Annonce
Danmark

Næste valg skal være et klimavalg, men hvordan vurderer vi nuancerne af grøn?

Liv la Cour

Om højst fire måneder skal der være valg til Folketinget. Et valg, der allerede nu får mig til at føle både håb og frygt. Håb, fordi meget tyder på, at klima og miljø langt om længe bliver et af de centrale og måske afgørende valgtemaer, og at vi derfor kan begynde at tro på, at et nyt folketing vil tage ansvar for at skabe en seriøs bæredygtig omstilling. Men desværre også frygt for, at valgkampen bliver en uærlig affære, hvor det er svært for os vælgere at gennemskue farvenuancerne, når alle efterhånden påstår, at de er grønne - og fastholder deres påstand selv når den modbevises af fakta. Hvis der vitterligt blev ført en grøn politik i Danmark, så samfundet markant anderledes ud. Uoverensstemmelsen mellem holdning og handling svækker tilliden til den politiske debat og vores demokratiske system, fordi vi risikerer at blive forført af 'grøn-vask' af pseudo-grøn politik - og så vågner med slemme tømmermænd når vi opdager blændværket.

Jeg tror, de fleste bekymrer sig om Facebooks medvirken til spredning af fake news eller Trumps 'alternative fakta', men selvom manden da er i en liga for sig når det gælder selvopfundne fakta, uærlighed og generelt mærkværdige udtalelser, er han ikke alene om at forvride og forvirre vores tillid til systemet.

Politikere lever naturligvis af at kæmpe for (og sælge) deres politiske holdninger, men det er som om der er sket et skred i arrogancen over for vidensbaseret dialog. Opgøret med 'ekspertvældet' er kommet så vidt, at hver mand er både sin egen lærer og censor og derfor forkaster bedre viden med "men det mener jeg ikke". For eksempel når klimaministeren usagligt kalder det "volapyk", når nogle af landets dygtigste fagfolk (Klimarådet) fremlægger dokumentation for, at regeringen sænker tempoet i den grønne omstilling. Eller når ministeren forsikrer, at Danmark lever op til vores internationale forpligtelser (EU og Parisaftalen) selvom 80 procent af CO2-reduktionen i regeringens klimplan er så usikker, at der netop ikke er videnskabeligt belæg for at det virker. De politiske indsatser betegnes af fagfolk derimod som varm luft (CO2-kvoter) og kreativ bogføring (indregning af jordens optag af kulstof).

Det er naturligvis ufornuftigt at tro, at der findes én videnskabelig sandhed. Men der findes videnskabelig konsensus, som vi må have tillid til og bruge i opgøret med det herskende 'menings-vælde', hvor alt er lige godt og derfor ligegyldigt. Problemet er, at det efterlader os i et tomrum af magtesløshed når vi mister tilliden til det magthaverne siger og gør. Det svækker samfundets sammenhængskraft, men det svækker også vores egen handlekraft fordi vi fastholdes i illusionen om, at vi skam gør tilstrækkeligt. Godt nok er vi gode til vindmøller og fjernvarme, men vi danskere har så højt et forbrug, at vi i årtier har været blandt de nationer i verden, der forurener mest pr. indbygger. Det handler derfor om at blive ædru - at vågne op til virkeligheden, som langt fra er grøn og give magten til dem, som tør sætte grænser for vores forbrug (en hemmeligholdt politisk sandhed er, at vi ikke bliver mindre lykkelige af at sænke forbruget!).

I den mediebaserede verden er det i høj grad journalisternes opgave at gå politikerne på klingen, men vi kan som borgere også være med til at skabe en ærlig dialog ved at bedømme et parti på dets handlinger og ikke blot holdninger. Hvilken politik er der reelt blevet ført de sidste år? Hvad er der blevet stemt for, etc. Det handler ikke om at indlede en heksejagt på enkelte politikere, men venligt og sagligt at stille vores folkevalgte repræsentanter til regnskab for den politik de faktisk fører. Så lad os gøre det kommende folketingsvalg (og EU-valg) vil et bæredygtigt valg. Et valg hvor vi fastholder fokus på en oplyst debat, hvor fakta ikke kan affejes som volapyk, og hvor vi tør bedømme vores folkevalgte på deres handlinger. For det er både nemmere og sjovere at skabe en bæredygtig forandring, hvis man ikke har pseudo-grønne tømmermænd.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Jyllandsserie-overblik og reaktioner: Sent selvmål gav DB-point, Kristrup blev straffet og Freja satte rekord

Annonce