Annonce
Debat

Nedrivning af boliger: Velfærd eller ensretning?

Ole Nørgaard Madsen

Et politisk forlig om en såkaldt ghettopakke forudsætter nedrivning af en betydelig andel af de almene boliger, som i 1960’erne velfærdspolitisk blev sat ind mod boligmangel og dårlige boligforhold.

Nedrivninger er hverken begrundet af boligernes bygningsmæssige tilstand eller forældet boligstandard. Nedrivning er en metode til at omgå bestemmelser i boliglovgivningen, som beskytter mod andre – direkte ulovlige - grunde til at tvinge beboere fra hus og hjem. Formålet er angiveligt ændring af beboersammensætningen i boligområderne, og derfor skal nedrevne almene boliger erstattes med ejerboliger.

Denne udskiftning af lejere med ejere i et boligområde forventes i ghettopakkeforliget at afvikle eller forebygge parallelsamfundsdannelser.

I en analyse før seneste regeringsskifte beskrives parallelsamfund af Økonomi- og Indenrigsministeriet som ”fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer og regler, uden nævneværdig kontakt til det danske samfund og uden ønske om at blive en del af det danske samfund.” Ifølge Ministeriet ”handler parallelsamfund om det enkelte individs identitet og værdigrundlag.” Alligevel er hele boligområder genstanden for bekæmpelse af parallelsamfund som mulige arnesteder for parallelsamfund. Boligområderne på den såkaldte ghettoliste ”er sandsynligvis med til at forstærke eksistensen af parallelsamfund.”

Det er forståeligt, at Kaare Dybvad (før han blev boligminister) i et interview til Altinget ikke vil forsvare Økonomi- og Indenrigsministeriets analyse. Men ikke desto mindre mener han, at der ”er nogen i Danmark, der bevidst søger en afsondring fra resten af samfundet.”

Det må derfor være rimeligt at spørge Kaare Dybvad, om Danmark har grund til at forvente et så alvorligt problem med så mange borgeres identitet og værdigrundlag i bestemte almene boligområder, at det berettiger til nedrivning af gode almene boliger? Og om udskiftning af almene boliglejere med private boligejere er en løsning på eventuelle ’problemer’ med tilbageværende lejere?

Det mildt sagt tyndbenede forsøg på at påvise problemer i forhold til et uklart parallelsamfundsbegreb må berettige til at spørge politikere i regeringen og Folketinget, hvad det egentligt er for problemer i virkelighedens verden, der kan begrunde bolignedrivninger og tilfældige tvangsflytninger?

Boligsocialt arbejde i de store almene boligområder fra 1960’erne har givet resultater og opnået anerkendelser. Måske ikke i forhold til et tåget parallelsamfundsbegreb, men i forhold til velfærdsudfordringer, som netop 1960’ernes store almene boligbyggerier har været i stand til ikke blot bolig- og sundhedsmæssigt at bidrage til løsning af, men også evnet at bearbejde socialt.

Et nyt folketing og en ny regering med erklæret velfærdspolitisk forståelse må forventes parat til at følge op på den velfærdspolitik, som skabte 1960’ernes store almene boligbyggerier. I stedet for at omdefinere velfærdsopgaver til behov for konform ensretning. Eller hvad?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Smuk som et stjerneskud

Sjældent har vi set vores skønne Randers smukkere end netop nu. Mens vi nærmer os årets mørkeste dag, er der lys overalt i vores by. Lysets by skinner i vintermørket og lyser op i en måned, der ellers er mørk og våd og kold. Julebelysningen i gågaderne i vores hyggelige, historiske middelaldermidtby skaber varm stemning i Slotsgade, Torvegade, Sct. Mortens Gade, Brødregade og Houmeden. Selv på Rådhustorvet synes lyset i vinduerne i byrådssalen at være varmt. Bevæger vi os væk fra midtbygaderne, fremstår også området omkring havnen og åen som et julehyggeligt åndehul. Julebelysningen på havnekontoret og parkeringshuset stråler om kap med belysning, granguirlander og juletræer på stibroen, Randersbro og den blå bro. Sparekassen spiller smukt med på Tronholmen - i lighed med den lysende hest i Søndergade. Lidt længere mod vest lyser regnskovens kupler grangrønt i vintermørket. Smuk som et stjerneskud skinner vores by smukkere end mange andre julebyer. Den side af Randers skal vi også huske at se og huske at glæde os over og huske at dele med andre. Danmarks smukkeste juleby fortjener at få besøg fra andre byer, og derfor skal vi huske at fortælle vidt og bredt om byen, der er vores, byen, vi elsker at være en aktiv del af og leve vores gode liv i. Også selv om der er sager i vores by, der i særklasse mangler julefred. Her i mediehuset glæder vi os hver morgen over det smukke syn, der møder os, når vi møder på vores nye arbejdsplads på øverste etage af SCS-Huset på Randers Havn. Overalt i synsfeltet er broer og bygninger klædt i julehyggelig belysning, der giver os en glad begyndelse på dagen. Vores morgenoplevelse i denne decembermåned vil vi gerne dele med vores læsere, og derfor byder vi tirsdag, onsdag og torsdag 90 læsere indenfor, 30 hver morgen. Vi serverer et rundstykke, en kop kaffe og verdens smukkeste juleudsigt, og vi giver en lille julegave. Abonnenter kan gratis løse billet på Avisfordele.dk. Se det hele lidt fra oven. Og se Randers fra den smukke side.

Annonce