Annonce
Udland

Macron skal sende budskab til Iran fra G7-topmøde

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Det prioriteres stadigt at forhindre Iran at udvikle atomvåben og mindske spændingerne i Den Persiske Bugt.

Lederne af G7-landene er på deres topmøde i Biarritz i Frankrig blevet enige om, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skal sende et budskab til Iran. Det siger kilder fra præsidentens stab.

Iran blev drøftet på topmødet i det sydvestlige Frankrig lørdag.

Kilderne tæt på Macron siger, at det stadig prioriteres mest at forhindre Iran at udvikle atomvåben og mindske spændingerne i Den Persiske Bugt.

- Som præsident for G7 har præsidenten fået beføjelser til at diskutere med Iran og sende et budskab til de iranske myndigheder på grundlag af de drøftelser, som vi havde lørdag, siger en embedsmand fra Elysée-palæet uden at oplyse yderligere detaljer.

Der er dyb uenighed om Iran mellem USA og EU-landene. Præsident Donald Trump trak i maj sidste år USA ud af atomaftalen og har siden udvidet sanktionerne mod Iran.

Iran har siden taget delvist afstand fra de forpligtelser, som landet gik med til i en international atomaftale fra 2015 i protest mod en udvikling, da den iranske regering ikke har følelsen af, at Europa ønsker at bevare atomaftalen.

I atomaftalen er det fastlagt, at Iran ikke må berige uran til en berigelsesgrad på mere end 3,67 procent. Men den grænse har iranerne brudt.

Atomaftalen blev indgået i 2015 mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig - samt Tyskland.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce