Annonce
Kultur

- Man behøver ikke vente med at høre klassisk musik, til man bliver gammel

Musikformidler Ole B. Kiilerich sidder i sin røde, plyssede stol og guide publikum igennem koncerten. Herfra kan han få børn og voksne til at klappe i takt, lytte til historier, sejle med papirbåde eller andre engagerende elementer. Familiesymf-koncerterne varer cirka en time. Foto: Odense Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester har gennem fire sæsoner spillet koncerter til børn og deres voksne. Det er klassiske koncerter med høje lydtryk og de bedste solister, hvor der er fokus på fællesskab og følelser. Og på bamser, bølger og rytmer, man kan klappe. - Klassisk musik kan opleves på alle tidspunkter i livet, mener symfoniorkesterets musikformidler.
Annonce

Man kan putte sig med dyner og bamser til en symfoniorkesterkoncert, være en del af et bølgende blåt hav, mens 80 musikere spiller Rachmaninov, og man kan sejle med både foldet i nodepapir til Tjajkovskijs toner.

Odense Symfoniorkesters familiesymf-koncerter inviterer publikum til at mærke og leve sig med i musikken. Det skal engagere børnene og deres voksne, mener orkesterets musikformidler og pianist, Ole B. Kiilerich.

- Når det handler om klassisk musik, ved vi godt, at de fleste tænker “aarh”, siger han og lader, som om han gaber højt.

- Men vi, der arbejder her, er skideskøre. Mere skøre end på langt de fleste arbejdspladser. Og den vildskab vil vi gerne vise. Og det gode er jo, at når folk overkommer deres fordomme, så mærker de straks, at det ikke er kedeligt. Det er udfordrende og medrivende. Faktisk er børnene mest fordomsfri. De overgiver sig let til det og kan tage hvad som helst ind. Derfor er familiesymf’erne heller ikke klassisk light på nogen måde. Det er store orkestre, store lydtryk og de bedste solister, siger Ole B. Kiilerich, der står bag Odense Symfoniorkesters familiesymf-koncerter.

I efteråret kan man opleve en drømmende udgave af Debussy og til næste år er det Musorgskij- og Bartók-koncerter, som han gør tilgængelige for børn.

- Når jeg laver programmer og skriver programnoter, har jeg et stort analytisk apparat jeg kan bruge. Men når jeg planlægger familiesymf-koncerterne, tager jeg meget udgangspunkt i, hvad jeg mærker. Hvilken stemning og følelser får musikken frem. Og så forstørrer jeg det. Hvis Rachmaninovs klaverkoncert lyder som et brusende hav, sætter jeg publikum i gang med at lave blå bølger med servietter, der vifter op og ned. Eller når vi skal spille Debussy, er det drømmende, magisk måneskin og impressionistiske billeder, der kommer frem. Jeg prøver at mærke, hvad det emotionelle aftryk er, og så formidle det, siger han.

- At gå til en klassisk koncert er et emotionelt fællesskab. Man kan ikke vide, om de andre oplever og føler det samme som en selv, men man kan vide, at de føler noget. At man giver sig hen til at være i et emotionelt rum sammen. Følelser er tilgængelige for alle. Man behøver ikke kende musikhistorien eller vide noget om komponisten for at være med. Du skal kunne gå ind fra gaden og få en oplevelse, siger Ole B. Kiilerich.

Familiesymf-koncerterne er også skabt til at give familierne en oplevelse sammen. Og ofte begynder den allerede inden koncerten, for musikformidleren giver gerne sine publikummer "lektier" for. Måske skal man høre en bid musik inden. Måske skal men folde en papirbåd. Skrive et par ord om kærlighed. Eller give hinanden russiske navne. Alt sammen for at skabe et fællesskab om og engagement i koncerten.

- Vi tager den klassiske, seriøse, alvorlige musik med et greb, der gør den mere engagerende. De små opgaver giver også et samspil mellem børn og voksne, der er legende og medlevende. Du skal ikke bare sætte dig i en stol. Du skal være med. Men det er ikke noget højpandet, der bliver drysset lidt viden ind, men det vigtigste er stadig følelsen af og engagementet i musikken. Også under koncerten, hvor vi måske klapper, laver vindlyde eller bølger. Det lyder sindssygt godt, når 1000 mennesker sidder i salen og gnider hænderne mod hinanden og laver vindlyde, siger Ole B. Kiilerich.

Hvordan er det er spille for klappende, susende og viftende publikummere?

- Det er fantastisk. Mine kolleger synes, at det er en fest at spille familiesymf, for børnene er superopmærksomme. Man kan faktisk se deres øreengagement. Vores kernepublikum er mere tilbagelænet, og det kan nogle gange være svært at se, om de er med, indtil de klapper. Børnene er meget reaktive. Og det viser også bare, at man behøver ikke vente med at høre klassisk musik, til man bliver gammel. Det er for alle aldre og kan lyttes til på alle tidspunkter af livet, siger han.

Violinisten Bjarne Hansen high fiver med børnene. Han har tidligere været koncertmester i Odense Symfoniorkester gennem 30 år og spiller stadig med i orkesteret. Foto: Odense Symfoniorkester
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Leif holder sig aktiv med givende gøremål efter arbejdslivet: 70 år, frisk og frivillig

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Danmark For abonnenter

En ny kærlighed med svære vilkår: - Det er specielt at fri til en kvinde, når man er gift med en anden

Annonce