Annonce
forside

Minister vil undersøge praksis for dispensationer fra brandsikkerhedskrav

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen vil nu gennemgå kommunernes praksis ved dispensationer fra brandsikkerhedskravene. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

Sammenlægningen af de kommunale beredskaber i 2016 betyder, at de i dag ikke har nogen formel myndighed i forbindelse med dispensation fra brandsikkerhedskrav ved byggeri, lyder det fra Danske Beredskaber. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil nu undersøge kommunernes praksis på området.

Allingåbro: Danske Beredskaber efterspørger i kølvandet på den tragiske dødsbrand på Farsøhthus i Allingåbro 3. august en ændret praksis i forbindelse med dispensationer fra brandsikkerhedskrav ved byggeri.

Beredskabet er i dag ikke formelt involveret i beslutningsprocessen, når der skal gives dispensationer for brandkrav i nybyggeri og ved renoveringer.

I 2016 blev landets 87 kommunale brandvæsner sammenlagt i 24 fælleskommunale enheder, og derfor er de ikke længere en del af den kommunale forvaltning. Og det er ifølge Danske Beredskaber et problem i denne sammenhæng, da det nu ved kommunale byggerier er kommunerne, der skal udstede dispensationer til sig selv.

- Som fastlagt i byggeloven er kommunerne bygningsmyndighed, og de kan kun give dispensation fra brandkrav som en del af deres byggesagsbehandling, hvis bygningsejeren dokumenterer, at den alternative løsning opfylder et tilsvarende personsikkerhedsniveau. Brandmyndighederne bliver som regel inddraget, når kommunen skal vurdere, om der kan dispenseres fra brandreglerne, forklarer transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Men brandmyndighederne er i den proces kun høringspart og har ikke nogen myndighed til at afvise en dispensation. Og det er uhensigtsmæssigt, lyder det fra Danske Beredskaber.

- Det er jo os, der har de spidskompetencer. Tidligere kunne man gå ned ad gangen og spørge til råds. Den mulighed er i dag skrevet ud af dansk lovgivning, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber

Annonce

Praksis undersøges

Under et åbent samråd i Folketinget tirsdag eftermiddag fortalte Ole Birk Olesen, at han vil kortlægge de dispensationer fra brandsikkerhedskravene, der måtte findes rundt omkring i kommunerne. Danske Beredskaber mener dog, at der er behov for mere end bare en kortlægning.

- Kunne man ikke etablere et system, hvor det ikke er en kommune, der skal dispensere sig selv, spørger Bjarne Nigaard.

Et spørgsmål, der tilsyneladende ikke blankt afvises af ministeren.

- Jeg har igangsat en undersøgelse af kommunernes praksis for brug af dispensationsmuligheden. Vi vil gerne afvente resultaterne af denne undersøgelse, så vi med mere konkret viden kan tage stilling til, hvor der skal sættes ind, før vi tager stilling til Danske Beredskabers forslag, siger Ole Birk Olesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet efterlyser nedtrykt mand

Leder For abonnenter

Kroer og kirke: Skal de overleve, skal folk bruge dem

Hvad har Sjellebro Kro, Hamlets Kro, Volk Mølle Kro, Uggelhuse Kro, Bøsbro Kro, Spentrup Kro, Hammershøj Kro, Løvskal Kro og flere andre til fælles? At de ikke eksisterer længere. Nogle efter mange års drift, andre efter ganske få og måske opført med en lidt for optimistisk tro på, at der kunne skabes et kunderunderlag. Men der er andre, som har overlevet og klarer sig godt. De oplagte eksempler er Hvidsten Kro, Purhus Kro, Gjerrild Kro og Fladbro Kro. Hver for sig med deres historie og i dag drevet af kyndige fagfolk. Der findes også andre kroer, som holder åbent nu for selskaber eller på bestemte dage, hvor der endog tilbydes mad. Fårup Kro, Ørsted Kro og Allingåbro Hotel er eksempler på den type drift. I tidligere tider var kroerne som bekendt placeret, så der lå højst en dagsrejse med hestevogn mellem dem. Senere blev de ofte bygget lige ved siden af de jernbanstationer, som dengang fandtes i rigt mål. Bøsbro Kro således lige op ad stationen i Laurbjerg, Spentrup Kro overfor den i øvrigt atypiske stationsbygning i byen. Andre kroer blev lagt tæt op ad kirken, hvilket affødte mundheldet om, at hvor Vorherre bygger en kirke, bygger Fanden en kro. Ikke ganske pænt udtrykt om skikkelige krofolk. Som beskrevet i indledningen har tiderne ikke været gunstige for mange kroer. Da bilerne for alvor vandt frem i 1960erne kunne nogle af dem glæde sig over et pænt salg af kaffe med brød søndag eftermiddag til hele familier. Det er slut nu. De danske kroer betragtes af mange som et stykke kulturarv. Det kom i høj grad til udtryk, da Hvidsten Kro og flere andre var ved at miste betegnelsen Kgl. Priviligeret, og det lykkedes - også her ved politisk indgriben - at Purhus Kro kunne bevare det skilt på E45, der generer mange gæster. Det er med kroer som med kirker - de fleste vil gerne se dem bevaret i deres lokalsamfund, men det kniber mere med at møde op og støtte driften. Alternativet er nedlæggelse - både af kirker og af kroer. Og en kro er også et stykke kulturarv.

Randers FC For abonnenter

Ny Randers FC-back har fået en uge ekstra til at overbevise Thomasberg om startplads: - Al træning er godt for mig lige nu

Annonce