x
Annonce
Debat

Mine naboer er hverdagens helte. Jeg mærker en klump i halsen, når jeg læser deres dagbog

Mine børn, min kone og jeg er så heldige at have de flinkeste naboer, vi kan forestille os. De er imødekommende, opmærksomme, oprigtige. Vores børn leger sammen dagen lang, når de har fri fra skole. Vi arver deres aflagte børnetøj. Vi låner alt muligt af hinanden. Vi hjælper hinanden. Vi nedsvælger en øl, når hækken er klippet, og græsset er slået. Vi har altid set vores naboer som gode og ordentlige medmennesker, som det giver stor værdi at bo ved siden af. Men vi har aldrig set vores naboer som hverdagens helte. Før nu.

Pludselig er sygeplejerskerne Anita og Jakob inde i nummer 3 rykket op i en særlig samfundsklasse af netop hverdagshelte, som i yderste konsekvens betaler med deres egen sikkerhed og sundhed for at redde verden og alle vi andre fra den corona-pandemi, der i disse måneder lukker vores velkendte verden ned og forandrer den fuldstændig for en periode.

Pludselig står vores naboer sammen med andre sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale i forreste frontlinje i kampen mod hele verdens fælles fjende, det absolut eneste, der i øjeblikket virkelig betyder noget for verdenssamfundet. De er nervøse. Deres børn er nervøse - og hjemsendt fra skole med heraf følgende nye prøvelser for familielivet. Men de vakler ikke.

De snakker i stedet om styrket følelse af fællesskab blandt sundhedspersonale verden over. De er så seje og stærke, at jeg mærker en klump i halsen, når jeg læser deres dagbog i vores avis i disse dage. De skriver beundringsværdigt åbent om deres hverdag og deres følelser på arbejdspladsen og i familien. Vi ser ind i deres familie i den vanskeligste situation, den måske nogensinde har stået i. Sådan et overskud har de også, mens de venter på arbejdsdage og døgn, som ingen endnu kan forestille sig.

Ved siden af os alle - eller overfor eller nedenunder - bor der en sygeplejerske, en hverdagshelt, som mere end nogensinde er værd at beundre, hjælpe og passe godt på i dagene og månederne, der kommer nu.

Dagbog fra forreste frontlinje

Foto: Annelene Petersen

Sygeplejerskerne Anita og Jakob Brændgaard Løyche fra Dronningborg beretter fra corona-pandemiens forreste frontlinje og fra familielivet med hjemsendte skolebørn.

Vi står sammen

Vi holder vejret. Vi skal nok være klar. Vi står sammen i denne situation. Læs Jakob Brændgaard Løyches beretning fra dag 1.

Du må altså ikke blive syg, far! Heller ikke mor!

"Bliver vi alle syge? Bliver jeg syg? Jeg har hørt, de gamle kan dø! Også dem, der er 40. Det er du jo! Du må altså ikke blive syg, far! Heller ikke mor!". Læs om snakken omkring middagsbordet hos sygeplejerskerne Anita og Jakob Brændgaard Løyche og deres døtre.

Corona, kærlighed og søskendekonflikter

Foto: Annelene Petersen

"Dejligt at blive modtaget af børn og hund - masser af kærlighed, søskendekonflikter og aftensmad, der skal laves," skriver sygeplejerske Anita Brændgaard Løyche i sin dagbog om sit liv i forreste frontlinje.

Ikke uden ar på sjælen

"Vi skal nok komme igennem det, men ikke uden ar på sjælen," melder sygeplejerske Jakob Brændgaard Løyche om den kamp mod coronaen. Læs hans fjerde dagbogsafsnit her.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Vi lærer at stå sammen, og det er godt for verden, selv om prisen er for høj.

Sandsynligvis var der mange, der følte en vis lettelse, da statsminister Mette Frederiksen mandag aften meddelte, at landets vuggestuer og børnehaver samt skolernes yngste klassetrin kan genåbne onsdag efter påske, hvis ellers vi fortsat kan opføre os fornuftigt. Mange småbørnsfamilier har været hårdt spændt for på det seneste, og mange hjemmearbejdende forældre har brug for den arbejdsro, der følger med regeringens beslutning om at befri dem for at drive hjemmeskole og passe egne arbejdsopgaver samtidig. Det giver god mening at genåbne Danmark på den måde, regeringen har valgt, men indbygget i regeringens valg ligger også fravalg af genåbning på mange andre måder. Selv om vuggestuer og børnehaver samt skolernes yngste klassetrin genåbner lige om lidt, vil vi fortsat leve i et samfund, der er mere lukket, end vi har oplevet det i generationer, og det vil fortsat sætte os alle på prøve. Store dele af detailleddet i dansk erhvervsliv vil fortsat være lukket i mindst en måned. De ældste elever i skolerne vil fortsat være hjemsendt og får aflyst deres afgangseksamen og overført deres årskarakter som eksamenskarakter. Danmarks grænser vil fortsat være lukkede. Sommerferien og hele sommeren vil sandsynligvis blive anderledes, end vi havde forestillet os. Der vil fortsat være forbud mod større forsamlinger - såsom folkemøder, festivaler og festuger a la den i Randers. Coronakrisen er ikke lige ved at være forbi. Om ikke før gik det måske op for mange af os, da statsministeren mandag aften forlængede forbuddet mod større forsamlinger sommeren over. Horisonten hedder ikke længere 2. påskedag - hvis vi da ellers havde håbet på det. Nu hedder den 1. september, måske. Sandsynligvis hedder den en dato, der ligger langt senere. Det bliver en lang sej kamp at komme fri af coronaens kløer, og vi får som lokalbefolkning, nation og verdenssamfund brug at stå sammen og blive ved med at følge vores nye og fornuftige leveregler i mange måneder endnu. Vi lærer at stå sammen, og det er godt for verden, selv om prisen er for høj.

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Randers

31-årig havde hash i underbukserne

Annonce