Annonce
Danmark

3F og KA når næppe til enighed: Overenskomster er både jævnbyrdige og meget forskellige

Overenskomster er ganske komplicerede. Både 3Fs og Kristelig Arbejdsgiverforenings overenskomst er på langt over 100 sider. Foto: Christian Baadsgaard
Både 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening har ting, de undrer sig over på den andens overenskomst.

Arbejdsmarked: At sammenligne overenskomster er en disciplin i sig selv. Dels skal man gennemlæse langt over 100 sider fra hver overenskomst, dels er der småbeløb til forskel - og så er der en en masse forskellige bestemmelser, som kan falde forskelligt ud til hver af parternes fordel.

- Det er min klare opfattelse, at de ligger på cirka samme niveau, og jeg vil ikke påstå at vores overenskomst er bedre end 3F's. Men til gengæld mener jeg heller ikke, at 3F kan påstå at deres er den bedste, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, der peger på, at overenskomsterne hver især har sine styrker, alt efter hvor i arbejdslivet man er. Er man oppe i nærheden af pensionsalderen, er det ikke barselsorlov, man tænker mest på, og vice versa, hvis man er ung, er det næppe pensionsordningen, der er mest afgørende.

Ikke overraskende har 3F et andet synspunkt. 3F's næstformand i byggegruppen, Palle Bisgaard fastslår, at man nu kan dokumentere, at 3F-overenskomsten er bedre på 20 ud af 30 områder.

- Det er fuldstændig objektivt skrevet. Jeg ved ikke, hvad Kristelig Arbejdsgiverforening og 3F kan være uenige om, siger Palle Bisgaard.

Begge parter har noget, de undres over på den andens overenskomst og det viser meget illustrativt hvor mange elementer, der er i spil i en sammenligning.

Et af dem er akkordarbejde. Hos Lauge Bonde i Borris benytter man sig ikke af akkord. Til trods for det mener Palle Bisgaard, at det er vigtigt, at retten til akkord-arbejdet er skrevet ind i 3F-overenskomsten, hvor det hos Kristelig Arbejdsgiverforening er muligt efter forhandling mellem medarbejdere og virksomhed.

- På 3F-overenskomst har man ret til at få akkordarbejde, hvor man må benytte vores prislister til udregning. Det har man ikke på KA-overenskomst. Det er akkordlønnen, der giver adgang til en stor løn på 3F-overenskomst, siger han.

Karsten Høgild undres over at man på en 3F-overenskomst frivilligt tager merarbejde i op til 46 timer pr. uge. Hos Kristelig Arbejdsgiverforening er grænsen på 45 timer, inden overtidstaxameteret tæller. Dermed er det en time længere, man skal arbejde hos 3F.

- Det må da være til fordel for medarbejderen, at der er en time kortere, inden det går på overtidstakst. Men det tæller også som et plus for 3F´ere i deres opgørelse, konstaterer Karsten Høgild.

Et helt andet punkt er den sjette ferieuge og ancienniteten for at opnå den.

- Ansatte i byggebranchen er generelt på virksomhederne i kort tid, og på KA-overenskomst optjener man først ret til den sjette ferieuge efter ni måneder, hvor man på 3F-overenskomst optjener den fra første dag, mener Palle Bisgaard.

De ansatte hos Lauge Bonde bliver ikke dårligere stillet ved at gå fra anlægsgartneroverenskomsten hos KA til bygge-anlægsoverenskomsten hos 3F, selvom taksten er lavere.

- Lokalaftaler og kutymer bliver ikke lavet om som følge af en ny overenskomst. Det kan ikke forringes på en ny overenskomst, forklarer Palle Bisgaard.

Udover alle detaljerne, så er der en afgørende forskel på 3F og Kristelig Arbejdsgiverforening. 3F har konfliktvåbenet og må blandt andet gå i strejke, mens Kristelig Arbejdsgiverforening har frasagt sig konfliktvåbenet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers

Randers Egnsteater kan ikke få armene ned igen: Velgørenhedskoncert blev en kæmpe succes

Annonce