Annonce
Danmark

Minister finder 30 millioner kroner til lokal udvikling

Designer og medindehaver af Hornvarefabrikken, Sara Brunn Buch, viste erhvervsminister Simon Kollerup (i midten) og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, rundt på fabrikken. Foto: Morten Stricker
Der kommer flere penge til lokale projekter i landdistrikterne til næste år. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Det er ikke hver dag, at Bøvlingbjerg i det nordvestlige Jylland får besøg af en minister. Og det er endnu sjældnere, at ministeren har en stor pose penge med i bagagerummet, når han kommer på besøg.

Men det var situationen mandag eftermiddag, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg. Her kunne han fortælle, at regeringen allerede til det kommende år tilfører LAG-midlerne 30 millioner kroner.

- Allerede under valgkampen sagde vi, at vi syntes det var en fejl, at den tidligere regering havde skåret bevillingen til LAG-midlerne til fordel for landbrugspakken. Det ønsker vi nu at føre tilbage, så vi tilfører de 30 millioner kroner, området blev beskåret med, sagde erhvervsministeren under sit besøg.

Det er en melding, der glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Jeg er rigtigt godt tilfreds i dag, da det ruller de besparelser tilbage, der blev lavet på området i 2017-2019. LAG-midlerne har været et godt lokomotiv for at støtte lokale initiativer. Samtidig er pengene med til at sikre endnu mere gang i landdistrikterne, da det har vist sig, at man får rigtigt meget for pengene i form af blandt andet arbejdspladser lokalt. Så jeg er glad for, at ministeren har lyttet til vores ønsker om flere penge til LAG-området, siger Steffen Damsgaard.

Han tilføjer at de begrænsede midler de seneste tre år har gjort det sværere for LAG-grupperne rundt om i landet at understøtte den lokale udvikling.

- Nåleøjet for at komme igennem med forskellige projekter var efterhånden blevet så smalt, at det var svært for lokale initiativer at komme igang. Da den daværende regering skar ned på LAG-midlerne, tog man en stor luns til en lille finansiering af landbrugspakken. Nu får den lille pulje igen en stor luns tilført, siger Steffen Damsgaard.

Annonce

Det betyder LAG

Lokale AktionsGrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.

Der findes 26 LAG-grupper fordelt over hele landet. De dækker i alt 56 kommuner. Hver lokal aktionsgruppe får stillet midler til rådighed fra Erhvervsstyrelsen og EU. Med pengene følger muligheden for, at borgere, virksomheder og foreninger i de udpegede landdistrikter kan engagere sig og få indflydelse på den lokale udvikling.

Det er bestyrelserne i de enkelte LAG-grupper, der fordeler midlerne blandt de projekter, der søger.

Der kan søges om midler til etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder, erhvervssamarbejde, basale servicefaciliteter, fornyelse i landsbyer eller innovation.

Kilder: www.statens-tilskudspuljer.dk og www.livogland.dk

Grøn omstilling

Han peger på, at netop Hornvarefabrikken har haft gavn af LAG-midler til deres forretning, der har været med til at understøtte arbejdspladser og turisme i området.

De syv LAG-grupper i Region Syddanmark får 7,81 millioner kroner, mens der er 5,75 millioner kroner til de syv LAG-grupper, der er i Region Midtjylland.

Der er lagt op til, at de ekstra LAG-midler hovedsageligt skal bruges til initiativer, der kan understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

- Der er i høj grad grund til, at den grønne omstilling ikke kun finder sted i de større byer, men også finder sted i landdistrikterne. Der er mange steder, der kan gøres en indsats, og det er en fælles opgave at gøre en indsats for den grønne omstilling, siger Simon Kollerup.

De 30 millioner kroner i LAG-midler kommer landdistrikterne til gavn. Men i det finanslovforslag, som regeringen præsenterede i sidste uge, er der lagt op til, at der skal ske besparelser på blandt andet friskoleområdet samt i puljen til at sikre bredbåndsforbindelser til landdistrikterne.

Alligevel mener Simon Kollerup ikke, at regeringen giver til landdistrikterne med den ene hånd, men tager med den anden.

- Ser vi på friskolerne er jeg klar over, at friskoler ikke bliver oprettet for at trække elever ud af grundskoler, men for at sikre børn et godt tilbud om at gå i grundskole. Vi har foreslået at sætte koblingsbidraget ned, men vi har også forståelse for situationen i yderområderne, siger ministeren.

- For bredbåndspuljen viser analyser, at udviklingen ser fornuftig ud med midlerne, så det ser ud til, at der kan ske noget på området, siger erhvervsministeren uden at blive mere konkret før han blev vist rundt på Hornvarefabrikken.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Annonce