Annonce
Randers

Mor raser over forskelsbehandling: Hvorfor skal specialbørn udsættes for smitte?

Jannie Frydensberg Sørensen er dybt frustreret over, at specialbørn tvinges til fysisk fremmøde midt i en corona-pandemi, mens elever fra den almene folkeskole hjemsendes. Selv har hun en 13-årig søn, Christian Frydensberg Poulsen, der går i folkeskole og dermed er hjemsendt, og en 16-årig datter, Ida Frydensberg Poulsen, der går på en specialskole. Foto: Annelene Petersen
Sammen med hundredvis af andre forældre kæmper en randrusiansk mor for, at de specialbørn, der trives med hjemmeundervisning, skal have mulighed for det frem for at være tvunget til fysisk fremmøde med dertilhørende smitterisiko.
Annonce

Randers: - Det er forskelsbehandling, så det batter. Og det på trods af, at handicapkonventionen siger, at alle børn skal have samme rettigheder.

Ordene kommer fra Jannie Frydensberg Sørensen, der er mor til to. En søn, der går i almindelig folkeskole, og en datter, der på grund af autisme og adhd går i specialskole.

Da sønnen under anden coronanedlukning blev hjemsendt, skulle datteren fortsætte med at møde op til fysisk undervisning på sin skole. Noget, hverken mor eller datter var tryg ved.

- Som forælder må man ikke holde sit specialbarn hjemme, hvis man er bange for smitte og vil tage ansvar, bryde smittekæder og vise samfundssind. Nej, så risikerer barnet ulovligt fravær og ingen undervisning. Vil man holde sit barn hjemme, skal man søge om ekstraordinær frihed, som man kan få bevilliget, hvis for eksempel en i husstanden er i risikogruppen, men så har barnet ikke krav på undervisning, forklarer Jannie Frydensberg Sørensen og fortsætter:

- Hvorfor skal der være så stor forskel på vores børn? Hvorfor skal min datter udsættes for smitterisiko, mens min søn må undervises hjemmefra? Jeg føler virkelig, at regeringen har vurderet, at specialbørn er mindre værd end "normale" børn.

Annonce

Skal være et tilbud

Myndighedernes argument for ikke at hjemsende børn fra specialskoler er, at en hjemsendelse vil få for store konsekvenser for mange af børnene. I nogle tilfælde fordi børnene har diagnoser, der betyder, at de ikke kan håndtere store skift i hverdagen, men har behov for helt faste rammer. I andre tilfælde fordi forældrene er i en situation, hvor de ikke er i stand til at have børnene hjemme på fuldtid.


Sårbare børn fra den almindelige folkeskole bliver tilbudt at komme fysisk i skole trods hjemsendelsen, men specialbørn med ressourcestærke forældre kan ikke få lov at være hjemme og modtage nødundervisning. Hvorfor skal der være den forskel?

Jannie Frydensberg Sørensen


Jannie Frydensberg Sørensen erkender, at det er virkeligheden for mange specialbørn, og hun har derfor heller intet ønske om, at alle elever i specialskoler skal hjemsendes. Derimod kæmper hun for, at familier med specialbørn skal have et valg og ikke skal skæres over én kam.

- Der er mange, hvis hverdag ramler, hvis de går hjemme, og selvfølgelig skal de specialbørn i skole. Men det er altså ikke alle specialbørn, der mistrives, når de går hjemme. Nogle kan godt være hjemme og modtage undervisning, men det må de ikke, siger hun og tilføjer:

- Sårbare børn fra den almindelige folkeskole bliver tilbudt at komme fysisk i skole trods hjemsendelsen, men specialbørn med ressourcestærke forældre kan ikke få lov at være hjemme og modtage nødundervisning. Hvorfor skal der være den forskel?

Annonce

Ressourcemangel

Undervisningsministeren har tidligere forklaret det manglende valg til familier med specialbørn med ressourcemangel. Der er ganske enkelt ikke lærere nok til, at der både kan afholdes fysisk og virtuel undervisning på specialskolerne.

Da alle folkeskoleelver blev hjemsendt, lovede Jannie Frydensberg Sørensen sin datter, at hun ville kæmpe for, at elever på specialskoler fik samme mulighed for hjemmeundervisning. Og det løfte har hun tænkt sig at holde. Foto: Annelene Petersen

Den forklaring giver Jannie Frydensberg Sørensen dog ikke meget for.

- Der er jo ikke tale om et fuldt skema med virtuel undervisning fra morgen til eftermiddag. Det er nødundervisning, hvor der blot skal lægges nogle opgaver ind, som eleverne kan løse hjemmefra. De ressourcer, der skal bruges på at uploade opgaver til de hjemsendte elever, sparer man i klasseværelset, fordi der er færre elever der. Samtidig bliver det lettere at overholde afstandskrav mellem de elever, der har brug for fysisk undervisning. Og som en bonus sparer man ressourcer på buskørsel, lige nu er der jo sat ekstra busser ind til at transportere specialbørn på grund af kravet om afstand, konstaterer hun.

Annonce

Hev datter hjem

Da Jannie Frydensberg Sørensens søn havde været hjemsendt en uges tid, mens datteren fortsat var tvunget til fysisk fremmøde, fik hun nok. Hun tog en snak med datterens skole, og fik lov at hive hende hjem til nødundervisning.

- Vi er i en heldig situation, hvor min datter går i en klasse med kun fire elever. Den ene er sygemeldt, min datter er hjemsendt, så nu er der kun to børn i klassen. Det betyder, at lærerne kan tilbyde min datter nødundervisning, men det er noget, de har tilbudt af egen fri vilje, ikke fordi de skal, fortæller hun.

Nu kæmper hun derfor på vegne af de mange andre familier med specialbørn, der står i præcis samme situation, som hun gjorde for ganske nylig. Sammen med hundredvis af forældre, der er gået sammen i Facebook-gruppen "Fjernundervisning til specialbørn, ja tak" forsøger hun at råbe regeringen op for at give specialbørn landet over mulighed for at modtage undervisning hjemmefra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Østjylland For abonnenter

Corona-eksperten: Sådan kan vaccinen komme til at ændre din hverdag

Coronavirus

Få overblikket: Sådan bliver genåbningen i din kommune

Randers For abonnenter

Dilemma: Politikere står langt fra hinanden i ulykkelig sag i Assentoft - bygherren vil gøre alt for at finde en god løsning

Annonce