Annonce
Danmark

Marie Frank om Radio 4: - Det er en smule sjovt at høre så meget jysk tale i radioen

Den jyske musiker Marie Frank har lyttet til den nye radiokanal, Radio 4. Pressefoto: Kim Wendt.
Den 46-årige singer-songwriter Marie Frank har lyttet til tre programmer på Radio 4. Hun kommer her med sit vurdering af, hvad hun hørte fra radiostationens morgen- og formiddagsindhold på sendedagen tirsdag d. 5.november.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

Jeg lyttede først i en halv times tid til morgenprogrammet "Radio4 Morgen". Derefter fik jeg lyttet lidt sporadisk til "Tæt på: De nøgne mænd i Asgers sauna" og "Debat: Den næste generation".

Hvad synes du om programmerne?

- Umiddelbart var de forskellige programmer spændende. Normalt plejer jeg, at lytte til P1's morgenradio med et halv øre, mens morgenmaden bliver spist og børnene klædt på til skole - og det samme var tilfældet i dag. Jeg hørte nogle enkelte småfejl med lyden, og især når gæsterne var igennem på telefonlinjen, så måtte jeg hen for at skrue op for radioen. På et tidspunkt var der en lytter der ringede ind og bad morgenværterne om, at få et oplæsningskursus. Venligt ment, men der tænkte jeg nu lidt det samme med et smil på læben. De skal selvfølgelig lige ordentligt i gang og jeg synes klart, at deres nyheder var aktuelle og havde en bred folkelig appel. De havde både en pige fra Holstebro med og en mand fra Hjørring med i en af debatterne.

- Det er sjovt at høre så meget jysk tale, men det er måske meget sundt i forhold til at bevare dialekten. I debatprogrammet og Asgers sauna var der generelt meget relevant snak, som til dels fangende min interesse. Men sidstnævnte program med saunaklubben, må appellere til en masse mænd, der gerne vil tale om deres følelser og det skal der selvfølgelig være plads til.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Det kræver noget mere tid med Radio 4, hvis jeg skal blive klogere på deres egentlige niveau. Men hvis jeg kommer i taleradio-humør, kan jeg godt finde på, at lytte med igen. Mange gange foretrækker jeg dog musik, når jeg kører bil. Derfor er det sjældent, at jeg navigerer rundt i taleradio-genren til hverdag. Men de programmer, som jeg nåede at høre, flød sådan set meget godt. Det er mere et spørgsmål om, hvor vidt der kommer et emne eller et program, som lige rammer min interesse på det rigtige tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Randers For abonnenter

Se de lokale sol- og vindprojekter hvor naboer kan få betaling - og der hvor de måske går glip af støttekronerne

Annonce