Annonce
Udland

Nigerianske enker anklager Shell i sag om henrettelser

Enkerne Victoria Bera (til venstre) og Esther Kiobel (til højre) foran retten i Haag, hvor de tirsdag anklager den hollandske oliegigant Shell for at have medvirket til henrettelserne af deres mænd i 1995.

Nigerianske enker beskylder Shell for at medvirke til henrettelse af deres mænd. Shell benægter involvering.

Fire nigerianske kvinder har tirsdag lagt sag an mod oliegiganten Shell for angiveligt at have medvirket til militærstyrets henrettelse af deres mænd i Nigeria i 1990'erne. Amnesty International bakker op om sagen.

- Min mand havde et godt hjerte. Nu er jeg en fattig enke, som har mistet alt, siger enken Esther Kiobel ved retten i Haag ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP.

- Mishandlingen, som min familie og jeg gennemgik, var en frygtelig oplevelse, som har traumatiseret os frem til i dag, fortæller hun.

Anklagen lyder på, at Shell hjalp med at arrestere de mænd, som grundet sundheds- og miljømæssige påvirkninger kæmpede mod olieudviklingen i Ogoni-regionen i Nigeria.

- Shell har gennem årene kæmpet for at sikre, at sagen ikke skulle blive behandlet i retten.

- De har brugt ressourcer på at kæmpe mod mig i stedet for at yde min mand retfærdighed, siger Kiobel i en udtalelse gennem Amnesty.

Den 10. november 1995 blev ni aktivister, herunder Esther Kiobels mand, henrettet, efter at en militærdomstol kendte dem skyldige for mordet på fire ledere i Ogoni.

- Kvinderne tror, at deres mænd ville være i live i dag, hvis det ikke var for Shells uforskammede egeninteresse, som fremmede den nigerianske regerings blodige og hårde linje over for demonstranter.

- Også selv om de kendte til de menneskelige konsekvenser, siger Mark Dummett fra Amnesty.

Shell benægter al involvering i henrettelsen af mændene.

- Henrettelserne, der blev udført af militærstyret, har påvirket os dybt, siger en talsmand for Shells afdeling i Nigeria.

I 1990 blev bevægelsen Mosop stiftet for at bekæmpe forurening og ødelæggelse af økosystemet i det olierige Niger-delta.

Henrettelserne i 1995 affødte store internationale protester.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC For abonnenter

Mathias Nielsen analyserer Horsens: De står for det samme som altid

Annonce