Annonce
Danmark

Ejendomsmægler: Udrulningen af hurtigt internet satte gang i hussalget

Ejendomsmægler Karl Peter Lyhr oplever, at huse i landområderne på Nordfyn er blevet langt nemmere at sælge, efter der er udrullet fibernet. Foto: Christian Nordholt
Indehaver af EDC i Bogense oplevede, at usælgelige huse blev salgsbare, da fibernettet blev udrullet i seks store områder på Nordfyn. Et køkken kan man forhandle om, men hvis der ikke er fibernet, går kunderne bare igen, lyder det.

Bredbånd: En revolution og et farvel til stenalderen. Sådan beskriver indehaver af EDC i Bogense, Karl Peter Lyhr, fibernettes udrulning i seks store landområder sidste år.

Før udrulningen af fibernettet, oplevede ejendomsmægleren ofte, at købere, der havde kigget på flere huse i landområderne i kommunen, afslog at komme ud til åbent hus arrangementer, når de opdagede, der ikke var hurtigt internet.

- Bredbånd er ikke noget man bare kan forhandle om, ligesom man kan forhandle om prisen, hvis køkkenet er gammelt. Med et gammelt køkken kan man sælge huset 50.000 kroner billigere. Men hvis der ikke er fibernet, går folk bare igen, siger Karl Peter Lyhr.

Han glæder sig derfor over, at hele Nordfyns Kommune efterhånden godt dækket ind med fibernet. Det er både godt for borgerne i kommune og for hans forretning.

- Når der er bredbånd, er køberskaren meget større. Mange har behov for at kunne arbejde hjemmefra, og selv ældre mennesker forventer, der er ordentligt internet i dag, så de for eksempel kan bestille medicin på apoteket online, siger ejendomsmægleren.

Årsagen til, at der ifølge Karl Peter Lyhr ikke kan forhandles, når det gælder fibernet er, at det kan være rasende dyrt at etablere som enkeltperson.

- Til informationsmødet, vi havde med Energifyn, fortalte en lokal bed and breakfast-ejer, at han havde fået et tilbud på fibernet. 272.000 lød prisen. Det er ikke noget, man bare kan købe selv, siger han.

Annonce

- Livsnødvendigt med internet

Et af de steder hvor det nye fibernet har haft en stor betydning for hussalget er mellem landsbyerne Ore og Skovby. Her købte 26-årige Mathilde Kajberg og hendes kæreste et af husene sidste sommer.

- For min kæreste betød det umådeligt meget, at der var godt internet, og han spurgte ind til det allerede, inden vi var ude at se huset. Det er vigtigt for ham, fordi han kobler computere på biler, som aflæser, hvad der er galt, når han laver mekanikerarbejde. Vi har også tre fjernsyn i huset, og Netflix er livsnødvendigt for vores fem-årige pige, siger hun.

Mathilde Kajberg spøger med, at en god internetforbindelse er så vigtig for dem, at hun ville være nødt til at forlade husstanden, hvis fibernettet røg, fordi det ville skabe kaos og panik. Men der er en smule sandhed i det.

- Den første dag vi boede her, havde vi ikke internet, fordi de tidligere ejere var kommet til tage internetstikket med. Min kæreste var meget i panik. Vi kunne ikke engang bestille pizza i flytterodet uden internet, fordi flere af de lokale pizzariaer kun tager imod bestillinger over apps idag, siger hun.

Huset blev solgt på seks dage

Det var Karl Peter Lyhr, der solgte parret det 108 kvadratmeter store hus på Middelfartvej sidste. Der var mange, der var interesserede, og huset nåede kun at være til salg i seks dage. Det er markant kortere tid, end sidst det blev solgt i 2011. Siden dengang er der sket en omfattende renovering, men salgsprisen er også steget med næsten en halv million kroner. Karl Peter Lyhr vurderer, at fibernettet har haft betydning for både huspris og liggetid.

Privat har ejendomsmægleren også haft glæde af den store udrulning af fibernet sidste år. Den forbedrede internetforbindelse har betydet, at han og hans kone, der også arbejder i ejendomsmæglerforretningen, kan nå flere ting på jobbet samtidig med, at de har fået mere fritid.

- Før måtte jeg stå på en bakke udenfor ved vores drivhus, når jeg skulle forhandle huspriser hjemmefra, fordi nettet var så dårligt. Vi kunne heller ikke tilgå EDC's systemer hjemmefra, så hvis vi afholdte åbent hus i weekenden, måtte jeg køre de otte kilometer ind til kontoret i Bogense for at tjekke om der var tilmeldinger, og så køre hjem igen, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce