Annonce
Debat

Luk Randers Storcenter (ja, du læste rigtigt)

Arkivfoto: Annelene Petersen

Læserbrev: Ja, du læste rigtigt. Det mener jeg er en nødvendighed, hvis man skal redde Randers by. Enten det eller gratis husleje for forretningerne i centrum. Da det nok aldrig kommer til at ske, så luk det storcenter.

En talemåde for tiden går på: "Hvis du vil have lokale butikker i morgen, så handl i dem i dag".Det kan man omskrive til: "Hvis du vil have et levende centrum i morgen, så brug det i dag".

Jeg kommer lidt rundt i landet og ser, hvordan provinsbyer fungerer og trives. Senest i Vejle, som er et godt eksempel på en by, som ikke har et storcenter i udkanten af byen. Jeg var der en lørdag, og der var et mylder af liv. Fuldstændig som i Randers før i tiden, og ja i Vejle har de også internet og nethandel, men ikke et storcenter, som støvsuger hele oplandet for kunder. Det samme oplever jeg i Aalborg, Viborg, Roskilde, Aarhus, Odense.

I Randers er det en trist forestilling i den før så livlige og pulserende by. Dødt og uinspirerende. Butiksdød, tomme gader og kedelige pladser. Randers prøver med gratis parkering, bylørdage og så videre, fordi man godt ved, at den er gal.

Jeg mener, at Randers Storcenter er skurken, og det skulle aldrig have været bygget. Midtbyen er lidt efter lidt sygnet hen efter åbningen i 1998, og de seneste par år er det gået stærkt.

Jeg er ikke fan af charmeforladte storcentre i forvejen og forstår slet ikke, hvad en blomstrende handelsby som Randers skulle med sådan et i udkanten af byen. Argumenterne var, at det ville trække flere folk til Randers. Det skete så ikke. Det var vi flere, der godt kunne have forudsagt. Det har tiltrukket folk fra Randers og opland til et industrikvarter i Paderup, men ikke til Randers.

Hvis man vil redde Randers centrum og dermed Randers som by, så ser jeg ikke anden udvej end at lukke Randers Storcenter. Jamen, det kan man da ikke? Jo, det kan man godt, og det bliver man nødt til. Der er ikke plads til begge dele, det har erfaringen jo vist, og det ser man i andre byer med samme type forstadscentre.

Hvis ikke man gør noget drastisk, kvæler man stille og roligt den før så driftige by. Da arkitekturen i Randers ikke er noget at skrive hjem om, bliver der intet at gøre der. Dødt.

En anden ting er, at i USA er storcentrene også begyndt at lukke på grund af nethandel. Det kommer også her, bare rolig. Det kommer til at tære også i Storcentret. Hvis man så ovenikøbet har en bymidte uden inspiration og uden charme, så får man slået to fluer ihjel med et smæk. Så endnu en gang, hvis man vil have en spændende levende by i morgen, må man bruge den i dag, og så må man gøre den attraktiv i dag, så man får lyst at handle der og komme der i stedet for at handle på nettet.

Randers Kommune og borgere. Sæt i gang. Vis noget mod og noget handling. Luk storcentret og lav det til sportsfaciliteter eller koncertsted, skøjtebane, klatrepark. Begynd at lave en plan for, hvordan man kan redde Randers centrum ved gøre det attraktivt at åbne butik og gøre det attraktivt for folk at tage på shopping i Randers.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Midt i alle DSB's udfordringer er det blevet fjernbussernes æra

Lige siden de første jernbanetog begyndte at køre, har den kollektive trafik forandret sig. I slutningen af 1800-tallet var det en stor gevinst, at man kunne skifte hestevognen ud med tog, også selv om man for eksempel med Randers-Hadsund-banen pænt måtte afvente rangering undervejs. Tidsgevinst og komfort var alligevel afgørende. Allerede i 1927, da jernbanen Viborg-Fårup-Mariager som den sidste i Danmark blev åbnet, var rutebilerne begyndt at tage passagerer fra togene. Og privatbilismen, som i dag er helt afgørende for afvikling af trafik, begyndte for alvor. Krigsårene 1940-45 betød en opblomstring for togtrafikken, og rutebilerne klarede sig nogenlunde ved hjælp af gasgeneratorer. Op gennem 1960erne var privatbilismen blevet en så stor konkurrent til togene, at en politiker som Mogens Camre, dengang endnu socialdemokrat, i ramme alvor foreslog at omdanne banestrækningerne til cykelstier. DSB bidrog selv til den kollektive trafiks deroute ved at nedlægge en stribe lokale baner, herunder strækningen Randers-Ryomgård. Rutebiler, efterhånden kaldt busser, forsvandt ud af privat regi og blev drevet af amtslige trafikselskaber, i dag regionale, og det vil være kendt, at lokal- og regionalbusserne mildt sagt er udfordret i disse år. Til gengæld blomstrer fjernbusserne. For blot få år siden havde Randers én fjernbusrute til og fra København, kendt som Fjerritslev-bussen, fordi den hørte til i denne by. I dag tilbyder det nu tyskejede Flixbus-selskab adskillige forbindelser til og fra København og supplerer tilmed på visse dage nu afgange om natten. Sikkert især beregnet for passagerer, der skal nå tidlige fly fra Kastrup Lufthavn. Til al overflod vil Kombardo Expressen nu stoppe i Randers på turen fra Aalborg mod Molslinjen i Aarhus. Ganske vist på en rasteplads ved motorvejen og dermed ikke optimalt for passagerer uden bil. Men endnu et eksempel på, at vi nu befinder os i fjernbussernes æra. DSB og indenrigsflyene får stadig flere udfordringer.

Annonce