Annonce
Udland

Macron til Johnson: Vis os noget håndgribeligt om brexit

Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
Der er teknologiske løsninger, som gør irsk bagstopper overflødig, siger Johnson. Det har EU tidligere afvist.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger til den besøgende britiske premierminister, Boris Johnson, at EU er klar til at tale med briterne lidt endnu om brexit.

Men det er samtaler, som ikke får lov at løbe til slutfløjtet 31. oktober. Det er dagen, hvor Storbritannien forlader EU.

Og der bliver ikke tale om at rive den skilsmisseaftale, tidligere premierminister Theresa May har indgået med EU, i stykker, siger han til Johnson under et pressemøde i Paris.

Johnson besøgte onsdag forbundskansler Angela Merkel i Berlin. Hun gav ham 30 dage til at præsentere et alternativ til den såkaldte irske bagstopper.

- Det, som kansler Merkel sagde i går, og som er på linje med substansen i vores samtaler, er, at vi skal se noget håndgribeligt i løbet af 30 dage, siger Macron.

Johnson bedyrer, at der ikke kommer grænsevagter og toldere på grænsen mellem det britiske Nordirland og EU-landet Irland, når deadline nås 31. oktober.

Johnson har sagt, at Storbritannien under alle omstændigheder forlader EU 31. oktober - med eller uden en aftale. Lige nu har Storbritannien kurs mod et brexit uden en aftale med EU.

En journalist spørger, hvad det er, den britiske regering byder ind med for at undgå et såkaldt hårdt brexit. Johnson svarer, at flere organer, herunder også britiske parlamentarikere, har udarbejdet rapporter om det emne.

De handler om teknologiske løsninger, der gør, at trafikken kan flyde frit mellem Irland og Nordirland. Men samtidig sikrer, at toldgrænsen respekteres.

- De teknologiske løsninger er så rigeligt tilgængelige, og de er blevet diskuteret vidt og bredt, bedyrer Johnson.

De teknologiske løsninger er blevet afvist af EU-Kommissionen, fordi de endnu ikke anses for sikre nok.

Bagstopperen skal sikre, at EU's indre marked vil gælde i Nordirland efter den britiske udtræden.

Det betyder i realiteten, at Storbritannien skal forblive i EU's toldunion, indtil en teknologisk løsning findes.

EU peger samtidig på, at en åben grænse er vigtig for at fastholde Langfredagsaftalen fra 1998, der afsluttede tre årtiers blodig konflikt i Nordirland.

Johnson har svoret, at Storbritannien ikke vil underlægge sig den irske bagstopper. Så hellere et hårdt brexit.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce