Annonce
Randers

Livskunstner og humanist

Portræt. Karin Michaëlis, der voksede op i Randers, var i første halvdel af det 20. århundrede den kvindelige danske forfatter, der var mest kendt i udlandet.

Annonce

De fleste ved, at Thit Jensen var en kvindesagsforkæmper, der i skrift og skarp tunge talte kvindernes sag. Men kun hos de færreste dukker navnet Karin Michaëlis op, når det handler om datidens kvindesagskvinder.

Alligevel var Michaëlis i sin samtid den kvindelige danske forfatter, der var bedst kendt i udlandet, ikke bare for sin litteratur men også for sine holdninger til kvinder og børn. Især i Tyskland, Østrig og Italien. I første halvdel af det 20. århundrede drog hun på den ene sejrrige foredragsturne rundt i europæiske metropoler efter den anden. Hendes kronikker blev optaget i danske såvel som udenlandske aviser og tidsskrifter.

Hun havde en høj status i den internationale forfatterkreds. Blev således i 1937 inviteret til at være en af hovedtalerne på forfatterkongressen i Paris i 1937.

Hun skrev altid, også på sine utallige rejser, og hun har en stor litterær produktion bag sig - ikke dybsindige tekster, men litteratur hentet ud af den hverdag, hun selv oplevede. Nogle gange var hun så direkte i sin omskrivning fra virkelighed til fiktion, at folk kunne genkende sig selv i romanerne og novellerne. Og det skabte til tider utilfredshed, som eksempelvis maleren Kirsten Kjær, der følte sig misbrugt i litterær øjemed og udstillet i romanen »Hjertets vagabond«.

Hun var autodidakt forfatter. Ville egentlig have været klaverlærer, men blev forfatter.

Hun har ikke studeret litteratur og var absolut ikke intellektuel på den akademiske måde.

Efter endt skolegang kom hun som 16-årig til Læsø som privatlærer, derefter guvernante på Overgaard Gods, ligesom hun i en periode var ansat hos nonnerne på Støvringgaard Kloster, inden hun vendte blikket mod København.

Her blev hun forelsket i litteraten og forfatteren Sophus Michaëlis. De to blev gift, levede et forhold i til tider høj sø, hvor han havde flere elskerinder. Lige som Karen Blixen blev Karin Michaëlis smittet af sin mand med gonorré. Karin Michaëlis forblev også barnløs.

Hendes ægteskab nummer to blev kun værre. Hun giftede sig med den norsk-amerikanske økonomiprofessor Charles Stangeland. Hvor ægtemand nummer 1 var utro, var nummer 2 ulideligt jaloux og bandt hende på hænder og fødder. Så havde hun det forsåvidt meget bedre med sine sværmeriske drømme om Gyldendal-redaktøren Peter Nansen, som hun forgudede hele sit liv. Han forstod sig også på lette, erotiske romaner og var gift med landets førende skuespillerinde, Betty Nansen.

Gyldendals charmerende redaktør sørgede for at sende Karin Michaëlis' romaner ud på i første omgang det tyske marked. Forfatteren Rainer Rilke kvitterede med et brag af en anmeldelse af »Barnet«.

Vejen var banet for at knytte ven- og bekendtskaber med datidens store lys som Bjørnstjerne Bjørnsson, Georg Brandes, Albert Einstein, Oskar Kokoscha, den indflydelsesrige Schwartzwald-kreds og mange andre.

Hendes stil er enkel. Nogle benævner den som naiv, drevet af barnlig fantasi. Og hun bliver af samme grund sammenlignet med H.C. Andersen. Lige som eventyrforfatteren flygtede hun også fra provinsen til København med bagagen fuld af drømme om berømmelse.

Da hun var slået igennem som forfatter, blev hun lige som Andersen rastløs rejsende. Og hun vandt børnenes hjerter med sine Bibi-bøger, der igen inspirerede svenske Astrid Lindgren til sin hårdtslående Pippi Langstrømpe-figur.

Den amerikanske litteraturhistoriker Beverley Driver Eddy har beskæftiget sig indgående med Karin Michaëlis og hendes forfatterskab. Det er bl.a. resulteret i biografien »Hjertets kalejdoskop«, der nu udkommer på dansk i en revideret udgave af Kirsten Klitgaard.

Ifølge Eddy var Karin Michaëlis et menneske, der var af den faste overbevisning, at hvert menneske bør prøve på at gøre verden til et bedre sted at være. Hun var på en gang en humanist og livskunstner.

»Hun betænkte sig aldrig på at gå i brechen for en upopulær sag eller for et menneske, der havde lidt uret,« konstaterer Beverley Driver Eddy i sit forord til biografien, hvor hun konstaterer, at Michaelis hele sit liv handlede ud fra troen på, at verden kan forandres. Hun blev en handlekraftig ven af anarkister og revolutionære, og hun ydede aktiv modstand mod nazisterne og Hitler i ord og handling. Inviterede bl.a. fordrevne tyskere til at bo på Thurø i det sydfynske, hvor hun i den periode ejede flere huse. Forfatteren Bertolt Brecht og skuespilleren Helene Weigel var blot nogle af de mange intellektuelle, der søgte ly hos den gæstfri danske verdensborger.

Selv måtte hun under 2. Verdenskrig bosætte sig i USA, hvor hun i perioder hutlede sig igennem. Vendte i 1946 tilbage til Danmark, bosatte sig permanent på Thurø, indtil dårlig økonomi fordrev hende fra Thurø.

Hun vendte tilbage til København. Kun for at opleve, at den popularitet, som hun nød i 1920'erne og 1930'erne, var blegnet. Hun døde i 1950 i København 78 år gammel - og næsten glemt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Her er dokumentationen: TV2 inviterede til skjulte optagelser, men kommunen takkede nej

Coronavirus

Live: Ingen enighed efter timelange forhandlinger om næste fase af genåbning

Annonce