Annonce
Livsstil

Lisbeth Zornig: De får hjælp til at slå folk ihjel

-Vi skrev den første bog om tre gange. Den blev klippet i stumper og stykker, og flere af personerne blev lagt sammen, fortæller Mikael, og Lisbeth tilføjer:-Det var et mareridt. Det var lidt som at få sit første barn, hvor man siger: ”Det gør jeg aldrig mere”. Men så står man der med barnet og bliver glad – og man gør det igen. Foto: Daniel Buchwald
De udtænker plot og persongalleri ved bålet, de henter inspiration i virkeligheden og får hjælp hos eksperter, når de skriver kriminalromaner. For som Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm siger: ”At skrive en krimi er som at mestre et helt orkester”. Parrets sjette krimi kommer på gaden i efteråret
Annonce

Det gør man ikke! Det gør man BARE IKKE!!! Sådan kan en bog ikke slutte!! Hvad sker der nu med hende? Og med ham?

Sjældent har jeg følt, at min nysgerrighed hænger så meget i neglene, efter at jeg har afsluttet en krimi. Nu troede man lige – og så….

”Skurkene” sidder over for mig. Deres veltilfredse smil mere end indikerer, at slutningen i krimien ”Monsterland” virkede efter hensigten, og som Lisbeth drillende konstaterer:

-Der kommer en bog mere.

Forfatterparret Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm er i fuld gang med den næste krimi, og DE ved, hvad der sker med de to hovedpersoner politiassistent Tessa og sikkerhedskonsulenten Adam. Vi læsere må vente på svar, indtil den tredje krimi om Tessa og Adam kommer på gaden 9. november.

Der er ellers ikke meget uhygge over krimiparrets hyggelige hurlumhej-lejlighed, hvor de udtænker plot og persongalleri til deres romaner. Stephen King er godt nok nærmest til stede i det lavloftede køkken, for det må være noget nær hans samlede værker, der har fået et hjørne nær det lange spisebord. Men ellers er der bare god stemning med kaffe, isvand og chokolade på bordet.

På højde med vindueskarmene mod syd ligger der en stor terrasse, som man kommer ud på via en omvej til næste etage, et skridt ud over tagrenden og ned ad en vindeltrappe. Ved bålfadet på terrassen er der udtænkt mange scener til parrets nu snart seks romaner, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem krimi og thriller.

Lejligheden i tre etager ligger i en baggård midt i Køge mellem Køge Å og en vinbar, som begge spiller en rolle i ”Monsterland”, der udkom i foråret. Zornig-Lindholm henter masser af inspiration fra virkeligheden og de nære omgivelser. Den næste roman ”Konkursklubben” blev kickstartet, da de under en gåtur til Køge Havn oplevede, at politiet komme sejlende ind med et lig på slæb.

Blå bog

Zornig og Lindholm

Mikael Lindholm, 59 år, gift i 2013 med Lisbeth Zornig, halv svensker, halv finne, men vokset op i Danmark. Uddannet journalist, har været redaktør på bl.a. Mandag Morgen, Børsen og Computerworld, har skrevet en række fagbøger om bl.a. ledelse, innovation og globalisering. Har drevet Huset Zornig sammen med Lisbeth Zornig. Er i dag ansat i Soft Talk og manager for Lisbeth Zornig og skriver krimier med sin ægtefælle.

Lisbeth Zornig, 52 år, gift med Mikael Lindholm, har haft en barsk opvækst, som hun har skrevet om i sin selvbiografi ”Zornig – Vrede er mit mellemnavn”.Uddannet cand.polit. og har tidligere arbejdet i it-branchen. Har lavet tv-udsendelser om børn og unge i udsatte miljøer. Etablerede Huset Zornig, som rådgav myndigheder og institutioner og udarbejdede rapporter om mennesker i udsatte miljøer.

Huset Zornig gik sidste år konkurs med en stor skattegæld. I dag er hun ansat i Soft Talk og holder foredrag, kurser, laver tv og skriver bøger. I fem år i træk nævnt i Politikens liste som én af Danmarks 50 mest indflydelsesrige danskere.

Parret, der bor i Køge, har tilsammen otte børn, hun har fem, og han har tre.

Annonce

Sat i gang af lillebrors død

De har altid været vilde med krimier, og de var begge i gang med svenske Stieg Larssons trilogi, da de mødte hinanden. De morede sig over de mange lighedspunkter med den svenske krimis hovedpersoner, erhvervsjournalisten Mikael Blomquist og den tatoverede hacker Lisbeth Salander.

Virkelighedens Mikael i Køge har også været erhvervsjournalist, og Lisbeth Zornig har en fotografisk hukommelse som Salander, og hun fortsætter selv med flere sammenfald ved at sige: ”Er lettere forstyrret, har en tatovering på ryggen, har arbejdet inden for it-branchen og boet på børnehjem”.

Helt konkret tog den første bog ”Bundfald” sit udspring i, at Lisbeth Zornigs yngste bror blev fundet død under mystiske omstændigheder. Han faldt ud ad vinduet fra første sal, og ifølge Lisbeth Zornig tog det politiet ni minutter at konstatere, at det var selvmord. Han var på det tidspunkt involveret i en meget stor narkosag.

Vi begyndte at snakke om, hvad der mon egentlig var sket. Vi søgte aktindsigt i obduktions- og politirapporter med henblik på at skrive en bog om sagen og min bror, men det blev i stedet startskuddet på vores første krimi, fortæller Lisbeth Zornig, og Mikael Lindholm fortsætter:

-Vi lavede et sæt dogmeregler og havde en regel om, at vi ville skrive alt, som i virkeligheden, men det tog alt for lang tid, og nu er vi i stedet stærkt inspireret af virkeligheden. Mange af personerne i romanerne er inspireret af virkelige personer. Vi plejer at sige, at enhver lighed med nulevende og afdøde personer er tilsigtet...

Man fornemmer også, at der er en pæn portion Zornig i politikvinden Tessa, og det medgiver hun gerne, men hun synes selv, der er mere Zornig i Malene, hovedpersonen i de tre første krimier. En idealist.

Annonce

Hjælp fra ekspertpanel

Hovedpersonerne Tessa og Adam i de krimier, de skriver nu, er faktisk inspireret af et par, som Zornig og Lindholm mødte til et bryllup. HUN var efterforsker, og HAN var kriminaltekniker.

-Her stod vi over for to personer, som var vidt forskellige, og som vi rigtig godt kunne li’. De var et vindue ind til det univers, som vi gerne ville skrive mere om. De blev inspirationen til Tessa og Adam, for hvorfor digte, når virkeligheden overgår fantasien, spørger Lisbeth Zornig.

Zornig-Lindholm henter også inspiration og viden hos et helt panel af eksperter inden for politi og opklaring.

-Du er nødt noget til at vide noget om det, når du skriver om politiarbejde og opklaring, og da ingen af os arbejder i politiet, er vi nødt til at trække på andres viden, fortæller Lisbeth, inden Mikael fortsætter:

-Vi har et panel med en retsmediciner, en tidligere jægersoldat, en person fra Forsvarets Efterretningstjeneste, en kvindelig spion, en sprængningsekspert, en it-ekspert, en ung politier….

Der var det igen, ordet. Politier. Der står ikke politimand i deres bøger. Der står politier?! Er det ikke noget, børn leger?

-Jamen, det kalder de sig selv! Det er der mange, der er faldet over, os selv inklusive, men det kalder de hinanden, og for at få den rette jargon har vi valgt at bruge det, siger Lisbeth Zornig.

Tilbage til panelet. Eksperterne hjælper dels med at tjekke forfatternes beskrivelser – dels med at komme med gode ideer. Og som Mikael Lindholm tørt konstaterer:

-Vi bruger dem især i forhold til forskellige metoder til at slå folk ihjel.

I den første bog ”Bundfald” hjalp Lisbeth Zornigs læge med at slå hovedpersonen ihjel for at sikre, at det ville være svært at opdage metoden. Efterfølgende skulle en opdager se, om det var til at gennemskue. Ifølge Zornig-Lindholm synes paneldeltagerne, det er både sjovt og spændende at bidrage.

Også i udlandet

Parrets bøger læses også i udlandet. Lisbeth Zornigs selvbiografi ”Zornig – Vrede er mit mellemnavn” er oversat til engelsk og sælges via Amazon Crossing, hvor den har ligget på bestsellerlisten. Den er blevet omtalt i New York Times som én af de 20 skandinaviske udgivelser, man skal holde øje med.

Krimierne udgives nu på HarperCollins, ét af verdens største forlag, en fusion mellem et stort engelsk og et stort amerikansk forlag. Fordelen er, at de allerede er i mange lande. Krimien ”Et ubetydeligt mord” udkommer på det svenske og finske marked i år.

Annonce

Mentale noter

”Monsterland” er et stort fletværk af begivenheder fra selvmord efter puttemiddage i Nordsjælland til mordet på en it-mand i et sikkerhedsfirma på vej hjem fra konference i Tallinn. Man skulle tro, at køkkenet i Køge var klistret til med gule post-it-sedler, men nej.

-De sidder derinde, siger Lisbeth og peger på Mikaels hoved:

-Ja, sådan fungerer min hjerne. Jeg har skrevet omkring 20 fagbøger, inden jeg begyndte at skrive en krimi, og at skrive en fagbog er som at lære at spille på et instrument. Men at skrive en krimi!! Det er som at mestre et helt orkester!!

Lisbeth og Mikael har fået stor respekt for krimiforfattere. Ikke kun fordi de skal dirigere et helt orkester uden løse ender, men også fordi de nu af egen erfaring ved, at krimilæserne slår til, hvis ikke alle detaljer passer. Et forkert vejnavn eller en forkert placering af et skur. Bang. Hammeren falder.

-Vi skrev den første bog om tre gange. Den blev klippet i stumper og stykker, og flere af personerne blev lagt sammen, fortæller Mikael, og Lisbeth tilføjer:

-Det var et mareridt. Det var lidt som at få sit første barn, hvor man siger: ”Det gør jeg aldrig mere”. Men så står man der med barnet og bliver glad – og man gør det igen.

De rejser rundt og besøger de steder, som er med i bøgerne.

-Og så står man i Berlin og finder ud af, at en biljagt på Alexanderplatz ikke er muligt – lidt langt henne i skriveprocessen, siger Mikael.

I begyndelsen deltes de om at skrive. Lisbeth skrev om den kvindelige figur, og Mikael skrev, når det den mandlige hovedperson var på.

-Men det gav et ujævnt sprog, og i dag er det primært Mikael, der skriver, mens jeg redigerer og skriver til, inden Mikael igen redigerer.

Hvorefter Mikael med et smil siger:

-Nu har vi sagt mere, end vi normalt ville sige, for når man fortæller om sit skrivearbejde, er det lidt lige som at invitere folk ind i soveværelset.

Tigerdyret fandt en kur under en livskrise

Lisbeth Zornig udgiver i denne måned bogen ”Zornigkuren” med nemme og sjove råd til at få det bedre fysisk og mentalt.

Lisbeth Zornig røg sidste år ind i en livskrise. Hun gik fra dårlig søvn til ingen søvn, der røg for meget fedt på maven og hendes selvværd var helt i bund.

Nedturen blev udløst af konkursen i hendes firma Zornig Huset, der slæbte på en større skattegæld.

-Den konkurs havde jeg gerne været foruden. Det er den mest ydmygende og skamfulde oplevelse, jeg har haft, lyder det lidt slukøret fra Lisbeth Zornig, inden hun tilføjer med et skævt smil:

-Men hvad man ikke dør af, bliver man stærk af!

Hun faldt lidt tilfældigt over en bog om at leve anti-inflammatorisk, og cand.polit.’en stak nu næsen ned i mere læsestof og mange rapporter for at blive klogere på muligheden for selv at gøre noget, der kunne styrke hende mentalt og fysisk.

-Fordelen ved mig er, at jeg er supergod til at tilegne mig viden og læse komplicerede rapporter. Jeg gik i gang med at redesigne mit liv, og det har været en vild proces, men nu snorksover jeg, jeg har tabt mere end ti kilo, og min hud har det meget bedre. Og det er jo ikke kun mig, der kan havne i en livskrise. Der er faktisk skræmmende mange, der gør det, og uhyggeligt mange, der har søvnproblemer.

Derfor har hun nu ud af al den viden samlet de nemme og sjove råd i en bog på 100 sider, der hedder "Zornigkuren - sundhed, selvværd og livsglæde", og som udkommer på Gyldendal.

Når du er Tigerdyr, hvad er Mikael så?

-Han er æsel! Han holder øje med alt, hvad der kan gå galt. At vi får produceret alt det, vi planlægger.

At vi overholder deadline. Tigerdyr har brug for Æsel.

Annonce

Hvorfor en krimi, Zornig?

Spørgsmålet er bare – sikkert for rigtig mange – HVORFOR skriver Lisbeth Zornig nu kriminalromaner?

Hun er kendt som de udsattes advokat. Hun er kendt for sin selvbiografi ”Zornig – mit mellemnavn er vrede”. Hun har stået bag tv-udsendelser, holdt et væld af foredrag og drevet Huset Zornig, der stod bag rapporter om, hvordan man kunne forbedre forholdene for udsatte, indtil firmaet gik konkurs sidste år.

-Det er der mange, der har spurgt mig om, men jeg synes egentlig bare, det er en anden måde at fortælle om de socialt udsatte på. I de rapporter, som vi lavede i Huset Zornig, kan du læse om tallene bag mennesker. Her kan du mærke nogle af de mennesker, der er med i tallene, siger Lisbeth, og Mikael tilføjer:

-Vi bruger en bred pallette af medier: Foredrag, rapporter, kurser, konferencer, Lisbeths biografier. Skønlitteratur er bare en af dem. Motoren for alt, hvad vi arbejder med, er vores fælles indignation.

-Jeg har som journalist i mange år skrevet erhvervshistorier og beskæftiget mig med erhvervspolitik, men da jeg mødte Lisbeth, fik jeg stor indsigt i socialpolitikken, og jeg blev dybt chokeret over, hvad jeg så i maskinrummet i den sociale sektor. Men ja, når man konstruerer vilkår, hvor man sætter et bur omkring mennesker, hvor de ikke fungerer, så får man reaktioner. Somme tider voldsomme reaktioner.

Lisbeth Zornig fotograferet i og omkring sin kærestes hus i Solrød, til sommerserien "Danmark, hvad nu?".
Annonce

Indignation er motoren

Derfor har alle deres krimier også en social dimension. Bøgerne må gerne bevidstgøre læserne.

-Men de skal ikke opdrage. Vi er blevet kritiseret for at moralisere, og det har vi lyttet til, siger Lisbeth Zornig.

-Ja, det er rigtigt, men læserne må gerne få lidt at tænke over. Det skal ikke kun være underholdende, siger Mikael.

Han er med egne ord vokset op på business class, men kender alligevel til mistrivsel, og som 18-årig stod han alene med en begravelse, da hans alkoholiserede far døde.

Som Lisbeth Zornig siger:

-Ja, det findes i alle klasser. Mistrivsel. Der er bare rødvinsmærket til forskel…

Lisbeth Zornigs sociale indignation kommer nu til udtryk i hendes og mandens krimier. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Den næste roman ”Konkursklubben” blev kickstartet, da forfatterparret under en gåtur til Køge Havn oplevede, at politiet komme sejlende ind med et lig på slæb. Foto: Visitkøge
Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm bor i skønne omgivelser lige ved Køge Å. Foto: Visitkøge
Forfatterparret har et panel med en retsmediciner, en tidligere jægersoldat, en person fra Forsvarets Efterretningstjeneste, en kvindelig spion, en sprængningsekspert, en it-ekspert, en ung politier, for som parret siger:- Du er nødt noget til at vide noget om det, når du skriver om politiarbejde og opklaring, og da ingen af os arbejder i politiet, er vi nødt til at trække på andres viden. Foto Daniel Buchwald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce