Annonce
Danmark

Myter og realiteter: Indvandring er ikke kun en økonomisk belastning

Torben Eli Bager

Prisen: Det virker, som om politikerne ikke længere holder hovedet klart, når de i tide og utide taler negativt om ikke-vestlige indvandrere. Vestlige indvandrere kommer fra forholdsvis få lande i Europa, USA/Canada og Australien/New Zealand. Ikke-vestlige indvandrere kommer fra alle andre lande kloden rundt. De kommer fra højtudviklede lande som Sydkorea, Taiwan og Chile og lavtudviklede lande som Somalia, Mali og Afghanistan; de kommer med højt uddannelsesniveau og lavt uddannelsesniveau; de kommer med masser af erhvervserfaring og uden erfaring; de kommer med stor lyst til at starte nye virksomheder og uden denne intention (omkring 8 pct. af indvandrerne er selvstændige erhvervsdrivende); de kommer som indvandrere, flygtninge og studerende; og de kommer fra vidt forskellige kulturer og religioner.

I de sidste 20 år er der kommet en del nye indvandrer- og flygtningegrupper til, som i kombination med øgede krav og bedre tilbud fra samfundets side har skubbet dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet end før århundredskiftet. At generalisere over denne brogede flok af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge virker vovet. Ikke desto mindre holder ministre sig ikke tilbage. Et beskæmmende eksempel er debatten om 3. generationsindvandreres børn ved juletid, der byggede på fejlfortolkede tal i en ministeriel rapport. Rapporten fik Merete Riisager til at konkludere at hun "havde forladt troen på at integrationen går fremad" og at "den økonomiske regning vokser". Det må sandelig siges at være vidtgående konklusioner af en tvivlsom ministeriel rapport om skolebørns karakterer.

Realiteten er tværtimod, at integrationen samlet set går fremad både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. En nylig analyse af perioden fra 1996 til 2016 påviser, at gabet mellem danskeres og ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedsintegration er blevet indsnævret i perioden (Hans Lassen: "En supertanker skifter kurs", Aalborg Universitet, 2017). Desuden viser den, at integrationsforløbene er vidt forskellige for de forskellige indvandrer- og flygtningegrupper. Det skyldes både deres medbragte kvalifikationer og vilkår de bydes på, når de kommer til landet.

Specielt under økonomiske opsving som det nuværende og opsvinget i 00erne er der hårdt brug for indvandrere og flygtninge til at erstatte de mange danskere der løbende forlader arbejdsmarkedet på grund af aldringsprocessen. I absolutte tal faldt beskæftigelsen blandt danskere i perioden 2009 til 2016 med ca. 168.000, mens den i samme periode steg med ca. 25.000 for ikke-vestlige indvandrere og ca. 36.000 for vestlige indvandrere. Opsvinget siden 2014 ville være blevet svækket uden denne tilgang af arbejdskraft udefra. Jørn Neergaard Larsen, daværende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og senere minister, udtrykte det under opsvinget i 00erne på følgende måde: "Havde det ikke været for indvandrernes og deres efterkommeres entré på arbejdsmarkedet de senere år, ville opsvinget for længst have været forbi".

Det er derfor erhvervslivet ser med stor skepsis på regeringens og DFs planer om at begrænse tilstrømningen af indvandrere og gøre flygtninges opholdsvilkår mere usikre. Arbejdsgiverne er naturligt nok ikke interesserede i at investere i jobtræning, kurser o.l. for personer, der med kort varsel kan blive sendt til en lejr eller ud af landet. Den økonomiske effekt af dette såkaldte paradigmeskifte bliver med stor sandsynlighed, at værdiskabelsen i erhvervslivet bliver mindre og de offentlige finanser belastes yderligere.

Man kan derfor ikke entydigt konkludere, at ikke-vestlig indvandring har været en økonomisk belastning for dansk økonomi, specielt ikke siden århundredskiftet, ligesom man heller ikke kan konkludere at integrationen er mislykket over hele linjen. Det man kan konkludere er snarere, at det økonomisk set er meget afgørende hvilke indvandrere og flygtninge, der kommer til landet, da den humane kapital er så vigtig. Desuden betyder det meget, at indvandrere og flygtninge mødes med en passende buket af krav og tilbud. De kan både ende med at blive en belastning for samfundet men kan også blive en vigtig ressource for en aldrende befolkning. Det skulle jo nødig gå Danmark lige så galt som det er gået Japan, der først i 12. time er begyndt at åbne for indvandring for at undgå yderligere befolkningsreduktion og økonomisk svækkelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Alarm 112

Østjyllands Politi med i landsdækkende aktion mod planlagt terrorangreb

Annonce