Annonce
Danmark

Mette F. bekræfter udskydelse af undskyld til grønlandske børn

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En historisk udredning står i vejen for, at statsministeren giver undskyldning til eksperimentbørn i august.

Regeringen fastholder at give en undskyldning til de 22 såkaldte eksperimentbørn fra Grønland.

Men undskyldningen vil først falde, når den historiske udredning af børnenes forløb står klar senest 1. juni 2020.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse i forbindelse med et møde fredag mellem statsministeren og landsstyreformand Kim Kielsen.

Mette Frederiksen (S) sagde ellers i sin tale under Folkemødet på Bornholm i juni, at det første, hun ville gøre som statsminister, var at give en undskyldning til Godhavnsdrengene og "børn, der blev udsat for at blive tvunget til at være danske".

- Derfor, hvis nogen spørger, hvad er det første, du vil gøre, hvis du bliver statsminister, så er det første, jeg vil gøre på vegne af vores fortid og vores nutid og vores fremtid - på vegne af os alle sammen - give dem (Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene, red.) en undskyldning, sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale.

Mette Frederiksen har inviteret Godhavnsdrengene på Marienborg til en officiel undskyldning 13. august. De 22 grønlandske børns invitation lader sig vente.

Udskydelsen har vakt undren hos Enhedslistens grønlandsordfører Christian Juhl.

- Det er noget skidt. Hun (Mette Frederiksen, red.) var meget klar i sin tale om, at det var det første hun vil gøre, når hun blev statsminister.

- Begge de sager, hvor der var tale om en undskyldning, nemlig Godhavn- og eksperimentbørnene, er meget veldokumenteret, og der er ingen grund til at udskyde det, siger Christian Juhl.

De 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951, var et led af et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland.

Den historiske udredning om de 22 grønlandske børn blev sat i gang af den daværende VLAK-regering og den grønlandske regering i februar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Analyse: Der ligger en handel bag den seneste udvikling i sagen om Stjernehuset

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet i Randers FC: En spiller er uafklaret, en anden kan få lov at gå

Annonce