Annonce
Indland

Minister: Bilister og togrejsende kan betale Kattegatbro

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det vil være oplagt at lade brugerne betale for en mulig Kattegatforbindelse, mener Benny Engelbrecht (S).

Regeringen har valgt at gå videre med at undersøge muligheden for en fast forbindelse over Kattegat.

Og hvis projektet ender med at blive realiseret, så bliver det sandsynligvis brugerne af forbindelsen, der skal stå for finansieringen.

Det er en oplagt vej at gå, mener transportminister Benny Engelbrecht (S).

- I Danmark har vi en god tradition for at bygge faste forbindelser, som bliver rent finansieret af brugerbetaling eller med en medfinansiering af EU. Og det vil være helt oplagt at kigge i samme retning.

- Det vil sige, at hvis en fast forbindelse bliver bygget efter den metode, så kommer den ikke til at betyde, at der så bliver investeret mindre i anden infrastruktur i Danmark, fordi den hviler i sig selv, siger Benny Engelbrecht.

Den forundersøgelse, som S-regeringen går videre med, er en forudsætning for, at politikerne kan træffe en endelig beslutning om at bygge en fast forbindelse over Kattegat.

Ifølge Benny Engelbrecht skal den blandt andet klargøre eventuelle trafikale eller miljømæssige udfordringer ved projektet.

Det er klogt, at regeringen vil gå videre med forundersøgelserne, som den daværende VLAK-regering i 2018 satte i gang, mener Venstre.

Ifølge transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) vil det "binde Danmark sammen på en helt ny måde".

Også han peger på brugerbetaling som vejen frem.

- Ellers vil en sådan forbindelse optage det samlede anlægsbudget i mange, mange år frem. Og det kan resten af Danmark jo ikke være tjent med, siger han.

Tidligere har foreløbige undersøgelser sat prisen på en Kattegatforbindelse til mellem 58 og 136 milliarder kroner. Prisen afhænger af, om forbindelsen skal være med eller uden tog.

Benny Engelbrecht understreger, at en forbindelse skal være med tog. Men den behøver ikke at have mulighed for godstransport, hvilket den tidligere beregning hviler på.

Det gør projektet billigere og mere realiserbart, mener han.

En model, hvor forbindelsen er for biler og passagertog, vil ifølge Dansk Industri koste omkring 90-95 milliarder kroner.

Engelbrecht påpeger desuden, at hvis ikke der kommer en Kattegatforbindelse, så bliver man nødt til at investere yderligere i forbedringer og udvidelser af forbindelsen via Storebælt.

Det er forventet, at Storebæltsbroen via brugerbetaling er betalt tilbage i 2032. Det er, 34 år efter at forbindelsen åbnede i 1998. Tilbagebetalingstiden er flere gange blevet skudt frem og tilbage.

Den er blandt andet blevet forlænget, fordi det blev politisk besluttet, at penge fra forbindelsen også skal gå til at finansiere andre infrastrukturprojekter.

/ritzau/

Annonce
Link til baggrund om Storebæltsbroen på Sund & Bælts hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Randers For abonnenter

Møllestensgruppe følte sig hørt på borgermøde - Men trafiksituationen er stadig en udfordring

Annonce