Annonce
Danmark

Naboer til vindmøller vil have støjgrænser - ikke penge

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Forening for naboer til kæmpevindmøller er skuffet over politisk aftale om kompensation til vindmøllenaboer.

5000 kroner om året gør ikke nogen nævneværdig forskel. Og muligheden for at sælge et hus tæt på en nyopført vindmølle - til en pris vurderet af en uafhængig myndighed - er ikke nogen stor hjælp.

Det mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, som ikke er imponeret over en ny politisk aftale om kompensation til borgere, der bor i nærheden af nye vindmøller og solcelleanlæg.

- Aftalens resultat er forventeligt. Det er ikke overraskende, men det er bekymrende, at man, som landsforeningen opfatter det, udlægger et røgslør for det, der er det egentlige problem.

- Det egentlige problem er ikke økonomi, siger næstformand Karsten Drøjdal.

Han peger på, at der derimod er brug for bedre beskyttelse af naboernes helbred. Og i den forbindelse er det støjen fra vindmøllerne, der skal sættes ind overfor, mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

- Der skal være støjgrænser for vindmøller ved alle vindhastigheder. Støjen skal måles i husene og ikke beregnes. Afstanden til naboer skal øges til mindst ti gange møllens højde, siger Karsten Drøjdal.

For borgere vil den nye aftale betyde, at boligejere, der bor tæt på nye vindmøller, vil kunne sælge deres bolig til dem, der opstiller vindmøllerne, til en pris vurderet af en uafhængig myndighed.

Det vil ske i en afstand på fire til seks gange vindmøllens højde.

Det er Taksationsmyndigheden, der vurderer prisen. Og den myndighed har Karsten Drøjdal ikke stor tiltro til.

- At det er Taksationsmyndigheden, der skal vurdere, hvad boligen er værd, er et grænseoverskridende overgreb på naboerne, siger han.

Næstformanden henviser til, at flere naboer til vindmøller har lagt sag an mod myndigheden - og har fået medhold - fordi de mente at være berettiget til en større erstatning, end Taksationsmyndigheden vurderede.

Inden for fire til otte gange vindmøllens højde vil naboer - hvis de ikke sælger - kunne få 5000 kroner om året skattefrit. Naboer mindre end 200 meter fra et solcelleanlæg vil kunne få 2000 kroner om året.

Mens naboernes egen forening er skuffet over aftalen, er man anderledes positiv hos Wind Denmark, brancheforeningen for selskaber i vindsektoren.

I en kommentar skriver administrerende direktør Jan Hylleberg:

- På området for vind er vi overordnet meget tilfredse med, at der er fundet en balance, så de nærmeste naboer til vindmøller får bedre vilkår, og at lokalsamfund og kommuner atter kan se frem til en kontant gevinst, når de bidrager i den grønne omstilling.

Dansk Energi støtter også op om den politiske aftale, fortæller Kristine Grunnet, der er branchechef for vedvarende energi.

- Vi er glade for, at politikerne har taget bestik af situationen og vil indføre et system, som i langt højere grad kompenserer naboerne til vindmøllerne og solcellerne direkte, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers

Randers Egnsteater kan ikke få armene ned igen: Velgørenhedskoncert blev en kæmpe succes

Annonce