Annonce
Østjylland

Milliarderne er fordelt: Få hele overblikket over, hvor pengene ruller hen i kommunens husholdningsbudget

Forliget om Aarhus Kommunes budget for 2022 er på plads. Læs hvordan pengene fordeles. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Her får du et overblik over, hvor Aarhus Kommunes budgetmidler flyder hen med udvalgte nedslag i alt fra ældre og klima til beskæftigelse, opland og idrætsfaciliteter.

AARHUS: Hele torsdag forhandlede byrådets partier om budgetterne for de kommende år i Aarhus Kommune, og kort efter midnat kunne de endelige underskrifter sættes på aftalepapiret.

Alle partier undtagen løsgænger Dorthe Borgkvist og Enhedslisten var med - sidstnævntes forhandlingsgruppe ville ellers gerne have været med i forliget, men resultatet blev underkendt af Enhedslistens bagland til stor frustration for blandt andre Lone Norlander Smith, der var en del af forhandlingsgruppen for Enhedslisten.

Herunder får du en detaljeret gennemgang med nedslag i de 10 vigtigste delområder fra det 45 sider lange budgetforlig.

Annonce

1. ÆLDREOMRÅDET

1. Det helt nye demensplejehjem på Skovvangsvej i Aarhus N er et af de steder, som har været underfinansieret, og nu får et løft. Foto: Kim Haugaard

- Demensplejehjemmet Skovvang i Aarhus N

I april 2021 flyttede de første beboere til det helt nybyggede demensplejehjem Skovvang, som er indrettet specifikt til personer med demens.

Samtidig udvidede Aarhus Kommune antallet af demensplejepladser fra 74 til 105, men uden at lade driftsbudgettet følge med op.

På den baggrund har forligspartierne vedtaget et løft på 9,7 millioner kroner i 2022 og 11,4 millioner kroner i 2023 og frem.

Herudover målrettes fire millioner kroner i 2022 og herefter otte millioner kroner årligt af det samlede løft til ældreområdet til Skovvang.

- Øget selvhjulpenhed

Forligspartierne ønsker at styrke sundheden tæt på borgerne og uddanne borgerne og deres familie i at bruge ny teknologi til at øge borgernes selvhjulpenhed og værdighed.

Derfor afsættes der 10 millioner kroner årligt til et løft af ældreplejen gennem investering i ansættelse af blandt andet fysio- eller ergoterapeuter samt gennem efteruddannelse af fysioterapeuter, ergoterapeuter, SOSU-medarbejdere, diætister mv.

- Årlig hovedrengøring

Forligspartierne er enige om at igangsætte en forsøgsordning i hjemmeplejen med én gange ekstra hovedrengøring af borgeres hjem af to timers varighed om året. Forsøgsordningen etableres indenfor en samlet ramme på to millioner kroner i 2022 og 2023. Dermed vil cirka 2800 borgere være omfattet af tilbuddet. Det vil være muligt for borgerne selv at vælge, hvornår på året de vil modtage den ekstra rengøring.

- Velduftende plejehjem

Et af de mere spøjse tiltag er, at der skal bruges 2,6 millioner kroner til et pilotprojekt, som skal få plejehjem til at dufte mere hjemligt og mindre af institution. Planen er, at der skal starte pilotindsatser på fem endnu ikke navngivne plejehjem, og målet er, at det skal øge de ældres livskvalitet ved at skabe mere behagelige og hjemlige rammer.

- Nyt plejehjem til udsatte borgere

Hvis man har levet et kaotisk liv med komplekse problemer i form af misbrug, psykisk og fysisk sygdom og/eller hjemløshed, så passer man ikke ind i rammerne på et gængs plejehjem for ældre.

Derfor ønsker forligspartierne at bane vej for et plejehjem med 10 pladser, hvor udsatte, ældre borgere kan tilbringe deres sidste dage.

I første omgang afsættes der 4,7 millioner kroner til anlægsudgifter, og derudover seks millioner kroner til fremtidig drift. I første omgang skal Sundhed og Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Borgmesterens Afdeling vurdere de reelle driftsomkostninger.

2. KLIMA OG NATUR

2. Regnvandsbede i Åbyhøj er et af de tiltag Aarhus Kommune allerede har taget for at afhjælpe oversvømmelser samt give biodiversiteten i byen en hånd. Foto: Jesper Bech Pedersen

- Klimafonden

Aarhus Byråd etablerede for to år siden en klimafond med i alt 116 millioner kroner, som skulle bruges til at fremme den grønne omstilling i Aarhus Kommune på nytænkende måder.

Af de oprindelige penge resterer der kun 21,2 millioner kroner. De skal række 2022 ud, men derefter er forligspartierne enige om at tanke op med 27,3 millioner kroner i 2023 og yderligere 30 millioner kroner i 2024.

- Udtagning af lavbundsjorde

I Aarhus Kommune er der cirka 500 hektar lavbundsjord med højt kulstofindhold. Udtages disse arealer fra landbrugsproduktion, vil der kunne opnås en årlig CO2-reduktion på mellem 10 og 3 tons pr. hektar. Det svarer til en gennemsnitlig CO2-reduktion på 10.000 tons årligt.

Forligspartierne er enige om at afsætte 2,6 millioner kroner fra Klimafonden i 2022-2024 til udtagningen. Desuden afsættes seks millioner kroner i alt i 2022-2024 til anlægsinvesteringer i tilknytning til projekterne. Det kan være udlægning af nærtliggende arealer til natur, klimatilpasning i form af tilbageholdelse af vand, vandløbsforbedringer samt til rekreative formål. Midlerne hertil finansieres af klimatilpasningsmidler mv.

Forventningen er, at projektet kan opnå støtte fra den nationale klimalavbundsordning, der blandt andet giver lodsejerne en engangskompensation.

- Det vilde Aarhus

Forligspartierne afsætter i alt 75 millioner kroner til investeringer i forskellige naturprojekter. Heraf kan nævnes:

  • Ansættelse af en stadsbiolog, der skal have det strategiske overblik over kommunens indsatser og være igangsætter på kommunens grønne visioner.
  • Et skovbrugerråd, der skal inddrage brugerne af naturen og skabe dialog, så der ikke opstår ophidsede skænderier, som det eksempelvis har været tilfældet i spørgsmålet om indhegning af Moesgaard Vildskov.
  • En ny engsø ved Hede Enge, som skal forhindre oversvømmelse af Risskov og samtidig give århusianerne flere naturoplevelser. Den nye engsø skal aflaste Egå Engsø og tilbageholde vandet under de helt store regnskyl, som kan true de nærliggende boligområder.
  • Grøn kile mellem Beder, Malling og Mårslet. Ved Vilhelmsborg syd for Aarhus ligger et utal af grønne og blå naturperler spredt ud i området. De skal bindes sammen og danne et sammenhængende 10 kilometer langt natur- og skovområde, som forbinder de tre oplandsbyer Beder, Malling og Mårslet. Projektet skal give århusianerne et rigere dyreliv, mere vild natur og bedre mulighed for at opleve den.
  • Mere vild natur. Syd for Aarhus ejer kommunen112 hektar, som ligger i tilknytning til skovene ved Moesgård og Fløjstrup, og som i dag anvendes til landbrug. Disse arealer er oplagte til at etablere mere vild natur. Forligspartierne er derfor enige om, at aftalerne for landbrugsjorden opsiges, og at arealerne i stedes omlægges til natur.
  • Etablering af stenrev i Aarhus Bugt. Gennem mere end 100 år har Aarhus Bugt leveret sten til byggerier i hele Østjylland, og det har givet færre levesteder til havets dyr. Ved at genetablere de gamle stenrev vil der opstå nye levesteder til alt fra alger, svampedyr og fisk til endnu større dyr som sæler og marsvin.

3. SOCIALOMRÅDET

3. Budgetforliget løfter socialområdets økonomiske ramme med 30 millioner kr. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix)

- Flere penge til socialområdet

Forligspartierne ønsker at løfte socialområdets økonomiske ramme med 30 millioner kroner om året. Heraf skal 10 millioner øremærkes voksenhandicapområdet.

Det var på forhånd ventet, at byrådets partier ville afsætte flere penge til socialområdet,  der har vist sig notorisk svært at styre gennem flere år. I indeværende år ventes der eksempelvis et underskud på op mod 70 millioner kroner.

Det er således usikkert, om et løft på 30 millioner kroner vil være nok til at løfte socialområdet fri af den økonomiske slingrekurs.

- Toiletter og bad

Flere af boligerne til eksempelvis handicappede er ikke udstyret med eget bad og køkken, hvilket er et krav. Der afsættes i alt 16 millioner kroner i 2024-2025 til at opgradere faciliteterne på dette område.

- Boliggaranti for unge hjemløse

I efteråret forventer man, at der bliver indgået et politisk forlig på boligområdet, der kan betyde flere billige almene boliger. Dette sammen med andre initiativer gør, at det bliver muligt gradvist at udvide boliggarantien til unge hjemløse.

Derfor afsættes der én million kroner i 2022 og to millioner kroner derefter til en boliggaranti for unge hjemløse op til 26 år fra marts 2022 og op til 27 år fra marts 2023 og frem.

4. BØRN OG UNGE

4. Der arbejdes på at indføre minimumsnormeringer i de århusianske daginstitutioner - dog kun på overordnet kommunalt niveau. Foto: Jesper Bech Pedersen

- Minimumsnormeringer

Fra og med 2025 mangler der 4,8 millioner kr. til finansiering af de minimumsnormeringer, der sikrer, at der på overordnet kommunalt niveau maksimalt er tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Forligspartierne er enige om at afsætte de 4,8 millioner kroner fra 2025 og frem.

Derudover har forligspartierne besluttet, at de midler, der tilgår Aarhus Kommune fra staten i årene 2022-2024 (43,6 millioner kroner) til at sikre minimumsnormeringer, skal fordeles ud fra Børn og Unges nye budgettildelingsmodel, hvor dagtilbuddenes budgetter bliver fastsat efter, hvor mange sårbare og udsatte børn sættes i forhold til dagtilbuddenes opgave.

Denne budgettildelingsmodel er ellers blevet kraftigt kritiseret af forældre, fordi den fordeler midlerne til minimumsnormeringer skævt, så det kun er nogle dagtilbud, der får glæde af dem.

- Børn og unge med dansk som andetsprog

En femtedel af børn og unge i Aarhus Kommune har dansk som andetsprog, og det er en udfordring at løfte disse børns danske sprog i tilstrækkelig grad.

Forligspartierne er enige om at afsætte tre millioner kroner årligt fra og med 2022 til at styrke indsatsen. Det vil være indsatser, der er målrettet barnets sproglige udvikling.

- Specialundervisning

Antallet af elever i specialundervisning har de seneste år været stigende, hvilket udfordrer skolernes økonomi og dermed mulighederne for lokale inklusionsindsatser.

Forligspartierne afsætter derfor 20 millioner kroner årligt fra og med 2022 til at styrke de århusianske skolers budgetter til specialundervisning.

Derudover gives der 46,8 millioner kroner i anlægsmidler til udvidelse af kapaciteten til specialklasser og specialdagtilbud, som fordeles med 23,4 millioner kroner i hvert af årene 2023 og 2024.

- Trivselssamtaler i 3. klasse

Mange unge trives ikke af mange forskellige årsager. Karakterræs, uddannelsesparathed, sociale mediers fokus på det perfekte og konflikter i familien er med til at øge presset på børn og unge.

Forligspartierne er derfor enige om, at der skal afsættes én million kroner årligt fra og med 2022 til trivselssamtaler for børn i 3. klasse med sundhedsplejersken. Samtalerne vil have fokus på børnenes trivsel både i skolen og derhjemme samtidig med, at der vil ske opsporing af børn, der har det svært.

5. LOKALSAMFUND

5. Aarhus Kommunes lokalsamfund skal have hjælp til at udvikle lokale initiativer, og det skal være lettere for borgere at komme i kontakt med kommunen. Foto: Axel Schütt

- Medborgerskabsinitiativer

Oplandsudvalget har i sine anbefalinger lagt vægt på, at oplandsbyerne alle har forskellige behov, og at det skal være lettere for borgere og andre aktører at komme i kontakt med kommunen i forbindelse med konkrete projekter i deres lokalsamfund.

Forligspartierne er enige om at styrke indsatsen for at fremme lokalsamfunds- og medborgerskabsinitiativer.

Derfor afsættes der én millioner kroner årligt fra og med 2022 til en playmaker-funktion, som skal samarbejde med og støtte de lokale medborgerskabsinitiativer og udvikle de lokale aktørers samarbejde med kommunen og lokalsamfundet.

Indsatsen organiseres i Innovation og Medborgerskab i Borgmesterens Afdeling.

6. IDRÆT OG KULTUR

6. Der er hjælp til det århusianske kultur, sports- og fritidsliv, som blev hårdt ramt af corona. Foto: Kim Haugaard

- Genstart af byens kultur-, sports- og fritidsliv

Covid-19 ramte det aarhusianske kultur-, sports- og fritidsliv hårdt.

Og der er fortsat behov for hjælp, selv om lokale hjælpepakker og statslige hjælpepakker i 2020 og 2021 holdt hånden under områderne.

Derfor er forligspartierne enige om, at overskydende midler fra hjælpepakkerne reserveres til genstartsinitiativer, målrettet byens kultur- sports- og fritidsliv.

- Fritids- og Kulturpas

Aarhus Kommune har haft succes med fritidspasset, som giver børn fra hjem med få ressourcer mulighed for at deltage i sunde aktiviteter og fællesskaber.

Forligspartierne er enige om at udvide fritidspasset til også at omfatte kulturtilbud og -oplevelser, så flere børn og unge, samt deres familier, kan få gavn af kultur og fritidsaktiviteter. Der afsættes 0,75 millioner kroner årligt til at udvide tilbuddet til et fritids- og kulturpas.

- Nye idrætsfaciliteter

Aarhus er en af de byer i Danmark, der har færrest idrætsfaciliteter at tilbyde sine borgere.

Derfor er forligspartierne enige om at afsætte yderligere 12 millioner kr. om året i 2024 og 2025 til idrætsfaciliteter.

Forligspartierne ønsker, at de i alt 24 millioner ekstra kroner kanaliseres over i fire konkrete projekter:

  • Udvidet halkapacitet i Vejlby Risskov Hallen
  • Multihal i Åbyhø
  • Ny idrætshal i Solbjerg
  • Kunstgræsbane i Viby Syd

7. KOLLEKTIV TRAFIK

7. Den kollektive trafik i Aarhus Kommune har ondt i økonomien og får sit budget løftet med 30 millioner kr. Foto: Kim Haugaard

- Penge til bybusserne

I Aarhus kører den kollektive trafik med underskud på næsten 100 millioner kroner om året.

For at komme tættere på økonomisk balance løfter forligspartierne den økonomiske ramme for den kollektive trafik med 30 millioner kroner om året fra og med 2022.

De første to års budgetløft finder forligspartierne hos Aarbus - der tidligere hed Aarhus Sporveje - som gennem årene har opbygget en solid egenkapital. Derfor reduceres Aarbus' egenkapital med 60 millioner kroner.

Forligspartierne vurderer, at der nu er skabt ro om økonomien i den kollektive trafik på kort og mellemlangt sigt.

Der knytter sig dog nogen usikkerhed til den vurdering. Derfor vil forligspartierne følge udviklingen og drøfte yderligere tilførsler i kommende budgetter, hvis det er nødvendigt.

8. BESKÆFTIGELSE

8. Beskæftigelsesindsatsen i Aarhus skal skærpes i retning af at få flere langtidsledige i arbejde. Billedet er fra Esbjerg, hvor et stilladsfirma med hjælp fra Esbjerg Kommune ansatte seks langtidsledige. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

- Flere skal i job

Forligspartierne afsætter en ramme på 25 millioner kroner årligt fra og med 2022 til at styrke den aktive beskæftigelsesindsats gennem konkrete investeringsmodeller. Det forventes, at besparelserne på udgifterne til kontanthjælp mm. vil overstige investeringen, men ud fra et forsigtighedsprincip budgetteres der kun med besparelser svarende til investeringen.

Pengene skal blandt andet gå til en opkvalificering af borgere, herunder unge og borgere med en ikke-vestlig baggrund, som har begrænsninger i deres arbejdsevne. Sigtet er, at alle ledige får del i det generelle opsving efter corona, hvor arbejdsløsheden generelt er faldende.

Det er forligspartiernes opfattelse, at der i den nuværende konjunktursituation bør være jobåbninger til alle arbejdsmarkedsparate borgere. Det er måske ikke altid ønskejobs, eksempelvis er det langtfra alle færdiguddannede akademikere, der kan regne med at få jobs indenfor de områder, de er uddannet til fra den første måned, men så må man tage det, man kan få, mens man opbygger arbejdsmarkedskompetencer og -erfaring og venter på at det rigtige job viser sig.

- Nyttejob til indvandrerkvinder

Forligspartierne ønsker, at der iværksættes en omfattende nytteindsats rettet mod især kvinder med indvandrerbaggrund, som er omfattet af regeringens forslag til Nytteindsats.

I første omgang skal der oprettes 500 nyttejobs, som eksempelvis kan være på plejeområdet (ufaglærte plejejobs, køkkenmedhjælp mv.) eller som medhjælper eller rengøringshjælp i daginstitutioner. Derudover vil der også være mulighed for at oprette nyttejobs inden for renholdelse af grønne områder.

Håbet er, at nyttejobbene kan veksles til varig reel beskæftigelse på de nævnte områder.

Derudover skal der oprettes yderligere 500 nyttejobs, så antallet når op på 1000 i alt. De resterende 500 nytteindsatser oprettes først, når lovgrundlaget for regeringens forslag til nytteindsats er på plads, forventeligt med start i 2023.

- Daghøjskoler

De århusianske daghøjskoler er blevet nedprioriteret i det seneste udbud. Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse udarbejder en belysning af vilkårene og mulighederne for i højere grad at anvende pladser på daghøjskolerne. Der afsættes derudover én million kroner i 2022 til folkeoplysningsmidler målrettet daghøjskolerne.

9. TRYGHED

9. Vagter fra Elite Vagt & Sikring har været hyret ind til at sikre ro på Aarhus Ø, hvor unge med ikke-vestlig herkomst har fyldt meget i bybilledet de seneste par somre. Foto: Kim Haugaard.

- Tryghed i udsatte boligområder

Der afsættes 4 millioner kroner i hvert af de fire år 2022-2025 til en styrkelse af indsatsen i Gellerup-Toveshøj og Bispehaven samt i til en række lokale indsatser i udsatte boligområder.

- Tryghedsvagter

Forligspartierne forpligter Borgmesterens Afdeling til at tage kontakt til regeringen og bede om, at Aarhus bliver en del af en ny forsøgsordning med såkaldte tryghedsvagter, som skal være et supplement til politi og private vagtværn.

Det vides endnu ikke præcis, hvordan tryghedsvagterne kan komme i spil, men forventningen er, at de eksempelvis kan sættes ind i forbindelse med de utryghedsskabende aktiviteter, som borgerne på Aarhus Ø er plaget af især i sommermånederne, hvor unge mænd i hurtige biler bruger området som legeplads.

- Negativ social kontrol

Forligspartierne ønsker at gøre op med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Forligspartierne ønsker derfor at prioritere indsatsen mod negativ social kontrol. Der er allerede i dag en række indsatser, og der skal bygges videre på disse.

Der afsættes én million kroner ekstra om året fra og med 2022 til styrkelse af indsatsen. Midlerne forankres i Sociale Forhold og Beskæftigelse, der koordinerer den konkrete anvendelse af midlerne.

10. INFRASTRUKTUR

10. Det er vanskeligt at passere hinanden på den smalle Moesgård Allé. Nu kommunen gøre vejen bredere.  Arkivfoto

- Ny vej til Moesgaard Museum

Der har længe været et ønske om at udvide den gamle allé fra Oddervej til Moesgaard Museum. Vejen er smal, og en udvidelse betyder, at træerne i den nuværende allé må fældes. Ud af den samlede reservepulje på 200 millioner kroner, som allerede er afsat i kommunens store infrastrukturplan, fremrykkes 13 millioner kroner til at etablere en ny allé til Moesgaard Museum.

- Bedre cykelstier

Aarhus er en cykelby, og forholdene for cyklister forbedres løbende. Lokalt afsætter forligspartierne 20 millioner kroner i 2024 og 2025, som prioriteres til de væsentligste behov for kvalitetsløft.

Derudover er der fra Folketingets side afsat betydelige summer til at fremme cyklismen i den nyligt vedtagne infrastrukturplan, og forligspartierne er enige om, at Aarhus Kommune skal ansøge om lov til at stikke snablen ned i den pulje.

Syd for Aarhus har lokale kræfter længe plaget politikerne om en cykelsti til Ajstrup Strand, og det er lykkedes at overbevise partierne om, at mulighederne for at anlægge eksempelvis en 2+1 vej på strækningen nu skal undersøges.

- Aarhus Ø

Det har vist sig vanskeligt at etablere den planlagte letbanestrækning til Aarhus Ø, uden at det vil få trafikafviklingen til at gå endnu mere i fisk end det allerede er tilfældet i Nørreportkrydset.

Forligspartierne er enige om at droppe letbanestrækningen, og i stedet afsætte en samlet pulje på 150 millioner kroner, som dels skal gå til at etablere en anden for form for kollektiv trafik til og fra Aarhus Ø samt styrke naturen og de rekreative muligheder i området.

11. TOILETTER

11. Toiletterne i Aarhus var langt under standard, da Stiften testede kvaliteten hen over sommeren. Nu reagerer byrødderne med at sætte stolen for døren hos det private firma, der driver toiletterne. Foto: Ole Christensen

- Uhumske offentlige toiletter

Sidst, men ikke mindst, er byrådet så utilfreds med standarden på de offentlige toiletter i Aarhus, at forligspartierne har valgt at foden skal sættes ned over for det private firma, AFA JCDecaux, der står for rengøringen og vedligeholdelsen af toiletterne.

Forligspartierne giver nu Teknik og Miljø mandat til at "tage alle nødvendige juridiske skridt, hvis der ikke snarest sker en markant forbedring".

Det vil sige, at hvis ikke AFA JCDecaux tager sig sammen og løfter både rengøringsstandarden og også sikrer, at man i det hele taget kan komme ind på toiletterne, så kan firmaet se frem til at få ophævet aftalen med Aarhus Kommune.

Annonce
Randers For abonnenter

Forrygende travlt trods corona: Ny-ombygget restaurant i Randers har masser at lave

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

For 100 år siden vogtede det Niels Ebbesen - nu er det forvist til at ruste i en park: Læsertip om udsigtspunkt afslører mystisk skæbne

Randers For abonnenter

Endnu en myndighed kritiserer specialtilbud: Rod i instrukser, journaler og medicinhåndtering er til fare for patienternes sikkerhed

Randers

Nu kan du snart stå i kø i tørvejr, når du testes - uanset hvordan vejret i øvrigt er

Randers FC For abonnenter

Uvisheden om Randers FC-trænerens fremtid kan ikke blive hængende i luften: Det er tid til afklaring

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Randers For abonnenter

De kan ikke gå - men de kan løbe: Sanne troede ikke, det var en sport for hende, men på under et år kom hun på landsholdet

Alarm 112

27-årig mands mulige mål afsløret i retten: Idrætsskole i landsby syd for Hobro var en af hans 'fantasier'

Sport

Flyvespark sendte Yasmins eventyr til tælling, men Randers-talentet vader i succes, slås på lige fod med drengene og har opfyldt sin store drøm

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Randers

Mandagshøjvande kom i vejen for Pers bådprojekt: Nu håber han, at utæt port bliver lappet, før det for alvor bliver vildt

Randers For abonnenter

De er ikke i gang med at rive det ned - tværtimod: Helt nyt liv på vej i det tidligere Provinsforlaget på Århusvej

Randers

Alvorlige anklager, falske profiler og hundredvis af mails: Svend Brinkmann åbner op om flere års forfølgelse

Annonce