Annonce
Udland

Mindst 17 såret ved eksplosion ved turistbus i Egypten

Ahmed Fahmy/Reuters
Sikkerhedskilder i Egypten siger, at en vejsidebombe ramte turistbus nær et nyt museum ved pyramiderne.

En vejsidebombe blev søndag bragt til eksplosion mod en turistbus nær et nyt museum ved pyramiderne i Egypten.

Mindst 17 er personer er såret - de fleste udenlandske turister. Det oplyser sikkerhedskilder og hospitalskilder til AFP.

- Blandt de sårede var sydafrikanere og egyptere, siger sikkerhedskilder og hospitalskilder til AFP.

En anden sikkerhedskilde oplyser til Reuters, at der var 25 turister fra Sydafrika om bord på den bus, der blev ramt af bomben. Fire egyptere i en bil tæt på blev såret af bomben.

Eksplosionen skete nær pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza. Det var få hundrede meter fra et kæmpestort museum, som åbner næste år.

Det velbesøgte turistmål ved pyramiderne er blevet opslugt af storbyen Kairo.

Der er ingen oplysninger om, hvilke grupper der mistænkes for at have udført angrebet.

Egypten har længe kæmpet mod islamistiske grupper på Sinaihalvøen.

Oprørsgrupperne har fra tid til anden også gennemført angreb i Kairo eller nærliggende områder. De har angrebet kristne eller turister.

Søndagens angreb sker på et tidspunkt, hvor der er tegn på fremgang i Egypten vigtige turistindustri.

Den har i en årrække har været i krise som følge af uroligheder og politisk vold i kølvandet på en opstand, som førte til den tidligere lede Hosni Mubaraks fald.

Det er anden gang inden for seks måneder, at der sker et angreb mod udenlandske turister nær pyramiderne. Søndagens angreb skete få hundrede meter fra det seneste angreb i december.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at det ikke har oplysninger om, at der skulle være danskere blandt de sårede personer.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce