Annonce
Danmark

Myter og realiteter: Indvandring er ikke kun en økonomisk belastning

Torben Eli Bager

Prisen: Det virker, som om politikerne ikke længere holder hovedet klart, når de i tide og utide taler negativt om ikke-vestlige indvandrere. Vestlige indvandrere kommer fra forholdsvis få lande i Europa, USA/Canada og Australien/New Zealand. Ikke-vestlige indvandrere kommer fra alle andre lande kloden rundt. De kommer fra højtudviklede lande som Sydkorea, Taiwan og Chile og lavtudviklede lande som Somalia, Mali og Afghanistan; de kommer med højt uddannelsesniveau og lavt uddannelsesniveau; de kommer med masser af erhvervserfaring og uden erfaring; de kommer med stor lyst til at starte nye virksomheder og uden denne intention (omkring 8 pct. af indvandrerne er selvstændige erhvervsdrivende); de kommer som indvandrere, flygtninge og studerende; og de kommer fra vidt forskellige kulturer og religioner.

I de sidste 20 år er der kommet en del nye indvandrer- og flygtningegrupper til, som i kombination med øgede krav og bedre tilbud fra samfundets side har skubbet dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet end før århundredskiftet. At generalisere over denne brogede flok af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge virker vovet. Ikke desto mindre holder ministre sig ikke tilbage. Et beskæmmende eksempel er debatten om 3. generationsindvandreres børn ved juletid, der byggede på fejlfortolkede tal i en ministeriel rapport. Rapporten fik Merete Riisager til at konkludere at hun "havde forladt troen på at integrationen går fremad" og at "den økonomiske regning vokser". Det må sandelig siges at være vidtgående konklusioner af en tvivlsom ministeriel rapport om skolebørns karakterer.

Realiteten er tværtimod, at integrationen samlet set går fremad både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. En nylig analyse af perioden fra 1996 til 2016 påviser, at gabet mellem danskeres og ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedsintegration er blevet indsnævret i perioden (Hans Lassen: "En supertanker skifter kurs", Aalborg Universitet, 2017). Desuden viser den, at integrationsforløbene er vidt forskellige for de forskellige indvandrer- og flygtningegrupper. Det skyldes både deres medbragte kvalifikationer og vilkår de bydes på, når de kommer til landet.

Specielt under økonomiske opsving som det nuværende og opsvinget i 00erne er der hårdt brug for indvandrere og flygtninge til at erstatte de mange danskere der løbende forlader arbejdsmarkedet på grund af aldringsprocessen. I absolutte tal faldt beskæftigelsen blandt danskere i perioden 2009 til 2016 med ca. 168.000, mens den i samme periode steg med ca. 25.000 for ikke-vestlige indvandrere og ca. 36.000 for vestlige indvandrere. Opsvinget siden 2014 ville være blevet svækket uden denne tilgang af arbejdskraft udefra. Jørn Neergaard Larsen, daværende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og senere minister, udtrykte det under opsvinget i 00erne på følgende måde: "Havde det ikke været for indvandrernes og deres efterkommeres entré på arbejdsmarkedet de senere år, ville opsvinget for længst have været forbi".

Det er derfor erhvervslivet ser med stor skepsis på regeringens og DFs planer om at begrænse tilstrømningen af indvandrere og gøre flygtninges opholdsvilkår mere usikre. Arbejdsgiverne er naturligt nok ikke interesserede i at investere i jobtræning, kurser o.l. for personer, der med kort varsel kan blive sendt til en lejr eller ud af landet. Den økonomiske effekt af dette såkaldte paradigmeskifte bliver med stor sandsynlighed, at værdiskabelsen i erhvervslivet bliver mindre og de offentlige finanser belastes yderligere.

Man kan derfor ikke entydigt konkludere, at ikke-vestlig indvandring har været en økonomisk belastning for dansk økonomi, specielt ikke siden århundredskiftet, ligesom man heller ikke kan konkludere at integrationen er mislykket over hele linjen. Det man kan konkludere er snarere, at det økonomisk set er meget afgørende hvilke indvandrere og flygtninge, der kommer til landet, da den humane kapital er så vigtig. Desuden betyder det meget, at indvandrere og flygtninge mødes med en passende buket af krav og tilbud. De kan både ende med at blive en belastning for samfundet men kan også blive en vigtig ressource for en aldrende befolkning. Det skulle jo nødig gå Danmark lige så galt som det er gået Japan, der først i 12. time er begyndt at åbne for indvandring for at undgå yderligere befolkningsreduktion og økonomisk svækkelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Randers For abonnenter

Rystet borger efter faldulykke på Østervold: - Det var som at træde ud på en skøjtebane med brun sæbe over det hele

Randers HK For abonnenter

Reportage, reaktioner og billedserie: Randers HK-talenter kom i kløerne på Ronni Boy

Randers For abonnenter

En kirkegårdsomlægning fjernede mors sorgsted: Nu søger hun ligesindede til at lave en mindeplade

Annonce