Annonce
Østjylland

Minkens endeligt: Nu er den på en studs røget på museum

Museumsinspektør Rune Clausen er i stalden hos minkavler Peter Lindbo fra Lejrskov ved Kolding, mens der endnu var levende mink på farmen, inden Lindbo kunne skrive eks-minkavler på sit cv. Foto: Det Grønne Museum
Medarbejdere på Det Grønne Museum ved Gammel Estrup fik pludselig travlt, da regeringen beordrede alle mink i Danmark aflivet. For minken og dens historie skal dokumenteres til brug for eftertiden. Med udryddelsen af alle mink bliver der samtidig sat punktum for dansk landbrugs andelshistorie, som minkavlen var den sidste bærer af.
Annonce

Auning: Pludselig gik det stærkt. Da statsminister Mette Frederiksen på det virtuelle pressemøde 4. november beordrede alle 17 millioner mink i Danmark aflivet - også de raske dyr - fik man travl på Det Grønne Museum ved Gammel Estrup, landets nationale museum for jagt, skov, landbrug og mad.

Set over en meget kort tidshorisont ville alle landets mink være slået ned og et punktum for den del af landbrugshistorien sat. Derfor måtte der rykkes hurtigt, fortæller museumsinspektør Rune Clausen, Det Grønne Museum, der de seneste dage har været ude i staldene på minkfarme for at fotografere, interviewe minkavlere og dokumentere enden på en 100 år gammel historie i dansk landbrug.

- Som museum med nationalt ansvar for blandt andet det danske landbrug, har vi siden de første efterretninger om fund af covid-19 blandt mink i Danmark fulgt situationen nøje. Og da regeringen besluttede, at alle danske mink skulle aflives, iværksatte vi dette projekt for at sikre, at både processen og erhvervet dokumenteres og bevares for eftertiden. Vi vil gerne takke de mennesker, der har givet os lov til at komme med helt ind i staldene og pelserierne – og som midt i en for dem kaotisk tid alligevel har overskud til at fortælle og vise rundt, mens vi bånder og filmer, understreger museumsdirektør Anne Bjerrekær.

Museet har besøgt to minkfarve. En på Djursland og en på Kolding-egnen.

Annonce

Historien om minken

Rune Clausen har i første omgang dokumenteret aflivningen af de to farmes besætning og dermed indsamlet materiale til vores fælles hukommelse om minkavl. Næste skridt bliver at indsamle materialer og genstande til museet, der pludselig skal have en mink-afdeling.

- Når den sidste mink er aflivet, går projektet ind i anden fase, hvor fokus udvides til en grundigere dokumentation og indsamling omkring den generelle historie om pelsdyravlen og de tilknyttede erhverv, siger Rune Clausen, der også skal supplere dokumentationen med den politiske beslutning og kaos, som fulgte i kølvandet herpå, ligesom samfundets holdning til pelsdyravl på det seneste hører med i fortællingen.

En af de store stalde på farmen i Lejrskov, hvor de døde mink ligger på stribe og bliver de sidste, der sendes på auktion. Tilbage står tomme stalde og et stort produktionsapparat. Foto: Det Grønne Museum

- Og holdningen til pelsdyravl har jo ændret sig meget på det seneste. Der har været og er stadig modstand mod minkavl. Også den del hører med til historien om mink, siger Rune Clausen, der er historiker og antropolog.

Han har ellers jagt som sit ansvarsområde på Det Grønne Museum.

Når historien om minken skal skrives, hører det også med, at minkavl i perioder har bidraget betragteligt til udenrigshandel med landbrugsvarer med mange milliarder kroner.

- Minkavl ligger som nummer tre. Efter gris og ko i det regnskab, tilføjer han.

Annonce

Startede på de magre jorde

Minkavlen startede ellers et helt andet sted, der var alt andet end gylden.

- Det var på de magre jorde, hvor udbyttet var ringe, man slog sig på mink. Vi skal tilbage til slutningen af 1920'erne, hvor vi havde den store økonomiske krise, at nogle avlere i det små installerede nogle mink på deres gårde. Det har siden udviklet sig til et stort erhverv i dansk landbrug, fortæller Rune Clausen.


Minkavlerne har ikke som resten af landbruget været omfattet af økonomisk støtte. De har hele tiden levet under de frie markedsvilkår.

Rune Clausen


Han fortæller også, at det har været en følelsesmæssig anderledes opgave end de sædvanlige at gå rundt og filme aflivningen af alle mink på farmen.

- Der er ikke noget nyt i, at mink bliver aflivet, oftest om efteråret. Men det er en helt særlig oplevelse at skulle dokumentere det punktum, der nu sættes for dansk pelsdyravl. Det kommer ikke bag på mig, at branchen på et tidspunkt skulle drosle ned. For markedet har de senere år ikke været det allerbedste. Men at det kom så pludseligt, overrasker nok de fleste, siger han og tilføjer, at det især er den del af processen, som minkavlerne er berørte af lige nu. At alle mink, også avlsdyr og med dem en hel branche, udryddes i løbet meget kort tid.

Det Grønne Museum

  • Danmarks nationale museum for jagt, skov, landbrug og mad.
  • Museet har til huse på Gammel Estrup ved Auning, sammen med Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
  • Museerne besøges årligt af 100.000 gæster.
  • Det Grønne Museum er resultatet af fusionen mellem det tidligere Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, der lå i Hørsholm, og det tidligere Dansk Landbrugsmuseum ved Gammel Estrup.
  • Samlingen rummer flere end 70.000 genstande inden for sine fire emneområder.
  • Indendørs disponerer museet over 5500 kvadratmeter udstillingsplads. Udendørs over 75 hektar med blandt andet historisk køkkenhave, økologisk landbrug og husdyr af gamle danske racer.
  • Det er et statsmuseum under Kulturministeriet.

- De oplever, at de har fået tæppet rykket væk og kan ikke se, hvad fremtiden vil bringe. Det er den følelse, branchens folk forståeligt nok står med, siger museumsinspektøren.

Annonce

Andelstanken dør

Rune Clausen og holdet på Det Grønne Museum skal også tænke minkavlen ind i dansk landbrugs historie.

Der skal indhentes genstande som minkbure, aflivningsmaskiner og andet grej, der er blevet brugt på farmene, som nu bliver reduceres til museumsbrug.

En gang bidrog dansk minkavl betragteligt til udenrigshandlen med landbrugsvarer. Nu er det slut. Foto: Det Grønne Museum

- Minkavlerne har lige som resten af landbruget været dygtige til at effektivisere og mekanisere. Og nu står et stort produktionsapparat stille. På den minkfarm, jeg besøgte i Kolding-området, var der tre mand til at passe 35.000 mink: De to ejere, far og søn samt en driftsleder. Kun når dyrene skulle pelses, har man hyret ekstra arbejdskraft til at klare opgaverne.

Det er Rune Clausens oplevelse, at det voldsomme fysiske og psykiske pres, som avlerne i denne her tid har været udsat for, betyder, at det ikke rigtigt er gået op for dem, hvad der egentlig er sket på så få dage.

- Men når det sidste dyr er aflivet, og staldene står tomme, kommer reaktionen givetvis, vurderer Rune Clausen, der også understreger, at med minkens død er sidste del af landbrugets andelstanke også borte.

- Minkavlerne har ikke som resten af landbruget været omfattet af økonomisk støtte. De har hele tiden levet under de frie markedsvilkår. Og derfor har andelstanken været stærk og nødvendig i branchen, der blandt andet ejer pelsauktionen Copenhagen Fur og flere pelserier.

Det bliver der ikke brug for længere. Nu kommer minken på museum og med den det lille pelsdyrs 100 år lange historie i Danmark med beretninger om gyldne såvel som magre år, der  vil snige sig ind i fortællingen, som endte brat et par uger i november 2020.

Mandag morgen var museumsdirektør Anne Bjerrekær med i Radio4 for at forklare, hvorfor de genstande, der relaterer sig til mink, skal på museum. Hør indslaget nedenfor:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Randers Arkitekten nuancerer billedet af Randers som erhvervsvenlig: Alle vore udenlandske samarbejdspartnere roser Randers

Annonce