Annonce
Danmark

Naser Khader har et alvorligt problem med ytringsfriheden

Hans Jørgen Bonnichsen

Ytringsfrihed: Må man bruge sin ytringsfrihed til at give udtryk for sine holdninger - også når det er Naser Khader inderligt imod?

Ikke hvis det står til medlem af Folketinget for de Konservative, Naser Khader, som hellere end gerne vil uddele mundkurve og intimidere politiske modstandere, når han oplever, at trykket på hans synspunkter vokser. Senest er lykkedes for Khader at knægte ytringsfriheden, hos en af dansk politis mest vidende og erfarne politiassistenter i kampen mod radikaliseringen, politiassistent, Elvir Abaz fra Odense politi.

Det skete i en blog i Jyllands-Posten med titlen: "Er ledelsen på politigården i Odense hjemme?" hvor han lagde et urimeligt politisk pres på Abaz' arbejdsplads, Fyns politis, ledelse. Et pres, der nu ifølge mine sædvanligvis velunderrettede kilder, er forstærket via Justitsministeriet og rigspolitichefen, så det måske får yderligere konsekvenser for Abaz. Jeg håber at kilderne denne gang tager fejl. Men er bevidst om, at ord til tider kan være bedre en små doser arsenik.

Der er en lang liste af andre personligheder, der har mærket Khaders gift og verbale svøbe. Lad mig nævne nogle eksempler: Khaterean Parwani og Sherin Khankan fra Exitcirklen, som Khader søgte at hindre offentlig støtte, ved bl.a. at beskylde sidstnævnte for at forsvare "stening og piske slag" som "straf for utroskab". Sherin Khankan har anlagt en injuriesag mod Naser Khader, hvad ikke ret mange, og desværre, har styrke, mod, råd eller lyst til.

Abdul Aziz Mahmoud, TV-vært og forfatter "hyler", især når han ikke får TV-priser, ifølge Khader, konstant op om rasisme, men når det "gælder islam, muslimer og islamister, forsøger han konstant at bagatellisere, latterliggøre kritik, relativisere og bortforklare".

Asmaa Abdol Hamid, brobygger ved Fyns politi, om hvem Khader skriver, at hun er kendt for "stor forkærlighed for at grave religiøse kløfter og opfordrer gerne til hellig krig og giver aldrig hånd".

Ravinder Kaur, lektor ved Københavns Universitet blev kritiseret for at, skrive sin mening om dansk udlændingepolitik i New York Times.

Lisbet Zornig, tidligere formand for Børnerådet, debattør og leder af "Zornighuset" blev i et hårdt angreb fra NK beskyldt for at være "naiv og racist". Lad mig slutte opremsning ved ubeskedent at nævne mig selv, der igennem mange år har været udsat for NK intimidering, og det rækker lige fra antydninger, til mine børnebørn undren og spørgsmål, om, at jeg gik i seng med Birthe Rønn Hornbech, og senest, at jeg er DR's mest "outdatede kilde", der er mest egnet til satiren i "Den korte Radioavis". Lad mig stoppe her, der sikkert andre ,der kan bidrage med lignende eksempler.

Som det må fremgå, er der ikke frihed for Loke såvel som for Thor i Naser Khaders ytringsfrihedsbegreb. En person, der for det konservative folkeparti er centralt placeret som ordfører for integration og menneskerettigheder, og som har så åbenlyse problemer med demokratiske spilleregler og ytringsfrihed, er bekymrende Uden motivforskning i øvrigt ser det ud som angrebene skyldes, at de nævnte person og jeg selv, er fortalere for et anstændigt forhold til såvel vores muslimske landsmænd, og mener, at dialog, inklusion og et minimum af respekt for hinanden medvirker til en mere fredelig verden end monolog, eksklusion og despekt. Der findes et godt ord for det: Civilisation.

Naser Khader udfordrer derved borgernes ret til at modsige magten. Og pligt. Og det gælder ikke alene de som laver kritisk og magtudfordrende journalistik. Det gælder også de forskere, som fremlægger deres forskningsresultater og viden til gavn for samfundet og debatten. En fri debat med deltagelse af alle borgere, også nuværende som tidligere offentligt ansatte, er i høj grad til gavn for samfundet, og især med bidrag fra den specialviden, vi alle på en eller anden måde er i besiddelse af inden for vores fagområder. Det kan "kun højne det faglige niveau i den offentlige debat". Det er faktisk ordene i justitsministeriets egen vejledning fra 2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Selvom min indignation er klar, så er det ikke Khaders voldsomme udfald mod dem han ikke kan li, der er afgørende. Kernen og alvoren er, at Naser Khader kan fremstå som en trussel for endnu flere - der derfor vælger at holde mund - i stedet for at deltage i debatten, modsige magten eller blot afsløre kendskab til eller viden om magtmisbrug, overgreb, offentlige løgne eller andet demokratisk vital viden. Truslen om de ubehagelige reaktioner fra Khader må stække lysten til at deltage i den offentlige diskussion. Det er farligt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Jyllandsserie-overblik og reaktioner: Sent selvmål gav DB-point, Kristrup blev straffet og Freja satte rekord

Annonce