Annonce
Randers

Mød ægteparret, der har drevet forretning i midtbyen i 51 år

Jan Jacobsen bag sin lille disk i butikken i Houmeden, hvor han og hustruen Hanne har haft forretning i 15 år. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Til marts lukker Hanne og Jan Jacobsen ned for deres livsværk med brugskunst, først med Hanja i Nørregade og de sidste 15 år UNICA FORM i Houmeden. - Vi har haft det godt, det har været vores hobby. Vi vil savne alt det her, men hva' søren ..., siger Jan Jacobsen. Han er 84 år og Hanne er 83.

Randers: UNICA FORM, står der med hvide typer på sort baggrund på skiltet i jernholderen foran nummer 2 i Houmeden. I bunden af skiltet: Smykkegalleri Kunsthåndværk. I øverste højre hjørne på et stykke hvidt papir lidt på skrå og skrevet i hånden: "Ophør". Efter 51 år med brugskunst, kunsthåndværk, smykker og gaveartikler i Randers lukker og slukker Hanne og Jan Jacobsen.

- Helbredet skranter, og alderen presser på, siger Jan Jacobsen. Han er 84 år og Hanne 83. De har netop fejret diamantbryllup, og nu stopper de. Det er et arbejdsliv og et livsforløb, som også har været en livsstil, en hobby, som det er svært at sige farvel til, erkender Jan.

- Det er vemodigt, og det har også været en lang proces at tage den beslutning, en fem-seks år. Det var, da den ene af vores døtre sagde, at vi skulle se at få lukket. Hun ville ikke rydde op efter os, sagde hun. Jeg har hørt om andre butikker af vores slags, hvor de efterladte bestiller en container og smider alt det gode væk.

- Midt i februar drejer vi nøglen rundt i Houmeden, når der ikke er flere varer, vi vil af med. Resten flytter vi hjem i værkstedet i privatboligen på Dronning Margrethes Vej i Kristrup og arbejder videre derfra, siger Jan.

De 51 år i Randers har været fordelt på en række adresser i byen. Fra starten i Nørregade i 1967, hvor ægteparret åbnede HANJA Kunsthåndværk og havde forretning der i 17 år, til ejendommen blev revet ned. Derfra flyttede de til Burschesgade og åbnede UNICA Strik med garn, egne smykker og tilbehør i brugskunst. Videre efter et par år til Slotscentret og var der nogle år, til alle andre var flyttet ud, som Jan siger, og rykkede efter nogle omveje til Houmeden, hvor de nu har haft forretning i 15 år.

Annonce
Jan Jacobsen hygger om kunderne. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Født i Tyrkiet

Jan Ekrem Jacobsen er Jans fulde navn. Mellemnavnet Ekrem er tyrkisk. Han far var som ingeniør udstationeret for ingeniørfirmaet Kampsax i Istanbul, og her blev Jan født.

- Man får som født i Tyrkiet automatisk tilføjet navnet Ekrem, og det følger en resten af livet, forklarer Jan.

Familien flyttede tilbage til Danmark, hvor Jan voksede op i Sorgenfri. Han er uddannet ekspedient i en manufakturforretning og har ved siden af haft en karriere som reserveofficer i en del år.

Efter læretiden arbejdede han som sælger for et firma, der forhandlede cowboybukser. Han kørte over hele Jylland, så han og Hanne flyttede til Silkeborg og købte hus der. Hanne var uddannet sygeplejerske, fordi hendes mor i sin tid havde bremset hendes ønske om at uddanne sig som kunsthåndværker. Den drøm realiserede hun dog lidt efter lidt ved siden af arbejdet som sygeplejerske. Fra sit værksted i kælderen i huset i Silkeborg begyndte Hanne at lægge grunden til et langt træk med kunsthåndværk og salg af egne produkter, der nu slutter i Randers.

- Jeg solgte cowboybukser til jyske landpladser, det vil sige mindre byer, hvor der også var manufakturhandlere. I mange af de byer var der også forretninger, som solgte brugskunst og gaveartikler. Jeg havde altid et udvalg af Hannes produkter med og solgte så vores egne varer der. Det gav blod på tanden. Det kunne jo sælges.

Her begyndte rejsen mod Randers med en omvej over Kruså i Sønderjylland.

Jan fik som reserveofficer stilling ved divisionskommandoen i Aabenraa, hvor han gjorde tjeneste som ordonnansofficer for generalen. Jan og Hanne solgte huset i Silkeborg og lejede et hus i Kruså.

- Her brugte vi alle pengene fra salget af huset på at starte med kunsthåndværk. Efter nogle år blev generalen flyttet til Rendsborg, og da vores tre børn var ved at blive store, ville vi ikke med.

Efter en omvej over Aalborg valgte Hanne og Jan at slå sig ned i Randers. Det var 4. november 1967. Hanne, nu med kunstnernavnet Hanne Bloch, syede, strikkede, lavede smykker og kunsthåndværk, mens Jan kørte som sælger en gros med egne smykker hjemme fra privatboligen på Dronning Margrethes Vej. Han kørte som sælger i 13 år og solgte også for andre brugskunstforretninger, både i Danmark og Tyskland.

Under overnatningerne på hotellerne sad han og fremstillede sine egne opfindelser. Blandt andet en kollektion med brillebånd med mangefarvede flydepuder til sejlsportsfolk, så hvis de tabte brillerne i vandet, kunne de altid findes igen, fordi de flød på vandet. Den model udviklede han til andre sportsgrene, specielt ekstremsport.

- Her 35 år efter får jeg stadig henvendelse fra kunder, som ønsker at købe dem, siger Jan og viser et stativ med brilleholderne. Det er kvalitetsprodukter, som præger alt i forretningen, siger Jan.

I begyndelsen af nullerne fik han to blodpropper med et års mellemrum, og så mente han, det var tid at stoppe med rejserne. Efter nogle svinkeærinder med forsøg på at starte sin egen forretning andre steder i Randers, åbnede Jan og Hanne sammen UNICA Form i Houmeden.

Midt i februar drejer Hanne og Jan Jacobsen nøglen om i forretningen. Foto: Mathias Fredslund Hansen

En skøn tid i Randers

Her er det egenproduktion fra Hannes værksted med kjoler, busseronner, bluser, smykker og kunstgenstande i høj kvalitet, der sætter standarten. To tredjedele af alle smykker og noget af tøjet er lavet af Hanne. Lædervarer som taske og punge og mindre gaveartikler af høj kvalitet er hentet udefra og fylder også udstillingsborde, montre og hylder og ophæng.

Jan henter kvindetøj i velour og håndtrykte stoffer ned fra bøjlestængerne. Det er Hannes egne kreationer med mærket Colibri. En af kjolerne fra modellerne i 70-erne i Nørregade sælges i massevis også i dag som retro.

- Inden Hanne blev rygopereret, stod hun for dekorationen i udstilling og vinduerne, og det har jeg nu også overtaget.

Selvom der har været annonceret ophør i over et halvt år, så ses det ikke i forretningen. Jan flytter om på indholdet af hylder og reoler og ophæng og stativer, efterhånden som det tynder ud i butikken, så der hele tiden ser aktivt og indbydende ud. Selv passer han mellem ekspeditionerne sit lille værksted bag disken, hvor han reparerer smykker, som kunderne bringer ind. Kunderne drysser ind og ud af forretningen i en jævn strøm, kigger, prøver og spørger og bliver hygget om af Jan, som lader dem passe sig selv, hvis det er det, de vil, pakker gaver ind og viser sine finurlige "opfindelser" frem. Som for eksempel en praktisk dims til hjælp til at tage armbånd med karabinhagelås på uden hjælp. Smykkeophæng, stativer med ringe og halskæder er også Jans opfindelse, noget med magneter, der også sikrer mod tyveri.

Jan kender ikke kunderne, men kunderne kender ham og forretningen.

- Det har været en skøn tid, de 51 år siden vi kom til Randers, siger han.

- Når vi lukker, så er det slut med den slags butikker i Østjylland. Det hører fortiden til. Huslejerne er for høje, og der kan ikke tjenes penge nok. Det er ikke så lukrativt, som man skulle tro. Vi er oppe imod tøjforretningerne, som hele tiden giver prisnedslag og rabatter. Det kan vi ikke. Vi sælger kvalitet, og det koster. Vi har aldrig tjent mange penge, men vi har haft det godt. Det har været vores hobby.

- Ja, slutter Jan. Vi vil savne alt det her, men hvad søren ... Vi sidder yderst på bænken og ved ikke, hvor mange år, vi har endnu. Så nu lukker vi.

Det er vemodigt at lukke efter 51 år i Randers, siger Jan Jacobsen. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];