Annonce
Randers

Mange følelser i at fælde gamle træer

Det er let at se, hvor marken stopper og skovbrynet begynder. Den overgang skal gøres mere åben. Foto: Lars Rasborg

Høje bøge i Fussingskovens udkant virker som en mur for planter og dyr og gør skovbunden gold, derfor griber Naturstyrelsen nu ind og tynder ud i de gamle træer.

Annonce
Står man i udkanten af statsskoven i Fussing og skuer ud mod kornmarken, er det helt mørkt og dunkelt. Træerne er høje og det er bøg, der dominerer, med eg på andenpladsen. Træerne er ældgamle, og de har sat mange grene ud mod lyset, mens der næsten ikke er nogle ind mod skoven. Træerne har gennem generationer sparet livet, fordi de med deres mange knaster og alt andet end lige stammer ikke har haft den store værdi, når skovfolket har kigget efter lyst ved til flotte, lydefri planker.
Her kan man se lyset, bogstaveligt talt. Foto: Lars Rasborg
Gennem de yderste træer skinner det skarpe sollys så meget, at man bliver blændet. Skovbunden her er som støvsuget for plantevækst, og hvor bøgekronerne er tættest, er det faktisk kun den sejlivede skovsyre, der formår at holde sig grøn. Om vinteren, når bladene er faldet af træerne, er jorden her helt bar, for vinden suser ind fra marksiden og sender de visne blade videre ind i skoven.
Træet, der fældes, skal sælges. Det her er af fin kvalitet og vil formentlig kunne bruges som eksklusive planker. Foto: Lars Rasborg
»Skovbrynet virker som en høj, grøn mur for dyr, insekter, buske og andre vækster. Det er meget svært for dem at trænge igennem, og de 200 år gamle diger er helt dækket til af grene og buske. Vi vil gerne have brudt den mur og lavet skovbrynene om, så den kommer til at virke som en 20-30- 40 meter bred korridor, der åbner op for lys og luft,« siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus, der sammen med biolog Jan Højland har sat avisen stævne ved Naturstyrelsen Kronjyllands kontor ved slottet i Fussing.
Her kan man se, hvor goldt og ufrugtbart skovbrynet er, når der ikke kommer sol gennem bøgekronerne. Foto: Lars Rasborg
Annonce

Enighed om trimning

Her, på vel et af landets smukkeste pletter, arbejder Naturstyrelsen med flere forskellige ting. Blandt andet regulær skovdrift. Men også med at gøre statskoven attraktiv for borgerne at færdes i, til fremme for den almene folkesundhed. Og i tilfældet med at lave »huller« i skovkanten, er alle på »kontoret« enige om, at det er til gavn for skoven og dens beboere.
En af kæmperne, der har stået mange, mange år og skuet ud over marken, er nu fældet. Her ses vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus (til venstre) og biolog Jan Højland. Foto: Lars Rasborg
»Også selv om der er mange følelser i at fælde gamle træer. Det hører vi jo også om. At folk nærmest lænker sig til et træ, når det er i fare for at blive fældet. Men det er oftest, når der er tale om et enkelt, specifikt træ. Det er det jo ikke her. Og for to og et halvt år siden fik jeg tyndet ud i et skovbryn her som forsøg på at vise, hvad der sker i naturen, når vi giver den en hjælpende hånd,« siger Sandor Hestbæk Markus.
Da området vises frem er det tydeligt, at den bedre plads har givet luft til blandt andet selvsået hassel, hindbær og forskellige græsser.
Annonce

Bøg væk, eg bliver

De to skovfolk fortæller, at der nu er afsat midler til at rydde ud i de store bøgetræer, nogle får lov at blive stående, mens langt de fleste af egene, der ikke har så tæt et løv, at det kvæler skovbunden, også har trukket frinummer.
Mellem tre og fem kilometer skovbryn får nu en tur, som gør, at der i løbet af det næste par år vil blive ændre markant på overgangen mellem skov og landbrugsland. Det bliver et bredt ingenmandsland til gavn for flora og fauna.
Det betyder, at i stedet for ,at overgangen fra intensivt landbrug til skov bliver meget brat, sker det nærmest glidende med halvhøj bevoksning. Fra den dyrkede mark bliver der først en strimmel jord, der for eksempel er sået til med græs foran diget ind til skoven. Det første stykke skov bliver kun nænsomt fældet og derefter begynder den egentlige skovdrift bagved.
Næsten alle steder op mod skoven er der fra gammel tid anlagt diger, nogle er i jord, andre er med stensætninger. De skal gerne gøres fri af bevoksning og frem i lyset igen.
»Når vi får digerne fri, vil det blive fine pladser for insekter, firben og padder. Og vi har også planer om at placere stendynger rundt omkring i skoven som varmekilder og levesteder for dyr,« siger Jan Højland.
Annonce

Får lov at dø naturligt

Det er også meningen at nogle enkelte træer skal have lov at blive stående og dø af sig selv. Lige som enkelte faldne træer skal heller ikke fjernes, men får lov at ligge og rådne væk.
»Dødt træ er glimrende biotoper for massevis af vækster og insekter. Men det er nu ikke alle mennesker, der er enige med os i at det skal blive liggende. Vi hører nogle gange fra folk, der går tur i skoven, at det ser rodet ud, når vi ikke fjerne træerne. Men så forklarer vi hvorfor, og det plejer at hjælpe på forståelsen,« siger Jan Højland.
Der har allerede været entreprenører i gang med at rydde de seneste 14 dage, og de fortsætter den næste måneds tid med at forandre og trimme skovkanterne.
Tidspunktet for udtyndingen er valgt, så det forstyrrer afgrøderne mindst muligt. De steder, hvor der støder privat landbrugsjord op til statskoven, har Naturstyrelsen lavet en aftale om udtynding af skovbrynet med lodsejerne, oplyser Jan Højland.
Annonce

Plads til vildæbler

Når trimningen er sket, skal det nye styrkeforhold mellem de høje træer versus lav bevoksning gerne hjælpe de mindste på vej.
»Vi ser rigtig gerne at det mere lys og luft i skovbrynet giver plads til at der kan vokse tjørn, benved, hassel, mirabelle, solbær, fuglekirsebær og vildæble,« siger Sandor Hestbæk Markus.
Man kan spørge sig selv om, hvorfor der ikke tidligere er tyndet ud i skovbrynene, når nu det er bedre for dyr og planter? Det er jo ikke raketvidenskab og har været kendt i mands minde, at passager for dyr og planter er af det gode?
»Jeg tror, at den, der har bestemt i skoven har gået og kigget på de her krogede og knastede og urentable træer og tænkt: »Det gider jeg ikke bøvle med, det må min efterkommer gøre«. Og det er så nok sket flere gange,« griner Sandor Hestbæk Markus.
Nu bliver der taget hånd om det, og de to folk fra Naturstyrelsen glæder sig over det på naturens vegne.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce