Annonce
Kultur

Mød Julie Berthelsen: Frygten er prisen for friheden - men hvad nu, hvis det går godt?

Det er syv år siden, at Julie Berthelsen besluttede sig for, at hun ville udgive sit eget album, men det er først nu, at der for alvor er blevet plads til det. Hvis alt går vel, udkommer det omkring årsskiftet. Foto: Carsten Lauridsen

Julie Berthelsen ved, at der med livet som chef for egen musikforretning hører en kronisk bekymring for, om det hele nu går. Men hun har lært, at det gør det som regel, og ikke mindst har hun indset, at frihed er altafgørende for både velbefindende og kreativitet.

”Aaaargh” skriver hun et par dage før det aftalte interview. En arbejdsopgave i Haderslev har vist sig at kollidere med tidspunktet for interviewet, så hun foreslår et par alternativer og får det hele til at gå op.

Og sådan er det på mange måder at være Julie Berthelsen.

Et virvar af ting, hun gerne vil og skal og har aftalt her og der og i næste uge og en weekend i august. En vifte af forskellige opgaver, der på hver deres finurlige måde har bund i noget kreativt og ofte også noget musikalsk.

Kan hun blive forpustet engang imellem? Ja da!

Stresset endda? Tjoh, det sker.

Men mest af alt er hun grundglad for det liv, hun nu for alvor har besluttet sig for at leve uanset det kaos, der indimellem indfinder sig i kalenderen.

Havde man spurgt hende for godt to år siden, havde konklusionen nok været en anden. For da var hun næsten lige begyndt som radiovært på P4. Drevet af både nysgerrighed og udsigt til en vis dosis forudsigelighed.

- Jeg har jo i årevis været vant til det, man kan kalde det selvstændige erhvervsdrivende liv og har i alle årene levet med det vilkår, at man aldrig rigtig ved, om man er købt eller solgt. Men da jeg så fik børn, udviklede det sig til noget, der mindede lidt om frygt.

- Altså, det ansvar, jeg pludselig stod med over for nogle andre end mig selv, betød, at jeg tænkte, det ville være perfekt med et fast job. Så kunne jeg jo køre min musikalske karriere ved siden af og være kreativ, når det lige passede ind, fortæller Julie Berthelsen, der i sidste måned udgav singleudspillet ”Worries in Reverse”.

En sang, der muligvis aldrig var blevet til, hvis hun var flyttet permanent ind i livet som fastansat.

En øjenåbner

For uanset hvor begejstret Julie Berthelsen var for jobbet og for kollegerne, mærkede hun hurtigt, at nok var der tryghed. Til gengæld var der ingen frihed.

- Jeg begyndte at stresse og var sådan lidt ked af det, og da jeg begyndte at analysere på det, kunne jeg jo godt mærke, at det var friheden, jeg manglede. Man kan ikke for alvor være kreativ og skabende, når man ikke har friheden, og det at være kreativ og skabende er så vigtigt for mig, at jeg måtte tage beslutningen om at stoppe på radioen og vende tilbage til det usikre liv som selvstændig, siger hun og kvitterer med et solidt ”nej da!” til spørgsmålet om, hvorvidt frygten nu er forsvundet.

Frygten er prisen for friheden, og den pris betaler hun gerne. For i bund og grund trives hun bedst med det finurlige liv, hvor det går op og ned, og arbejdet ligger i øst og vest, men hvor der også er dage med plads til at dyrke nærværet med mand og børn.

Samtidig har hun efterhånden også erkendt, at de mange forestillinger om alt det, der kan gå galt, sjældent ender med at blive til virkelighed. Det er det, hendes seneste sang handler om. En sang, hun har skrevet med sit nye makkerpar. Sangskriver Marcus Winther-John og producer Joachim Ersgaard.

- Til en af vores sangskrivningssessioner kom vi til at tale om, hvordan vi alle sammen bærer rundt på den der ”hvad nu hvis ...?”. ”Hvad nu hvis det ikke går?”. ”Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?”. Den slags. Vi endte med halvanden side med negative forestillinger i den stil, og det var virkelig en øjenåbner for mig. Man kunne jo nemlig også vende den om og spørge sig selv: ”Hvad nu hvis det går godt?!”.

- Det er interessant at kigge på, hvorfor vi altid forestiller os det værste, men også at mærke, hvad der sker, hvis vi tør tro på, at det går godt.

Hul igennem

Det er syv år siden, Julie Berthelsen blev mor for første gang, da sønnen Casper kom til verden. Det er også syv år siden, at den erfarne sangerinde besluttede sig for at udgive sit eget album helt løsrevet fra pladeselskaber og andres interesser.

Men livet har det jo med at slå sine egne uforudsigelige sving, og så skulle mor-rollen passes sammen med de job som sangerinde og konferencier, der stadig er en vigtig del af karrieren.

En smykkekollektion kom til. Det samme gjorde et nyt børnetøjsdesign. Og det er altsammen vægtige forklaringer på, hvorfor det album stadig ikke er sat i søen.

Men væsentligste forklaring er nok, at det først var i mødet med det nuværende musikalske makkerpar, at Julie Berthelsen oplevede for alvor at få hul igennem til sin egen kreativitet.

- Det handler jo om, hvorvidt man forbinder på den der helt særlige måde, som kan være svær at forklare. Og det gør vi. Samtidig er jeg blevet meget bedre og hurtigere til at sige, hvilken retning jeg gerne vil i. Tidligere har jeg haft svært ved at finde selvtilliden til at gøre lige præcis det, når jeg jo sad sammen med mennesker, der ligefrem levede at skrive sange.

- Det er først nu, at jeg tør sige, at jeg ikke kun lever af at være sangerinde. Jeg lever også af at lave tekst og musik. Men det har været en lang proces at nå dertil, fortæller Julie Berthelsen, der nu prioriterer de nye sange så højt, at hun gerne rejser væk nogle dage for at koncentrere sig fuldt og helt om musikken.

- Hvis jeg bliver i Danmark, har jeg svært ved at slippe kontrollen med det, der sker herhjemme, erkender hun med et grin.

Heldigvis har hendes kæreste gennem 11 år, Minik Dahl Høegh, et udpræget talent for at minde hende om, at han HAR styr på tingene, når hun er væk.

Her og nu

Fra et tæppe ved terrassedøren ud til haven lyder en tung vejrtrækning. Et styk hvalpet begejstring for alt fra gæster til robotplæneklipperen har nu resulteret i, at den ikke mange uger gamle staffordshire-bullterrier, Asmus, er væltet omkuld i en solstråle.

Julie Berthelsen har fået ham i fødselsdagsgave. Det var nemlig hendes største ønske til den netop overståede 40-års-fødselsdag, og nu er familien altså udvidet med et medlem, der allerede er flyttet permanent ind i hjerterne hos de øvrige.

Også i mødet med Asmus er der dukket et ”hvad nu hvis op?”. For hvad nu hvis hun ikke får opdraget ham ordentligt med respekt for hans personlighed? Hvad nu hvis hun gør noget forkert?

- Nogle gange skal man jo bare gå med ”the flow”, for det går som regel alligevel, minder hun sig selv om og fortæller med en solid portion selvironi om, hvordan hun også som vordende mor forberedte sig, som var det en eksamen, hun skulle op til. I dag har hun lært at tage udgangspunkt i, hvad der er rigtigt for lige præcis hendes familie.

- Og mine børn har i høj grad også lært mig at være meget mere til stede her og nu. Jeg er sådan et flyvsk menneske, der flakser lidt rundt mellem fortid og fremtid og nutid, men de udstyrer mig med jordforbindelse, og det er jeg dybt taknemlig for.

Lyden af Julie

I det hele taget er det, som om Julie Berthelsen for alvor er landet i sig selv her 16 år efter, at den brede befolkning lærte hende at kende i kølvandet på hendes deltagelse i talentprogrammet ”Popstars”.

Engang nikkede hun oftest ja, når andre fortalte hende, hvad man kunne og ikke kunne. Men når man ved, hvem man er, ved man også, hvad man vil.

- Jeg har altid hadet, når andre mente, man skulle lave musik efter, hvad tiden dikterede. Du ved sådan: ”Nej, vi kan ikke have saxofon på, for det er yt” og ”Ja, det lyder måske meget godt, men den genre hitter altså ikke for tiden”. Som ung kunne jeg ikke finde ud af at sige fra. Det kan jeg i dag, fordi jeg jo har lært, at hvis jeg skal være kreativ, skal jeg have frihed - også i sangskrivningsprocessen, og det synes jeg godt, man kan høre.

- Så er det bare sjovt, når nogen siger, at det, vi har lavet, er ”lyden af 2019”, for det var faktisk ikke hensigten, men det er da fedt, konstaterer Julie Berthelsen, der har lovet sig selv og familien at holde ferie i juli.

Derefter rejser hun til udlandet igen i august for at skrive endnu flere sange til det album, der - hvis alt går efter planen - udkommer lige omkring årsskiftet.

- Der er flere ting, der skal gå op i en højere enhed, men det skal nok lykkes, og jeg håber, man med albummet kan mærke, at det kommer fra et meget oprigtigt og ærligt sted indeni. Det er på nogle måder en anden Julie. Man kan godt kende mig og min stemme, men jeg har fundet en anden lyd og stil, der er anderledes. Så satser jeg på, at mit publikum kan forstå det.

Hun stopper kort, da hun hører sine egne ord. Så griner hun:

- Se! Der har vi lige en ny bekymring. For jeg elsker jo selv de nye sange, men jeg tænker selvfølgelig også på, hvad publikum tænker. Hvad hvis de ikke kan lide dem? Men så er det jo, man skal huske at vende spørgsmålet om. For hvad nu hvis publikum elsker dem?

Annonce

Julie Berthelsen

Født 7. juni 1979 i Danmark, opvokset i Grønland, hvor hendes mor stammer fra. Som 19-årig rejste hun til Aarhus for at læse medicin, men efter få år sprang hun fra efter sin deltagelse i talentprogrammet ”Popstars”, som sikrede hende en pladekontrakt.

Siden har hun primært arbejdet som sangerinde. Hun har dog også været med i flere tv-programmer og udgivet en smykke- og børnetøjskollektion.

I februar deltog hun i det danske melodigrandprix med veninden Nina Kreutzmann Jørgensen, og i maj udkom seneste singleudspil fra et kommende album.

Julie Berthelsen bor i Solrød Strand med sin mand, Minik Høegh, der er håndboldspiller. De to er lige blevet gift og har sammen to børn, Casper og Sia.

Tre sange Julie Berthelsen elsker

1. Bette Midler: ”The Rose”

- En sang jeg sang meget som helt ung sammen med min veninde Nina. En sang om at turde at tage chancer og sige ja til livet og kærlighed. Det er også den sang, jeg gik ind til Minik med i kirken, da vi blev gift.

2. USA for Africa: ”We Are The World”

- Mega kliché, I know (!), men jeg sang den i en stor sanggruppe som helt ung. Noget, der føltes stærkt, sammenholdende og gik op i en højere enhed. Det vækker noget smukt i mig.

3. Beyonce: ”Who Run The World”

- Jeg elsker hende, og jeg ser op til hende. Hun minder mig om den indre power, en kvinde har. Hun stråler af den på alle måder. Hun vækker følelsen af styrke og “jeg har styr på det her”-følelsen i mig. Og så er hun bare så freaking sej!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC

Thomasberg skifter fire: Nye offensive esser skal sende Randers FC i top 6

Annonce