Annonce
Danmark

Margit og Lars er smittede med corona: Det var faktisk lidt en lettelse

Journalisterne Margit og Lars Vendelbjerg er blevet testet positive for coronavirussen Covid-19. Det kom bag på både Lars og Margit, da de mandag fik beskeden fra Seruminstituttet. Foto: Morten Stricker
Lars Rask Vendelbjerg og Margit Vendelbjerg er begge smittede med coronavirussen og sat i hjemmekarantæne. De to vestjyder tager dog sygdommen i stiv arm.

Tvis: Ganske som mellemnavnet indikerer, så har Lars Rask Vendelbjerg og konen Margit aldrig været rigtigt syge. Ikke udover et par gange med influenza henover årene, og selv da, har det hurtigt været overstået igen.

Derfor undrede de sig, da de ikke lod til at kunne ryste den influenza af, de begge pådrog sig i midten af marts. Begge arbejder de til dagligt som journalister, Lars på Dagbladet Holstebro og Margit på TV Midtvest, og har fulgt med i de daglige nyheder om den virus, der indtil videre har dræbt næsten 40.000 på verdensplan.

Men det kunne da ikke passe, at de selv skulle være blevet ramt?

For en sikkerheds skyld gik de i karantæne. Kontaktede lægen, der senere sendte en vatpind, de skulle skrabe op i næsen og sende ind til Statens Seruminstitut. Svaret kom over telefonen mandag eftermiddag: I er begge smittede med Covid-19.

- På sin vis, var det faktisk rart at få bekræftet, siger 67-årige Lars Rask Vendelbjerg, før hans kone, Margit Vendelbjerg, tager over:

- Ja, det var faktisk lidt en lettelse. For så kan man bedre forholde sig til det, og man kan sige, at så er vores krop begyndt at danne antistoffer, så vi er bedre rustet til, hvis og når den kommer en anden bølge, siger hun.

At de begge har “forholdsvis milde symptomer” har været med til at mindske den frygt, sygdommen ellers ofte bringer med sig.

- Hvad kan man sige? Vores tilgang til sygdom er generelt, at der skal ret meget til, før vi erkender, at vi er syge. Vi har begge et stærkt immunforsvar og er jo heldigvis ikke så hårdt ramt. Men vi spørger da jævnligt ind til hinandens vejrtrækning, for inderst inde er man jo bange, forklarer 66-årige Margit Vendelbjerg.

Hun mærker i særdeleshed virusens favntag om helbredet, når hun går op ad trappen, hvor hun hoster og bliver stakåndet på en måde, hun ikke har oplevet før.

Kroppen er mørbanket og træt, og der er blevet sovet ekstra meget de seneste par uger i hjemmet i Tvis. Der hostes fortsat meget.

- Det er som en mærkelig “plet” i halsen. En tørhed, der går helt ned i svælget, forklarer Margit, der ofte vågner midt om natten og må op efter et glas vand.

Vejrtrækningen er mere besværlig. Og det føles som om, jeg har haft tømmermænd i 14 dage med kvalme, hovedpine og ubehag – der har bare ikke været nogen fest, fortæller Margit.

Og så går det ud over smagsløgene.

- Jeg synes, at tingene smager forkert. Alting smager ligesom lidt mere af ingenting. Førhen drak jeg meget te, men nu smager det egentlig bare grimt - og jeg har endda mange forskellige slags. Det smager som varmt vand. Så nu drikker vi varm solbærsaft og cola i stedet. Det smager på en måde bedre, siger Margit.

- Ja og så får vi “en Enkelt” hver morgen. Det smager da af noget. Og det leger vi så er medicin, griner Lars Vendelbjerg.

Annonce
Det er som en mærkelig “plet” i halsen. En tørhed, der går helt ned i svælget.

Margit Vendelbjerg, journalist på TV Midtvest og i corona-karantæne.

Taknemmeligheden

Egentlig medicin er der ikke meget af. Forskere og læger skændes på tværs om, hvad der virker, og endnu ser det ikke ud til, at der findes en kur mod virussen.

I Tvis er det derfor kun en enkelt Treo eller to engang imellem, der bruges, når hovedpinen eller ømheden i kroppen bliver for stor.

I stuen i hjemmet har tv-reportager fra Italien og nyhedsudsendelser om USA kørt ad flere omgange, efterhånden som virussen har taget sit greb om Danmark. De to journalister har naturligvis fulgt med. Men siden de fik beskeden fra Seruminsituttet, er der blevet slukket lidt mere for nyhederne udefra.

- Vi kan næsten ikke holde ud at høre på det. Det er jo barskt og ubarmhjertigt det, der foregår ude i verden, siger Margit.

Især når man har virussen selv.

- Man ved, at den her virus kører rundt i ens krop og sætter sig på cellerne. Det er da en ubehagelig og ulækker følelse, siger hun.

Alligevel er der ingen grund til at blande tingene sammen, er parret enige om. De er ikke selv særlig hårdt ramt. Det faktum sætter en stopper for frygten.

- Langt de fleste, der dør af det, gør det jo fordi, de har andre alvorlige sygdomme også. Vi er bare taknemmelige over, at vi ikke er hårdere ramt, siger Lars.

Margit har dog godt - flere gange - frygtet at virussen skal udvikle sig.

- Det er mest hos Lars. Jeg er da bange for, at den sætter sig som en lungebetændelse, siger hun.

Indtil videre tyder det dog på, at helbredet går den rigtige vej. Det beroliger de sig med.

Tiden

Lars må erkende noget. De har været ude at gå under karantænetiden. Foråret skulle smages lidt på.

- Men vi har været meget opmærksomme på, at det har været på stier og på steder, hvor der ikke har været andre mennesker, understreger han.

- Og så har vi gået lidt i haven og siddet på havebænken og fået noget solskin. Det gør jo trods alt lidt for psyken, at vejret er blevet forårsagtigt, siger Margit.

Ellers har de holdt sig indendørs.

Indkøbsvarer har de fået leveret af Margits veninde og gode venner. Der bliver stillet suppe, kage og lune frikadeller ved døren. Gode venner er guld værd, når man er syg.

Tiden i hjemmet går med at sove. Med at snakke. Med at læse bøger, rydde op på kontoret og lægge puslespil - dem med 1000 brikker i. Og som sådan er det nu egentlig meget hyggeligt, at gå op og ned af hinanden hele tiden.

- Vi er ikke kommet tættere på en skilsmisse, griner Lars Rask Vendelbjerg og tilføjer:

- Ja vi har faktisk ikke rigtig skændtes i de her 14 dage.

Lars’ hosten er dog ind imellem blevet for meget for Margit:

- Lars, gå op og host på kontoret, har jeg sagt til ham et par gange nu, griner Margit, der ligesom Lars har undret sig over, hvor hurtigt tiden rent faktisk er gået.

Noget af det mærkeligste ved at være blevet smittet, er uvisheden om hvordan. Ingen af dem ved det. Og de har hverken været på skiferie i Norditalien eller rejst til udlandet.

- Og vi har fulgt retningslinjerne og haft sprit stående alle steder og har mindet hinanden om at hoste ned i ærmet, siger Margit.

- Vi har været meget opmærksomme på, at det har været på stier og på steder, hvor der ikke har været andre mennesker, fortæller Lars Rask Vendelbjerg om de få gange, parret har bevæget sig udenfor matriklen, mens de har været sygdomsramte. Foto: Morten Stricker

Isolationen

Det værste ved isolationen har indtil videre været den 40-års fødselsdag, som deres datter fejrede sidste onsdag hjemme i København.

- Den dag græd jeg. For det var bare så trist, at vi ikke kunne være derovre på hendes fødselsdag, siger Margit.

Det tyder dog nu på, at sygdommen er ved at fortage sig. Når man har coronavirus, skal der gå 48 timer fra at man føler sig rask, til man forlader matriklen. Margit har en redigeringsopgave lørdag for TV Midtvest og indtil videre tror hun stadig på, at det nok skal kunne lade sig gøre at nå at blive rask til det.

Lars melder sig klar til hjemmearbejde om nogle dage - hvis alt går vel.

- Jeg hoster stadig lidt. Men hjemmearbejde tror jeg godt, jeg kan snart, siger Lars.

Begge har de været særdeles taknemmelige over at have hinanden gennem hele forløbet:

- For når den ene har været nede, har den anden måske lavet noget varmt at drikke. Havde jeg siddet alene og haft det så skidt, ville det have været langt sværere at komme igennem, slutter Margit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Dronningen tog toget til Randers

Randers FC For abonnenter

Analyse: Derfor har Thomasberg fået noget at tænke over

Annonce