Annonce
Danmark

Misforstået, Merrild. Kvælstof-skandale er regeringens skyld - ikke landbrugets

Ida Auken

Landbrug: Der hersker åbenbart en misforståelse om, at jeg ikke skulle kunne lide frivillige virkemidler i forhold til landbruget. Senest anført af Martin Merrild her i avisen 14. februar.

Intet kunne være mere forkert. Jeg synes, frivillige virkemidler er en god idé. Når de virker, altså. Det er for eksempel en rigtig god idé at arbejde sammen med landets mange dygtige og hårdtarbejdende landmænd om at lave jordfordeling, naturgenopretning, skovrejsning mm.

Der har desværre også været eksempler på, at frivillige virkemidler ikke virker. Måske kan Martin Merrild selv huske de frivillige randzoner fra vandmiljøplan III? Og når de frivillige virkemidler ikke virker efter hensigten, er det ikke landbruget men regeringen, der skal stilles til ansvar. Ingen i regeringen kan sige, at de ikke var advaret om, at frivillige virkemidler kan være svære at opnå, og at det var en risikabel måde at kompensere for den ekstra kvælstof, der kom af landbrugspakken. Alligevel så vi under de seneste afsløringer af landbrugspakkens fallit en himmelfalden miljøminister, der straks tørrede ansvaret af på landbruget.

I sidste ende er det regeringen og Dansk Folkeparti, der i den skandaleramte Landbrugspakke har lovet noget på landbrugets vegne, der ikke kunne holdes. Der skulle udledes mindre kvælstof til vores fælles vandmiljø, sikres mindre iltsvind og færre døde fisk. Det er desværre gået den forkerte vej efter landbrugspakken. Og det endda i en periode, hvor vi i forvejen er meget langt fra at nå de miljømål, vi skal.

Jeg kan forstå i dagspressen, at landbruget nu vil arbejde ekstra hårdt for at leve op til målene i regeringens politik. Tak for det. Men i sidste ende, så ender problemet på ministerens skrivebord, hvor det rettelig hører hjemme. Det er ministeren, der må gøre noget hurtigst muligt, så vi ikke sætter mange års indsats for rene søer og levende fjorde på spil.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce