Annonce
Danmark

Lille flertal i V-bagland vil have en borgerlig regering

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En rundspørge peger på, at flest medlemmer mener, at Venstre skal gå til valg på en borgerlig regering.

Venstre har fået en turbulent start på den politiske sæson. Noget af det, som har givet anledning til en del furore, er spørgsmålet om, hvorvidt Venstre skal søge et bredt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.

Partiets næstformand Kristian Jensen mente (V) - indtil han på Venstres sommergruppemøde blev nødt til at bakke tilbage - at tanken skal droppes, mens formand Lars Løkke Rasmussen (V) ikke vil begrave tanken.

I Venstres bagland tegner der sig dog et billede af, at opbakningen til en borgerlig regering er størst. Det fremgår af en rundspørge, som Ritzau har sendt til 1172 Venstre-medlemmer med tillidsposter.

277 har svaret, og dermed er rundspørgen ikke repræsentativ, men den kan give et billede på, hvad det er for en holdning, der tegner sig i Venstres bagland.

155 siger ja til en ren borgerlig regering, mens 77 siger ja til, at Venstre skal gå til valg på ønsket om en eventuel SV-regering.

Jens Wistoft, som er byrådsmedlem i Aabenraa, mener, at udgangspunktet for Venstre bør være at stræbe efter en borgerlig-liberal regering.

- Det er helt naturligt for mig. Det er udgangspunktet, og det er det, vi skal gå til valg på. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan samle os på midten og indgå et samarbejde, for jeg er ikke tilhænger af yderfløjene, siger han.

For byrådsmedlem i Tønder, Allan Skjøth, er tanken om et bredt regeringssamarbejde over midten derimod meget tiltalende og desuden noget, han i mange år har talt varmt om.

- Det er også derfor, at jeg fortsat kan bakke op om Løkke – det er SV-samarbejdet det handler om for mig og ikke så meget persongalleriet, siger han.

SV-diskussionen begyndte, da Lars Løkke Rasmussen midt i valgkampen udgav bogen "Befrielsens Øjeblik", hvor han talte for, at en regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre kunne blive en mulighed.

Dagen før valget 5. juni smed Lars Løkke Rasmussen endnu en bombe, da han annoncerede, at Venstre ikke længere gik til valg på at danne en borgerlig-liberal regering, men at det var hans førsteprioritet at danne en regering hen over midten.

I sidste uge på Venstres årlige sommergruppemøde holdt Løkke fast i en SV-regering som en mulighed:

- Jeg kommer ikke som formand til at afskrive mig nogen muligheder, sagde han.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce