Annonce
Danmark

Mangelfuld kontrol med milliardkonto bekymrer statsrevisorer

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Rapport fra Rigsrevisionen og sager om svindel viser behovet for de fire øjnes princip, siger Frank Aaen.

Det vækker bekymring hos Statsrevisorerne, at Skatteministeriet i en ny rapport fra Rigsrevisionen får hård kritik. Det sker på grund af mangelfuld og svag kontrol med statens største konto med 1000 milliarder kroner.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport, som Berlingske har fået aktindsigt i.

- Det er meget bekymrende, siger Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), som ikke er overrasket over konklusionerne i rapporten.

- Med kombinationen af så gamle og mange systemer og de udfordringer, som Skat har i øvrigt, så ville det næsten være overraskende, hvis der ikke var den udfordring også, siger han.

Ifølge Rigsrevisionens rapport er et af hullerne i kontrollen, at Skatteministeriet ikke har styr på, hvilke medarbejdere der har adgang til it-systemerne.

Det er fra de it-systemer, der udbetales overskydende skat. Og det betyder, at ansatte har adgang til konti, som ikke har noget med deres arbejde at gøre.

I praksis kan det blive udnyttet, mener Rigsrevisionen, fordi mange overførsler foretages manuelt af medarbejdere.

Onsdag er det i Berlingske også kommet frem, at to medarbejdere i Skat tidligere er blevet bortvist og politianmeldt. Det er sket i sager, der ikke er knyttet til Rigsrevisionens rapport.

Direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard fortæller til Berlingske, at de to sager stammer fra 2015 og 2017.

I den første sag havde en medarbejder uretmæssigt fået udbetalt et beløb på knap tre millioner kroner til tredjemand. Ifølge Merete Agergaard er der faldet dom i en erstatningssag, så pengene skal betales tilbage.

I den anden sag havde en tidligere medarbejder i det daværende Skat Motor ifølge direktøren angivet nogle prisfastsættelser for lavt, og det resulterede i manglende afbetaling på mellem 1 og 1,2 millioner kroner.

Statsrevisor Frank Aaen (EL) er ikke overrasket over de nye sager. Blandt andet set i lyset af tidligere sager om svindel, herunder Britta Nielsen-sagen i Socialstyrelsen og senest i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det er et generelt problem, som vi bliver nødt til at få løst. Der skal altid være det, man kalder de fire øjnes princip. Der skal være to personer, der ser på en sag, før pengene bliver udbetalt, siger han.

Han understreger, at han generelt har stor tillid til de ansatte.

- Men vi må bare sige, at når der er huller, så er der meget ofte nogle, der finder hullerne og har et ønske om at misbruge dem, siger Frank Aaen.

Statsrevisor Britt Bager (V) mener, at sager som Britta Nielsen-sagen, hvor der blev svindlet for over 100 millioner kroner i Socialstyrelsen, "rokker ved den grundlæggende tillid til det offentlige".

- Derfor er det vigtigt, at vi slår hårdt ned på den svindel, så befolkningens tillid ikke kuldsejler fuldstændig.

- Derfor har vi som statsrevisorer sat gang i en undersøgelse, hvor vi kommer helt til bunds i det her, siger Britt Bager.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce