuropæiske kolleger, der naturligvis forsvinder fra det danske arbejdsmarked som dug for solen, straks når løn- og levevilkårene i deres hjemlande bliver bare lidt bedre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

En fin og fornuftig løsning, Oust Mølle

Nogle havde muligvis ønsket sig en mere omfattende opstramning af procedurerne på specialskolen på Oust Mølle i Randers, efter en dreng på seks, en dreng på otte og en pige på 11 år forleden forsvandt fra skolen i løbet af en ellers almindelig formiddag. Men personalet på skolen har valgt at iværksætte en mindre omfattende opstramning og blot lade en voksen registrere børnene ved deres ankomst om morgenen, inden de går ind på skolen. Og det er faktisk en fin og fornuftig løsning; afdæmpet og afbalanceret. Selv om børnenes forældre oplevede alle forældres værste mareridt, der igangsatte følelser, som vi alle kun kan have stor forståelse for, så endte børnenes forsvinden lykkelig. De blev fundet i god behold hos et familiemedlem og havde ikke lidt nogen former for overlast og havde heller ikke været ofre for nogen form for kriminalitet. Heldigvis. De var gået fra skolen for at besøge et familiemedlem, der viste sig ikke at være hjemme, hvorefter børnene i stedet havde leget i haven hos familiemedlemmet. Begivenhederne i børnenes verden var langt mindre dramatiske end i alle andres verden. Forældrene - først og fremmest - samt skole og politi var i alarmberedskab, søgte med lys og lygte og hunde, og havde den længste formiddag i mands minde. Det var en rædselsfuld situation, mens den stod på, og ingen vidste, hvor børnene var, og hvad der var sket. Men i dag, hvor vi ved, at børnene havde det godt, mens de var væk, er det den situation, vi skal agere efter. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner - som bekendt - og derfor skal vi heller ikke overvåge børn med kameraer eller sætte hegn om deres skole. Oust Mølle Skolen er et rart sted at være, og det holder skolen fornuftigt fast i og styrer besindigt fri af overdreven overvågning. Selv om voksne nu registrerer børnene, når de møder om morgenen, inden de går ind på skolen, betyder det ikke, at børnene ikke kan smutte straks derefter. Det kan ske igen. Sådan er det, når vi lever vores liv. Selv om vi prøver at passe godt på hinanden.

Annonce