Annonce
Kultur

Nu er skuespillerholdet ved at sætte damp under revy-kedlen

Lone Rødbroe og John Batz spillede sammen i årets vintercabaret, "Så længe vi lever”, på Randers Egnsteater. De var begge en del af holdet på Sønderborg Revyen. Det samme er tilfældet med Randers Revyen. Arkivfoto: Martin Gundersen
Torsdag er der premiere på årets Randers Revy, den 12. i rækken, i Pakhuset på havnen. Med et par daglige gennemspilninger pr. dag skulle revyen kunstnerisk snart være på plads. Men der er noget, som revyens bagmand, Hans Christian Møller, stadig går og undrer sig over.

Randers: Teksterne. Musikken. Vittighederne. Energien og sammensætningen af de forskellige revynumre er ved at være på plads her tre dage før premieren på den 12. Randers Revy i Pakhuset.

Men derimod kniber det en smule på salgssiden. For det er åbenbart svært at bryde randrusianernes gamle købsmønster, når det handler om revyen. For de holder sig tilbage for at købe billetter i weekenden umiddelbart efter premieren.

Sådan har det været tidligere. Og sådan er det også i dag få døgn til revy-start.

- Jeg forstår det faktisk ikke. Hvad skulle der være galt med den weekend? Det er noget, jeg har tænkt meget over. Er det, fordi det ligger for tæt på Randers Festuge, eller hvad?, spørger fiskehandler Hans Christian Møller, der sidste år var på nippet til at aflyse revyen i år, fordi salget på de første spilleaftener i 2018 var katastrofalt lavt.

Derfor var Møller på banen og opfordrede publikum til også at købe billetter i sæsonens første del. Og selvom det ser noget bedre ud med salget i år end på samme tid sidste år, så kniber det alligevel med at afsætte alle pladser første weekend.

Og det er et spørgsmål, som Hans Christian Møller stadig ikke har fået svar på. For tendensen er den samme i år, dog med den tilføjelse, at det kun er første weekend, hvor der er en del ledige pladser.

Bliver bedre

Resten af spille-perioden ser det noget lysere ud i år.

- Det er ikke en pessimistisk fiskemand, der taler. For bortset fra de første dage, så ser det ovenud fint ud, siger manden bag revyen, der da også kan melde om udsolgt på ni ud af 14 opførelser.

Lige nu er revy-teamet, der tæller Lone Rødbroe, Tom Jensen, Mette Marckmann og John Batz, ved at lægge sidste hånd på værket inden premieren torsdag 5. september. De er alle fire garvede revy-spillere med jobs i hele revy-Danmark. De har alle fire stået på den lille revy-scene i Randers i løbet af de 12 år, revyen har eksisteret, og flere af dem har for nylig spillet sammen, således Lone Rødbroe, John Batz og Tom Jensen i Sønderborg Revyen tidligere på sommeren. Desuden spillede Rødbroe og Batz sammen i vintercabareten i år i Randers Egnsteater med titlen "Så længe vi lever", med udgangspunkt i Lone Kellermanns og John Mogensens musik.

Den musikalske ankermand, Thomas Pakula, sikrer musikken til revyen, sådan som han plejer. Og revyen er, som den plejer, et miks af aktuelle emner fra det nationale og internationale plan og lidt lokalt, fortæller Hans Christian Møller.

Der er plads til 266 gæster pr. aften, hvor der er buffet, førend holdet går på scenen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce