Annonce
Danmark

Mette Bock om Hønges dobbelt-valgkamp: - Forkert signal at sende

Mette Bock (LA) mener, at det sender et forkert signal, hvis man som politiker stiller op til både Europa-Parlamentet og Folketinget. Foto: Louise Koustrup
Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentet, Mette Bock, mener, at politikere som Karsten Hønge (SF) sender et forkert signal, når man stiller op til begge valg. - Jeg har taget et kæmpe sats, siger den nuværende kulturminister, der selv har sagt nej til at genopstille ved folketingsvalget.

SF's Karsten Hønge står til at komme ind i både Folketinget og Europa-Parlamentet. Det er der intet odiøst ved, mener Hønge selv og påpeger, at han langtfra er den eneste, der fører to valgkampe simultant. Eksempelvis stiller Enhedslistens spidskandidat til EP-valget, Nikolaj Villumsen, også op til folketingsvalget i Østjyllands Storkreds, og Alternativets EU-frontmand, Rasmus Nordqvist, er spidskandidat på Sjælland.

Men den prioritering er Liberal Alliances Mette Bock ikke enig i.

- Jeg synes, det må være svært at forklare vælgerne, hvorfor man stiller op til begge dele, siger den nuværende kulturminister, der har valgt kun at stille op til Europa-Parlamentet.

- Når jeg satser alt på EU, så er det et tydeligt signal til vælgerne om, at hvis de stemmer på mig, så kan de være 100 procent sikre på, at jeg tager til Bruxelles. Hvis man stiller op til begge valg, så synes jeg, man sender et dobbeltsignal til vælgerne om: Jeg er måske det ene, måske det andet.

Mette Bock havde ellers alle muligheder for at helgardere sig og stille op til Folketinget. Ved valget i 2015 fik hun 11.588 personlige stemmer, så selv om Liberal Alliance står til en væsentlig tilbagegang, var hun med stor sandsynlighed kommet ind igen.

- Det er et kæmpesats for mig. Jeg kunne bare - på behagelig vis - have beholdt mit sikre mandat. Det ville være den nemme løsning, men jeg synes ikke, det var det rigtige signal at sende. Derfor har jeg valgt at sige: Jeg tager chancen. Hvis ikke det lykkes, så har jeg haft otte gode år i politik, og så må jeg finde på noget andet, siger Mette Bock.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce