Annonce
Udland

Mursi er blevet begravet af familien kort efter sin død

Murad Sezer/Reuters
Rettighedsgrupper vil have Mohamed Mursis død undersøgt. Tirsdag er den egyptiske eksleder blevet begravet.

Egyptens tidligere præsident Mohamed Mursi blev tidligt tirsdag morgen begravet i den egyptiske hovedstad, Kairo.

Det skete, under et døgn efter at han kollapsede ved et retsmøde og døde.

Mursi, der var Egyptens første demokratisk valgte præsident, blev begravet på en gravplads i det østlige Kairo. Hans familie havde forinden vasket hans krop og bedt for ham, siger en af Mursis advokater.

Det skete på et hospital, der ligger tæt på det fængsel, hvor Mursi sad isoleret i seks år, og hvor hans helbred stødt blev ringere og ringere.

Omkring ti familiemedlemmer deltog ved den relativt rolige begravelse. Journalister fik ikke adgang til gravpladsen.

Rettighedsgrupper - heriblandt Human Rights Watch - har opfordret til en uafhængig undersøgelse af Mursis død.

Mursi var allerede idømt både 20 års fængsel for drab på demonstranter og livstid for spionage. Retsmødet mandag relaterede sig til en anden sag om spionage til fordel for den palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Muren var en førende figur inden for det islamistiske Muslimske Broderskab.

Militæret under ledelse af nuværende præsident Abdel Fatah al-Sisi afsatte Mursi, efter at der havde været masseprotester mod hans styre.

Mursi var i 2012 blevet valgt til præsident ved et demokratisk valg, der blev holdt, efter at store demonstrationer i 2011 havde tvunget landets mangeårige leder Hosni Mubarak fra posten.

Det var det første demokratiske valg i Egyptens moderne historie.

Den store anstødssten var den forfatning, som Mursi og hans islamistiske flertal i parlamentet fik vedtaget. Den var baseret på religiøs lov. Det var til stor fortørnelse for sekulære egyptere og hæren.

Under masseprotester i juni og starten af juli 2013 stillede hæren ham over for et ultimatum og krævede, at han afgav en del af sine magtbeføjelser.

Mursi helmede dog ikke, og han blev senere anholdt.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce