Annonce
Danmark

Minister gør klar til at kigge på udskældte jobreformer

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Regeringen vil gennemgå de jobreformer, den forrige S-regering indførte, og som har medført voldsom kritik.

Arbejdet med at evaluere og måske ændre på de reformer af fleksjob og førtidspension, der blev indført under Helle Thorning-Schmidts (S) regering i 2012, er i gang.

Og det er samtidig en prioritet for regeringen, ikke mindst for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), fortæller han.

- Statsministeren og ikke mindst jeg selv er meget optaget af den opgave. Og vi mener også, at vi har en særlig forpligtelse, fordi vi selv har været med til at lave nogle af de reformer, siger Peter Hummelgaard.

En kritisk gennemgang startede allerede sidste år, da en rapport om effekterne af reformen blev færdiggjort.

Reformen er blevet voldsomt udskældt for, at mange i systemet kom i klemme i uigennemskuelige processer og ressourceforløb. Og at mange, der umiddelbart burde kunne få eksempelvis førtidspension, er blevet holdt i aktiveringsforløb.

Mens evalueringen, der er udført for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, slår fast, at flere er kommet i arbejde, konkluderer den også:

- Der kan peges på en række reguleringer, der med fordel kan justeres eller bortfalde til gavn for såvel kommunernes administration som borgernes oplevelse af mening, retning og fremdrift i egen sag.

Onsdag skal Peter Hummelgaard i samråd om evalueringen af reformerne og ikke mindst, hvordan han har tænkt sig at handle på den.

- Mange af reformerne har ført meget godt med sig. Men det er også klart, at mange er kommet i klemme. Så det hele skal gås igennem med en tættekam.

- Der er brug for en reel og kritisk gennemgang. Om konklusionen er, at det er justeringer eller store ændringer, der skal til, er for tidligt at sige, mener Peter Hummelgaard.

I foråret opfordrede 60 faglige, sociale og handicaporganisationer i et indlæg i Altinget Christiansborg til at kigge på reformen.

- Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 har ramt skævt. Alt for mange borgere er blevet sendt i urimelige ressourceforløb og arbejdsprøvninger.

- Og alt for mange har fået nej til førtidspension, selv om det er helt åbenlyst, at de er så syge, at førtidspension er den eneste anstændige løsning, skrev de.

Peter Hummelgaard vil i sit arbejde fokusere på at få mere værdighed i systemet.

- Målet er, at vi skal have nogle ordninger, der sikrer, at færre mennesker kommer i klemme. Og at der er værdighed for mennesker, der er syge eller arbejdsløse. Det er mit mantra, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce