Annonce
Danmark

Mød spidskandidaterne: Her er de 10 danske spidskandidater til europaparlamentsvalget

Mød kandiddaterne for de 10 danske lister, der er opstillet til europaparlamentsvalget her.Fotos: Mads Claus Rasmussen/Olafur Steinar Gestsson/Liselotte Sabroe/Linda Kastrup/Søren Bidstrup/Philip Davali/Malene ANthony Nielsen/Ritzau Scanpix
I ugerne op til europaparlamentsvalget har avisen Danmark mødt spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Mød alle 10 spidskandidater her.

Søndag 26. maj skal danskerne stemme til europaparlamentsvalget.

Avisen Danmark har op til valget mødt alle spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Portrætterne af kandidaterne er blevet bragt i løbet af maj i tilfældig rækkefølge.

Du kan læse - eller genlæse - alle artiklerne om kandidaterne herunder.

Rækkefølgen er tilfældig.

Margrethe Auken, SF

Margrethe Auken, spidskanditat for SF til europaparlamentsvalget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SFs spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i Europa Parlamentet. Her ser hun masser af emner at kaste sig over, især klimaet, den lukkede beslutningsproces og den omsiggribende skattesvindel.

Mød Margrethe Auken her.

Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, spidskanditat for Venstre til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

Mød Morten Løkkegaard her.

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen, spidskanditat for Radikale Venstre til europaparlamentsvalget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Mød Morten Helveg Petersen her.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Nikolaj Villumsen, spidskanditat for Enhedslisten til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Mød Nikolaj Villumsen her.

Pernille Weiss, Konservative

Pernille Weiss, spidskanditat for Konservative til europaparlamentsvalget. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Mød Pernille Weiss her.

Mette Bock, Liberal Alliance

Mette Bock, spidskanditat for Liberal Alliance til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Mød Mette Bock her.

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

Jeppe Kofod, spidskanditat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i EU-parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Han ser klimaet, den internationale grådighed og sikringen af EUs ydre grænser som de væsentligste opgaver de næste fem år.

Mød Jeppe Kofod her.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Rina Ronja Kari, spidskanditat for Folkebevægelsen mod EU til europaparlamentsvalget. Foto: MAlene Anthony Nielsen/ Ritzau Scanpix

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret lige siden første direkte valg til Europa Parlamentet i 1979. Modstanden er intakt og bevægelsens spidskandidat Rina Ronja Kari er klar til endnu en periode i parlamentet i Bruxelles.

Mød Rina Ronja Kari her.

Rasmus Nordqvist, Alternativet

Rasmus Nordqvist, spidskanditat for Alternativet til europaparlamentsvalget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Rasmus Nordqvist er spidskandidat i Alternativets første forsøg på at få en plads i Europa Parlamentet. Hans indsats har klimaet, uligheden og et styrket europæisk samarbejde som sine tre højest prioriterede mærkesager.

Mød Rasmus Nordqvist her.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Peter Kofod. spidskanditat for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis Peter Kofod satte sig op mod partiledelsen og fik et EU-spidskandidatur som straf. Den ufrivillige flytning fra Folketinget vil han bruge på at sikre EU's ydre grænsekontrol, kampen mod social dumping og for at sikre velfærdsydelser.

Mød Peter Kofod her.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce