Annonce
Danmark

Ministerium overhørte kritik af lange dyretransporter

Eurogroup For Animal Welfare/Ritzau Scanpix
Da antallet af transporterede grise begyndte at boome, fulgte kontrollen med dyrenes forhold slet ikke med.

Kontrollen med det hastigt stigende antal grise, der transporteres til udlandet på lange dyretransporter, har været utilfredsstillende og slet ikke effektiv nok.

Det fastslår Statsrevisorerne på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen. Den kulegraver kontrollen i årene 2008 til 2018. I den periode blev antallet af lange transporter med grise tredoblet fra 3,2 til 9,6 millioner grise.

Konsekvensen af den mangelfulde kontrol fra Miljø- og Fødevareministeriet har betydet en unødig stor risiko for, at grisene kommer til skade eller er påført lidelser under transporten, hedder det i Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen.

Eksempelvis er transportører, som gentagne gange har overtrådt reglerne, ikke blevet sanktioneret effektivt, lyder kritikken.

Statsrevisorerne hæfter sig især ved, at stikprøvekontrollerne slet ikke fulgte med, da antallet af transporterede grise eksploderede.

Det skete på trods af, at ministeriets interne revisionsenhed i 2011 og Fødevarestyrelsen igen i 2016 påpegede problemet.

Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange skarpt kritiseret de lange transporter og den svigtende kontrol.

- Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for dyrevelfærden, i mindst ti år har svigtet sine forpligtelser og bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse, siger Britta Riis.

Hun er direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Hun peger på, at over 60 millioner grise i den undersøgte periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden uden styr på, om de har haft ordentlige forhold.

Undersøgelsen blev sat i gang af Statsrevisorerne efter afsløringer fra Dyrenes Beskyttelse af manglende kontrol.

I december 2018 blev der som konsekvens indgået en politisk aftale om en midlertidig kontrolindsats. Evalueringen af den ligger nu på fødevareminister Mogens Jensens (S) bord.

- Aftalen var god for at få slukket de værste ildebrande. Men problemerne er meget omfattende, og der er stadig mange løse ender, som den gamle aftale ikke fik løst, siger Britta Riis.

Fødevareministeren har varslet et nyt kontrolkoncept for dyretransporter til sommer.

- Vi har nu en ny minister på området, og jeg har store forventninger til, at han kan levere et nyt kontrolsystem, der kommer til at sikre den smule dyrevelfærd, der trods alt skal være på lastbilerne, uden kompromisser, siger Britta Riis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce