Annonce
Danmark

Minister: Tosset at kommuner kan veksle en sø til en sommerhusgrund

Simon Kollerup (S) vil sætte en en stopper for, at kommuner konverterer områder med søer til sommerhusgrunde. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kommuner har mulighed for at bytte ubebyggelige sommerhusgrunde til attraktive nye grunde. Det skal være slut nu, siger erhvervsminister Simon Kollerup, der vil ændre loven.

Sommerhuse: Lyder det skørt, at man som kommune kan bytte en sommerhusgrunde i en sump eller en sø for attraktive nye sommerhusgrunde tæt ved havet?

Det synes erhvervsminister Simon Kollerup (S), og han vil nu have ændret loven.

Vi skal tilbage til 2016 for at finde begyndelse på den her historie. Da spillede den daværende Venstre-regering ud med en håndsrækning til de steder i landet, hvor man er udfordret af faldende beskæftigelse og et svagt boligmarked. "Danmark i bedre balance" hed aftalen. Den gav blandt andet kommuner i de kystnære områder mulighed for at udstykke 6000 nye sommerhusgrunde tæt på kysten. I bytte skulle kommunerne så sløjfe 5000 grunde i sommerhusområder, som de havde reserveret til sommerhusbyggeri, men som ingen rigtigt viste interesse for at investere i.

Både Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for ordningen, som den nuværende regering og erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu vil have ændret:

- Jeg synes, det ser skørt ud, at man kan bytte en ubebyggelig grund som for eksempel ligger i en sø til at få en rigtig god sommerhusgrund af høj værdi. Sådan skal det ikke være i fremtiden, mener jeg. Der skal der en ændring af planloven til, og det vil jeg gerne have opbakning til fra partierne bag aftalen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce

Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse

Torsten Schack Pedersen, turismeordfører for Venstre

En dårlig lov

Han har ikke tal på, hvor mange af kommunernes byttegrunde, som der reelt slet ikke kan bygges på, fordi de ligger steder, hvor det ikke er tilladt at bygge eller ligger i en sump eller et søområde, hvor det rent praktisk ikke lader sig gøre.

- Det er princippet, der er det vigtige her. Selvfølgelig skal man ikke kunne bytte en ubebyggelig grund og få en bebyggelig og bedre placeret grund i bytte. Det har aldrig har været intentionen med loven, siger erhvervsministeren og understreger, at det ikke er meningen, at der skal udstykkes færre nye sommerhusgrunde.

- Men kommunerne har vel handlet fuldstændig lovligt, når de har villet bytte de ubrugelige grunde med nogle mere attraktive muligheder?

- Ja, det er sådan set ikke en kritik af, at kommunerne har gjort det. Det er loven, der er dårlig, og det er den, jeg kritiserer.

- Så det er ikke kommunerne, der har været lidt for smarte, men lovgiverne, der har sjusket?

- Ja, det er i planloven, problemet ligger. Det vil sige, at det er os politikere, der skal tage ansvar i denne her sag, og det gør vi ved at ændre planloven, og derfor indkalder jeg partierne bag aftalen.

- Men planen blev jo til for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Så når loven laves om, bliver det vel sværere at skabe turisme med nye attraktive sommerhusgrunde. Hvad vil du gøre for de kommuner?

- Jeg har stadig det mål, at der skal skabes vækst og udvikling i landdistrikterne. Og jeg er fuldstændig bevidst om, at sommerhusgrunde og turisme er en central del i at nå det mål. Men jeg synes bare, det bliver et nummer for kreativt, når man kan bytte en ubebyggelig grund, som reelt er en sø, til en højværdi-sommerhusgrund, siger erhvervsministeren.

V: Vi er kritiske

Spørgsmålet er, om partierne bag aftalen om bytteaftalen på sommerhusområdet kan blive enige med Simon Kollerup om at ændre loven igen:

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at partier bag det her forlig ikke er så fornuftige og forstandige, at de gerne vil være med til at stoppe det her fornuftspricip i bytteforholdet. Andet er slet ikke i mine overvejelser lige nu, siger ministeren.

Det tyder dog ikke umiddelbart på, at Venstre er klar til at ændre i lovteksten:

- Flere sommerhuse et rigtig godt vækstinstrument særligt i vores landdistrikter, og derfor synes jeg, det var en god aftale vi lavede i 2016. Vi fik fjernet nogle reserverede sommerhusgrunde, som kommunerne ikke brugte, og vi nye sommerhusgrunde nogle attraktive steder. Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse, siger Venstres turismeordfører, Torsten Schack Pedersen.

Kommuner skal ikke have så let ved at udstykke nye sommerhusgrunde i stedet for gamle grunde, de ikke kan komme af med, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S). Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Lokal selvbestemmelse

- Men var det intentionen med loven, at kommunerne skulle kunne veksle grunde, som ligger i en sø eller en sump til nye attraktive grunde tæt på kysten?

- Det er det, der står i aftalen. Formålet med aftalen var jo, at der skulle komme flere sommerhusgrunde. Det er gamle reserverede sommerhusområder, som kommunerne ikke har brug for, der byttes til nye på de steder, hvor der er gang i turismen, og hvor der er efterspørgsel. Det er også et spørgsmål om at give mere lokal selvbestemmelse til kommunerne, siger Torsten Schack Pedersen (V) og frygter, at der kommer til at mangle sommerhuse:

- I juli måned var det umuligt at opdrive et ledigt sommerhus. Hvis vi vil have vækst i turismen, skal vi også sikre os, at der er sommerhuse de attraktive steder, siger han.

De konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, er mere positiv i forhold til at ændre planloven:

- Nogle af de eksempler om sommerhusgrunde i en sø lyder jo helt på månen, så vi er venligt stillede i forhold til at kigge på det. For os er det dog vigtigt, at vi kan balancere det sådan, at vi både bevarer og beskytter kysten, men også at vi har sommerhusgrunde nok, siger Mona Juul (K).

Partiernes bag den oprindelige aftale mødes tirsdag eftermiddag med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce