Annonce
Debat

Luk ikke flere skoler

Arkivfoto.

Man kan roligt her i en kommunalvalgstid huske på, at driften af landets folkeskoler er funderet i vores kommuner. Det er kommunerne, der åbner og lukker skoler. Kommunerne, der ansætter ledere og lærere, kommuner der sætter penge af til renovering både af bygninger og indholdet i skolen.

Selvfølgelig drives folkeskolen lovgivningsmæssigt fra Christiansborg, hvor politikerne gennem mange år har haft folkeskolen som en kærkommen kampplads. Men det er ude i kommunerne, hvor konsekvenserne drages, hvor beslutningerne tages, og hvor det berører os alle.

Kommunerne har mange vigtige opgaver, og det er ikke en konkurrencen om, hvad der er mest vigtigt - ældrepleje eller daginstitutioner, folkeskolen eller fortovsrenovering - men skolen er nok det, der berører flest mennesker mest.

Derfor er det også helt på sin plads, at vi her tre år efter implementeringen af den nye skolereform og midt i en kommunal valgkamp ser nærmere på, hvad kommunerne så rent faktisk har drevet folkeskolen til. Det er meget forskelligt, naturligvis - kommunerne er ikke ens. Men der er fællestræk. Et af dem, at vi de senere år har fået færre skoler. Stort er godt, synes man i mange kommuner, eller i hvert fald er stort billigere end småt.

På få år har kommunerne nedlagt cirka hver fjerde folkeskole, og det gode spørgsmål er naturligvis, om de tilbageværende skoler så er blevet bedre af den forandring. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man måler, og svarene er mange. Samtidig med at antallet af kommunale skoler er faldet, er antallet af elever, der går på privat- og friskoler steget, hvilket enkelte partier ofte vælger at problematisere.

Det er hverken retfærdigt eller korrekt. Frie og private skoler er en kæmpe gevinst for samfundet og ikke en konkurrent, der gør folkeskolen dårligere. Hvis folkeskolen er blevet dårligere, er det kommunernes eget ansvar, og lukningen af de mange skoler og centraliseringen af mange andre er mange steder udtryk for helt forkerte beslutninger - ny skolereform eller ej.

Nærhed er for langt de fleste af os en stor værdi, at skolen samtidig er et lokalt samlingspunkt og opfylder mange andre formål end alene undervisning i dagtimerne er ligeledes åbenlyst. Det burde i hvert fald være det. Besparelsen på lukningen af en lille skole er i mange tilfælde ædt op af den negative påvirkning en skolelukning kan have på et lokalområde.

Der er grund til at kæmpe for skolerne - ikke mindst de små og de nære. Kommunernes udfordring med folkeskoler er ikke spørgsmålet om, hvorvidt en skolereform har gjort skolen bedre eller være. Det er heller ikke tilstedeværelsen af private og frie skoler. Men i stedet den kortsigtede lukningsbølge af små skoler, som for længe har skyllet over land. En god og økonomisk bæredygtig skole måles ikke i dens størrelse, men på dens tilstedeværelse i vores alles liv - ikke mindst det helt lokale.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Man kender et samfund på, hvordan det behandler sine svageste

Læserbrev: Det er med stor bekymring, at min familie har læst budgetforslaget om besparelser på specialskoleområdet. Vi har en datter, som går på Vesterbakkeskolen, og som har behov for netop dét, den skole kan tilbyde: en lille klasse (maksimum 8-10 elever) en tilgængelig voksen, der kan guide 80 procent af tiden særligt tilrettelagt undervisning med brug af pictogrammer og TTT undervisning i langsomt tempo og med mange, mange gentagelser over lang tid handicap- og diagnoseindsigt på specialist-niveau særlige faciliteter, som rideterapi, sanserum, specialcykler, balanceredskaber med videre og stort fokus på den motoriske udvikling Rambøll lavede i 2016 en undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til udsatte børn. Undersøgelsen konkluderer, at den faktor, der tegner sig for den største beskyttelses-effekt, er en god skolegang. Et handicappet barn har brug for et særligt tilrettelagt skoletilbud for at kunne opnå de mest basale kompetencer som at kunne læse og regne. Opnår barnet ikke det, vil det ikke kunne skrive en indkøbsseddel, læse en busplan, regne ud, om der er penge nok i pungen at købe for og så videre. Livsdueligheden bliver lav, og deraf følger et massivt støttebehov som voksen. Med andre ord; de penge, I sparer nu, kommer vi som kommune til at betale 10 gange, når vores børn bliver voksne og ikke kan de mest basale ting selv. Vores datter er en glad og dejlig pige, og hun fortjener et ordentligt liv - herunder et skoleliv, hvor hun bliver mødt på sine helt særlige præmisser og opnår læring, så hun opnår kompetencer. Der skal specialistviden til og helt særlige rammer, og dem får folkeskolen aldrig. Det er skammeligt, at vi i stedet for at have en specialskole, vi kan være tilfredse med og sætte en ære i det faglige arbejde, der laves der, hellere vil udsulte området, så skolen i stedet bliver et sort hul på kommunekortet. Man kender et samfund på, hvordan det behandler sine svageste - og dette forslag, kære byråd, er en skændsel.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce