Annonce
Danmark

Minister vil kulegrave sager om usle forhold for kokke

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Styrelse skal gå alle sager igennem og udtage 100 sager til yderligere kontrol, siger minister på samråd.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil have kulegravet 100 sager efter afsløring af usle forhold for kinesiske kokke.

Det fortæller han på et samråd onsdag, skriver DR Nyheder.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) har tidligere oplyst, at den ikke efter de gældende regler kan udelukke en virksomhed fra at benytte arbejdskraft efter beløbsordningen, selv om en virksomhed er straffet for at snyde med ordningen.

Men ved samrådet siger Mattias Tesfaye, at han vil have lavet loven om. Det skal i fremtiden være muligt at afslå tilladelser, mener han.

Ministeren vil også have en nærmere undersøgelse af de hundredvis af tilladelser, som styrelsen tidligere har givet.

- Siri skal gå alle sager igennem og udtage 100 sager til yderligere i kontrol, siger Mattias Tesfaye ifølge DR Nyheder.

Ministeren er indkaldt i samrådet for at redegøre for, hvordan det sikres, at udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark under beløbsordningen, arbejder under danske løn- og arbejdsvilkår.

DR Nyheder og Fagbladet 3F har på baggrund af en række aktindsigter kunnet berette, at en række restauranter er blevet idømt bøder for at underbetale deres kokke, som var hyret via beløbsordningen.

Selv om de havde fået en bødestraf, kunne de fortsat få myndighedernes godkendelse til at ansætte andre via ordningen.

Når udlændinge uden for EU ønsker at arbejde i Danmark, kræver det en tilladelse via ordningen. Den stiller krav om, at der gives en forholdsvis høj månedsløn, mens vedkommende arbejder og opholder sig i Danmark.

Det skal sikre, at Danmark kun tager imod højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Der er et krav om, at de ansatte får mindst 436.000 kroner om året, svarende til 36.333 kroner om måneden.

/ritzau/

Annonce
Artikel om samrådet på dr.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Randers For abonnenter

Møllestensgruppe følte sig hørt på borgermøde - Men trafiksituationen er stadig en udfordring

Annonce