Marxen eller Ralf Pedersen? Keller eller Berg? Fall eller Schwartz: Her er mit All Star-hold i Randers FC

Randers FC har nærmest altid været stærkt besat på målmandsposten med navne som Martin S. Jensen, David Ousted, Kevin Stuhr Ellegaard og Patrik Carlgren. Men for mig er der ingen tvivl om, at den bedste er Karl-Johan Johnsson. 

Svenskeren - med kælenavnet Kalle - spillede to sæsoner i Randers FC og vandt i 2015 Det Gyldne Bur, som er en traditionsrig pris, hvor målmændene i landets to bedste rækker kårer den bedste keeper. En pris, han vandt foran så stærke målmænd som Stephan Andersen og Frederik Rønnow. 

Kalle Johnsson er også den eneste Randers FC-målmand, der har indbragt en større transfersum, da han i sommeren 2016 blev solgt til franske Guingamp for en pris, der dengang blev anslået til 6-7 millioner kroner. 

I 2020 vandt han igen Det Gyldne Bur - nu som målmand for FC København. 

En af de svære positioner, fordi den i Johnny Thomsen, Søren Pedersen og Mikkel Kallesøe tæller tre spillere, som alle har lange og flotte karrierer i Randers FC. 

Johnny Thomsen var med til at vinde bronze i 2013 og opnåede nærmest kultstatus igennem otte år i Randers FC, hvor han blot var tre kampe fra at tangere Mads Fengers klubrekord. 

Knap så mange optrædender er det blevet til for Søren Pedersen, men han var med til at vinde pokaltitlen i 2006 og var anfører, da Randers FC i foråret 2010 skabte den mirakuløse overlevelse i Superligaen.

Men mit valg er faldet på Mikkel Kallesøe, som i en alder af 24 år allerede har rundet 170 kampe for Randers FC. Det er således kun skader eller et skifte til en større klub, der kan forhindre ham i at blive en kommende kamprekordholder i klubben.  Han er desuden prototypen på en moderne back, der kan bidrage til det offensive spil. 

Ingen tvivl om, at han skal med. Han bærer ikke bare klubrekorden for flest kampe for Randers FC, men var også på det individuelle plan så suveræn, at han i sin sidste tid i klubben nærmest legede sig igennem kampene, fordi han med sin eminente spilopfattelse som regel altid var et skridt foran sin modstander. 

Til tider blev han klandret, at han for sjældent åbnede munden og dirigerede med holdkammeraterne, men han var en spiller, der fik forrest med sine præstationer og endte derfor også med at bære anførerbindet i en længere periode. 

Han repræsenterede Randers FC ved U21-EM på hjemmebane i Danmark og nåede otte sæsoner i Superligaen, inden han skiftede til svenske Hammarby, hvor han stadig spiller. 

Nogle vil savne Ralf Pedersen, som bestemt er en varm kandidat som anfører og lederskikkelse på det Randers FC-hold, som vandt pokaltitlen i 2006. Men jeg har valgt Erik Marxen, som også er pokalvinder og var anfører for det mandskab, som har imponeret igennem hele 2021. 

Dertil kommer, at Erik Marxen nåede at spille mere end 200 kampe for Randers FC, mens en stor del af Ralf Pedersens karriere er forbundet med Viborg FF. 

Erik Marxen er - i øvrigt i lighed med Ralf Pedersen - en meget verbal spiller på banen, og han har med sin retoriske styrke været en stærk repræsentant for Randers FC udadtil i forhold til fans, sponsorer og presse. Her efterlader han et stort tomrum. 

Det vælter ikke frem med kandidater til venstre back, men man har en stærk af slagsen på det nuværende mandskab i skikkelse af Björn Kopplin. 

Stabilitet er om noget nøgleordet for den 32-årige tysker, som rammer højt niveau i ni af ti kampe, og når han så endelig har en kamp, hvor han ikke er helt oppe på den høje klinge, er han alligevel aldrig helt dårlig.

En klassespiller, som også har den force, at han spiller lige godt på højre og venstre back. Men på All Star-holdet er der brug for ham på venstre back.

Det nærmeste alternativ er universalspilleren Alexander Fischer, som har tredjeflest kampe for Randers FC, mens andre måske ville pege på Chris Sørensen. Men han har haft størstedelen af sin succes med OB. 

I skarp konkurrence med Jonas Kamper er valget faldet på Søren Berg. Den fynske landmand pløjede med voldsom fysik og gennembrudshidsighed højresiden op igennem de tre sæsoner, han spillede for Randers FC fra 2008 til 2011. 

Han lavede ikke bare 26 mål i 112 kampe for Randers FC, men lavede stort set lige så mange oplæg til scoringer. Han var en hamrende effektiv spiller, som også kunne bruges helt fremme i angrebet. 

Han huskes ikke mindst for at have scoret sejrsmålet i den minderige udesejr på 1-0 over Hamburger SV i 2009. 

Kan man overhovedet have Christian Keller på sit All Star-hold? Selvfølgelig kan man det. Kærlighedsdramaet, hvor han fandt sammen med Jonas Borrings fraseparerede hustru, endte med at sende ham ud af bagdøren i Randers FC, men hans sportslige betydning for klubben kan ikke undervurderes. 

Christian Keller kom til Randers FC i sommeren 2011, hvor klubben netop var rykket ud af Superligaen, men med Keller som en gnistrende oprydder på den centrale midtbane kom Randers FC tilbage i første hug og formåede allerede sæsonen efter at vinde DM-bronze og spille sig i pokalfinalen. 

Med brystet skudt frem og anførerbindet om armen var Christian Keller manden, der drev tingene frem i Colin Todds anden regeringsperiode som cheftræner i Randers FC. 

Lasse Berg Johnsen fra det nuværende mandskab har også været imponerende på positionen som defensiv midtbanemand, men har ikke været i klubben længe nok endnu til at vippe Keller af pinden. 

Den måske mest komplette midtbanespiller nogensinde i Randers FC. En fighter med et stort løbepensum og fantastiske afleveringer. Den lille fynbo kunne det meste. 

Glemt er heller ikke hans sublime sparketeknik, der gjorde ham til en yndet frisparksskytte, og måltotalen er altså ganske imponerende. 21 mål i 173 kampe, hvilket i øvrigt gør ham til den spiller med sjetteflest optrædender for Randers FC. 

Tidiane Sane og Vito Hammershøy-Mistrati er også to gode bud til den offensive midtbane, men de når ikke helt op på siden af Kenneth Møller Pedersen, som præsterede mere stabilt over en lang periode. 

Med 32 mål i 91 kampe scorede Saba Lobjanidze i gennemsnit i mere end hver tredje kamp for Randers FC, hvilket er så uhørt et målsnit for en kantspiller, at georgieren er selvskrevet på All Star-holdet. 

Han var ikke bare lynende hurtig og knivskarp i sine afslutninger, men blev med sit smilende væsen og karakteristiske jubelscene, "Saba-time", en yndlingsspiller hos det randrusianske hjemmepublikum. 

Lobjanidze kom til Randers som en stille sjæl, men kunne to et halvt år senere forlade byen som en af Superligaens store profiler. 

Han er udvalgt til dette hold foran Carsten Fredgaard, der med sin fart og teknik er en anden af de store kantspillere i Randers FC-historien. Fredgaard blev kåret som pokalfighter i 2006-finalesejren over Esbjerg.  

Han nåede kun at spille et enkelt år i Randers FC, men hvilket år!

Det startede faktisk alt andet end godt, da han fik rødt kort i sin anden kamp for Randers FC, men efter overstået karantæne kom han tilbage mod Esbjerg og fik lov at tage et straffespark, som han brugte til at score sit første mål.

Derfra så Yura Movsisyan sig ikke tilbage. Han var med til at frelse Randers FC fra nedrykning, lavede 21 mål i 38 kampe og er suverænt den spiller, som har indbragt den største transfersum til klubben. 

Der er ingen positioner, hvor Randers FC har stået så stærkt igennem historien som i angrebet. 

Men blandt et væld af kandidater falder mit valg som angrebsmakker til Movsisyan på Djiby Fall. Den senegalesiske angriber kom til Randers FC i sommeren 2006 efter et prøveophold, hvor klubben egentlig mest havde kig på landsmanden Tidiane Sane. Men Djiby Fall kom med i pakken og blev blot et år senere det første store salg i Randers FC, da Al-Ain hentede ham for et tocifret millionbeløb. 

Han var et fysisk pragteksemplar, som forsvarsspillerne i Superligaen havde store problemer med at håndtere. Ofte brokkede de sig over, at Falls albuer sad lidt for løse, men det var blot et udtryk for, at en spiller med internationalt snit var kommet til Superligaen.

Han kom tilbage til Randers FC i 2013 uden den samme succes. Men i sæsonen 2006/7 scorede han i mere end hver anden kamp i Superligaen og Europa. 

Patrik Carlgren, Johnny Thomsen, Ralf Pedersen, Lasse Berg Johnsen, Mikkel Beckmann, Ronnie Schwartz, Mikael Ishak.