Annonce
Udland

Newzealænder idømt 21 måneders fængsel for at dele terrorvideo

44-årig mand er blevet idømt 21 måneders fængsel for at have delt video af skudmassakren i Christchurch.

En 44-årig newzealandsk mand er blevet idømt 21 måneders fængsel for at have delt videooptagelser af skudmassakren mod to moskéer i Christchurch.

Det skriver flere lokale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Radio New Zealand havde manden, Philip Arps, erklæret sig skyldig i anklagerne mod ham.

Han var blandt andet anklaget for at have delt kopier af de liveoptagelser, som gerningsmanden bag skyderierne selv lagde ud på Facebook under angrebet.

Under masseskyderierne 15. marts blev 51 mennesker dræbt. Ofrene i de to moskéer var i gang med den traditionelle fredagsbøn, da angrebet gik i gang.

En af de videoer, som Philip Arp delte, var ifølge lokale medier redigeret. Der var blandt andet tilføjet sigtekorn og en tæller i bunden af videoen, der løbende talte antallet af dræbte.

Da dommeren i sagen under et retsmøde spurgte Arp, hvad han synes om den redigerede video, svarede den 44-årige med begejstring, at han fandt den "fantastisk".

- Baseret på beviserne i denne sag er det klart, at du har stærke holdninger mod det muslimske samfund, sagde distriktsdommer Stephen O'Driscoll under domsafsigelsen.

New Zealands regering har efter masseskyderiet i Christchurch gjort det forbudt at dele videoer af massakren. Den maksimale straf lyder på 14 års fængsel.

Philip Arp, der blev dømt tidlig mandag morgen dansk tid, er selverklæret tilhænger af hvidt overherredømme. Han har tidligere fået en mindre dom for at have sendt en pakke med et blodigt grisehoved til Al Noor-moskéen i Christchurch.

Al Noor-moskéen var en af de to moskéer, der blev angrebet 15. marts.

Den mistænkte gerningsmand bag masseskyderiet erklærede sig i sidste uge ikke skyldig i de mange tiltaler mod ham.

Hans retssag skal afgøres i maj næste år.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce