Annonce
Danmark

Minister øjner opløsning af flere bander efter LTF-dom

Scanpix/Ritzau Scanpix
Justitsminister Nick Hækkerup er ovenud tilfreds med, at Københavns Byret har fastslået, at LTF skal opløses.

Sagen er anket, men justitsminister Nick Hækkerup (S) er alligevel meget tilfreds med dommen over Loyal To Familia (LTF) fredag.

Det siger han, efter at Københavns Byret har forbudt banden, der skal opløses.

- Jeg er meget tilfreds med, at byretten er enig med anklagemyndigheden i, at Loyal To Familia skal opløses, fordi vi som samfund skal forsvare os mod de her dybt kriminelle bander, siger Hækkerup.

LTF har anket dommen på stedet, men hvis den i sidste ende står ved magt, vil justitsministeren se på, om andre lignende bander også skal forsøges opløst.

- Måtte domstolen også i sidste ende komme frem til, at LTF kan opløses, så vil jeg selvfølgelig sammen med anklagemyndigheden og politiet se på, om der er andre grupperinger, der undergraver trygheden og sikkerheden i vores samfund.

- Og så vil vi tage stilling til det. Men dette er en historisk og principiel sag. Så derfor skal vi lige have den endelige afgørelse, før vi forholder os til det næste skridt, siger Hækkerup.

Ministeren vil ikke sætte navn på andre bander, han ønsker at se på, hvis LTF-dommen fastholdes.

Sagen blev indledt i 2018, da Søren Pape Poulsen (K) var justitsminister i den daværende VLAK-regering.

Han er ligesom Nick Hækkerup glad for byrettens dom og er enig i, at dommen - hvis den bliver stadfæstet - kan bruges i kampen mod andre kriminelle grupper.

- For mange af os har det været en gåde, at man ikke før har vurderet, at man kunne rejse sag mod nogle af de kendte rockergrupper herhjemme, siger han og tilføjer:

- Nu har man vurderet, at man kunne rejse en sag mod LTF, og i første omgang ser det ud til, at domstolene er enige i, at det er en forening, der skal opløses, og som virker med vold, og så synes jeg, man skal kigge på andre organiserede netværk.

Retsordfører i Venstre Inger Støjberg er ligeledes tilfreds med dommen i byretten.

- Jeg er meget tilfreds med dommen, for det kan ikke have sin rigtighed, at en bande som Loyal To Familia er lovlig.

- Loyal To Familia skal sættes ud af spillet. Ingen danskere kan være tjent med, at udskud som disse bandemedlemmer har ret til at samle sig i dybt kriminelle grupperinger. De skal bare opløses, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers

Frank Nørgaard føler sig provokeret af folkeskolelærer: - Hun har selv stukket næsen frem

Randers For abonnenter

Stolt mor til Randers' michelinstjerne: - Vi sagde ikke 'ro på', da han ville være den bedste

Annonce