Annonce
Danmark

Nethandlen overtager: Rekordmange butikslokaler står tomme

Rekordmange butikker står tomme. Især Nordjylland er hårdt ramt - her står ni procent af butikslokalerne tomme. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Nethandlen vinder frem, vi er blevet bedre til at genbruge og det betyder, at der for første gang i 17 år er rekordmange butikslokaler, der står tomme. Ifølge direktør ved Institut for Center-Planlægning bør forretningerne forberede sig på at kombinere nethandel med en fysisk butik, da det giver kunderne større frihed.

Tomme butikker: En tur langs en hvilken som helst gågade i landet vil vidne om tomme butikslokaler, der ligger side om side. Legetøjsforretninger, tøjbutikker og slagtere må i højere grad end tidligere dreje nøglen om, uden at der nødvendigvis blomstrer en ny butik op i lokalerne.

Og det er der en god forklaring på. Andelen af tomme butikslokaler ligger nemlig på sit højeste i minimum 17 år. Det viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, som er mæglernes fælles portal for erhvervslokaler.

Ved udgangen af 2019 står 6,6 procent af butikslokalerne udbudt til salg og leje i Danmark tomme, hvilket er mere fire procentpoint højere end lige før finanskrisen, hvor kun to procent af danske butikslejemål stod tomme. Spørger man direktør ved Institut for Center-Planlægning, Jens Christian Petersen, skyldes de mange tomme butikslokaler primært en voldsomt stigende nethandel.

- Der er ingen tvivl om, at nethandlen for alvor rykker i øjeblikket - og især tøjbutikkerne er hårdt ramt af, at vi i højere grad handler på nettet, end vi tidligere har gjort.

Men ifølge Jens Christian Petersen er det ikke den eneste årsag til, at flere og flere butikslokaler står tomme.

- Vi køber mere genbrug, end vi tidligere har gjort, og det påvirker selvfølgelig også mange af butikkerne, at vi køber brugt i stedet for nyt.

- Og så tror jeg i virkeligheden også, at Greta Thunberg har en finger med i spillet. Hun formår at gøre os opmærksom på, at vi måske ikke mangler den nye læderjakke, som vi egentlig gerne ville have. Det er en generel tendens i samfundet, som er ved at ændre sig.

Annonce

Det giver et negativt indtryk, hvis man går ned gennem en gågade med tomme butikslokaler på rad og række. Jo mindre kundegennemstrømning, der er i byen, jo sværere er det at friste kunderne til at købe varer i de fysiske butikker.

Jens Christian Petersen, dirketør ved Institut for Center-Planlægning.

Serviceorienterede butikker vinder frem

Ifølge tallene fra Ejendomstorvet.dk er det i høj grad Sydjylland, der er hårdest ramt af butikkernes død - her står 8,8 procent af butikkerne tomme. Også i Vestjylland ligger man over landsgennemsnittet, hvor 6,7 procent af butikslokalerne er tomme. Til gengæld formår man i både Østjylland og på Fyn at holde sig under landsgennemsnittet, hvor henholdsvis 6,2 og 6,3 procent af butikslokalerne står tomme.

- Det giver et negativt indtryk, hvis man går ned gennem en gågade med tomme butikslokaler på rad og række. Jo mindre kundegennemstrømning, der er i byen, jo sværere er det at friste kunderne til at købe varer i de fysiske butikker.

Selv om mange byer oplever, at der er flere butikker, der er nødsaget til at lukke, oplever man også, at det i højere grad er kundeorienterede servicefunktioner, der åbner i de tomme butikslokaler, end det er tøjbutikker. Jens Christian Petersen nævner blandt andet, at neglesaloner, massører, fodterapeuter og lignende forretninger i højere grad dukker op i de mindre butikslokaler, der i dag står tomme.

Kombiner net og fysisk butik

I og med at flere butikker drejer nøglen om, mener Jens Christian Petersen, at det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på butikslivet, men at man også vægter selve bylivet højt. Det kan blandt andet ske ved, at man samler byens butikker, kulturhuse, sport og bevægelse i bymidten, som giver folk en anledning til at bevæge sig mod bymidten.

- Vi kan se, at nogle af de større butikslejemål blandt andet bliver udlejet til fitnesscentre - og det giver for alvor mere liv i bymidten. Og derfor er hovedbudskabet, at det både er attraktivt for kommunen men også ejendomsejerne, at man samler aktiviteterne så meget som muligt, så kunderne ikke får en følelse af de mange tomme butikslokaler.

Derudover mener direktøren også, at butiksejerne i fremtiden skal fokusere på at kombinere nethandel med en fysisk butik.

- Nogle af de store kæder har gavn af, at kunderne kan købe deres varer online, for derefter at kunne returnere dem i den fysiske butik. Det betyder nemlig som regel, at kunderne køber lidt ekstra med, når de først er kommet ned i den fysiske butik. Og det er formentlig den rette vej at gå fremover.

Nedslag i tal fra Ejendomstorvet.dk

  • 6,6 procent af butikslokalerne i Danmark står udbudt til salg eller til leje.
  • I Danmark findes der 12,5 millioner butikskvadratmeter - de 832.600 af kvadratmeterne står i slutningen af 2019 til salg eller til leje.
  • Region Nordjylland er den region, hvor flest butikslokaler står tomme - ni procent af butikkerne i regionen er enten til salg eller til leje.
  • Modsat Region Nordjylland, der ligger end del over landsgennemsnittet, ligger Region Hovedstaden under landsgennemsnittet. Her står kun 4,4 procent af butikslokalerne tomme.

Kilde: Ejendomstorvet.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce