Annonce
Østjylland

Lystrup – fra landsby, til stationsby til forstad

Jernbanen kom til Lystrup i 1877. Før jernbanen bestod Lystrup af et mindre antal gårde, mens Elsted var hovedbyen. Det ændredes med jernbanen. Der har engang været stationsbygning, som senere blev nedlagt og erstattet af et trinbræt. På den måde bevarede Lystrup sin tætte forbindelse til Aarhus. Tæt ved stationen var der også en kro, denne er desværre heller ikke bevaret. I dag er banestrækningen genåbnet efter midlertidig nedlukning i forbindelse med anlæggelsen af letbanen. Letbanen fremtidssikrer sammen med motorvejen Lystrups nære forbindelse med Aarhus og byens fortsatte udvikling.

Lystrup: Letbanen fører os i dag gennem en række af oplandsbyerne rundt om Aarhus. Den kører næsten bogstaveligt talt i samme spor som de tidligste jernbaner.

Det må forventes, at Letbanen vil skabe vækst og byudvikling i de byer, den er koblet på. Det er derfor på sin plads at stille spørgsmålet, hvilke andre fysiske spor der er tilbage af de stationsbysamfund, der skød op langs Odderbanen fra 1884 og Ryomgaard-Grenaa-banen fra 1877.

Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historiefaget ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. I denne og kommende uger bringer vi eksempler på disse beskrivelser. De kan læses i fuld udstrækning på AarhusWiki.dk

Ved anlæggelsen af jernbanen i 1877 opstod der bedre muligheder for at drive industri i Lystrup. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at andelsmejeriet åbnede 12 år senere, i 1889, kun et stenkast fra stationen. Det har på grund af jernbanen været let for andelsmejeriet at udføre sine varer. Dette er et tegn på byens udvikling og en gryende industrialisering af landbruget. Bygningen fremstår i dag med den karakteristiske, oprindelige skorsten. I dag rummer bygningerne beboelse, men er desværre mindre vedligeholdt.
Gården blev bygget i 1876, året før jernbanens anlæggelse. Jernbanen fik stor betydning for den oprindelige ejer af gården, da jernbanen skar igennem hans marker. Derfor flyttede ejeren syd for jernbanen, hvor han byggede en ny gård. Fra folketællingen fra 1880 ved vi, at Peder Andersen Christensen efterfølgende boede på gården. Gården er et eksempel på, hvordan jernbanen ændrede bymiljøet i Lystrup og skubbede de gamle primære erhverv ud af byen, og på den måde åbnede op for nye erhvervsfunktioner i byen. Bygningen er i dag et godt eksempel på hvordan man kan bevare oprindeligt byggeri fra stationsbytiden. I dag er gården fortsat i brug til beboelse.
Den gule bungalow fra 1938 blev opført af Valdemar Buttenschøn. I forbindelse med anlæggelsen af vejen Lille Elstedvej blev det ældre hus, Villa Sønderborg, revet ned. Buttenschøn byggede herefter det for samtiden supermoderne gule funkishus. Valdemar Buttenschøn var en central skikkelse i byen, da han var bl.a. var sognerådsformand og ejer af Lystrups afholdshotel. I dag fremstår bungalowen i original stand og bruges endnu til beboelse.
Lystrup huser stadig småerhverv såsom farvehandel, bageri, cykelhandel og flere håndværksmestre. I tillæg er der i Lystrup i dag også en del storindustri som for eksempel Terma og Elopak, hvorfor kontrasten til den gamle stationsby står endnu større end nogensinde. På trods af at flere gamle bygninger, som oprindeligt er opført til erhverv, i dag huser beboelse, udfylder en del af de gamle erhvervsbygninger stadig deres oprindelige funktion. Et eksempel herpå er farvehandelen, der på trods af at den oprindeligt ikke blev opført til farvehandel, men til købmandsforretning, lever videre som erhvervsdrivende. Bygningen er opført efter de bedste købstadsidealer, med hjørnespiret som kronen på værket.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Randers FC For abonnenter

Kamp om pladserne til lokalbrag: Midtbanekreatør har beholdt selvtilliden over pausen

Randers

Fri adgang til nationale testcentre for corona: I Randers bestemmer lægens vurdering stadig

Annonce