Annonce
Danmark

Nu skal udenlandske patienter betale for behandling på sygehuset

Fra 1. juli skal patienter, som ikke har fast bopæl i Danmark, betale for akut behandling på de danske hospitaler. Arkivfoto: Jacob Schultz/Scanpix
Fra 1. juli skal der afregnes ved kasse et, når personer med bopæl uden for Danmark får brug for akut behandling på hospitalerne. Lovgivningen er blevet strammet for at standse gratis behandling af udlændinge for flere hundrede millioner kroner om året.

Viborg: - Thank you so much for your help. Where do I pay?

- Det her er Danmark. Du skal ikke betale noget. Fortsat god ferie og god bedring.

Sådan har det indtil nu lydt på de danske skadestuer, når eksempelvis en amerikansk turist har fået et ildebefindende og er blevet tilset af en dansk læge.

Men fra 1. juli 2019 er det slut med gratis behandling til personer, som ikke har bopæl i Danmark. Det vedtog Folketinget i marts 2019, og på de midtjyske hospitaler er man i fuld gang med at omstille sig til den nye virkelighed, som er en væsentlig ændring af en af grundpillerne i det danske sundhedsvæsen - at al behandling er gratis.

- På én måde er det en stor kulturændring for personalet på hospitalerne, men i en mere praktisk forstand er det mindre gennemgribende, end man skulle tro, for vi opkræver faktisk allerede betaling fra udenlandske borgere, forklarer Dilek Ergün fra Koncernøkonomi i Region Midtjylland.

Hvem skal betale for behandling?

  • Fra 1. juli 2019 skal alle patienter med bopæl i udlandet betale for akut behandling på hospitalerne i Danmark.
  • Kravet gælder ikke asylansøgere, børn under 18 år, samt borgere fra Grønland og Færøerne. Samtidig vil hjemløse og andre, som åbenlyst ikke er i stand til at betale, ikke blive opkrævet betaling.
  • For EU-borgere vil det være nok at fremvise det blå sygesikringskort. Så vil betalingen efterfølgende blive klaret mellemstatsligt.
  • Borgere, der kommer fra lande uden for EU, skal selv betale regningen. Typisk via en sundhedsforsikring, men har man ikke sådan en, så hæfter man personligt.
  • Skulle en situation opstå, hvor en patient nægter at betale, må patienten hverken nægtes behandling eller tilbageholdes efter endt behandling.

Indlæggelse koster allerede

I dag er det sådan, at den akutte behandling for udlændinge er gratis, mens den efterfølgende indlæggelse ikke er.

Vælter en kineser eksempelvis på cykel og pådrager sig en hjernerystelse og et brækket håndled, så har det indtil nu været gratis at blive lappet sammen på skadestuen. Til gengæld har vedkommende selv skullet betale for en efterfølgende indlæggelse - typisk via sin forsikring.

- Hvis du eksempelvis har brug for at være indlagt på en sengestue i to dage, så er det noget, vi allerede nu tager betaling for. Så det er sådan set bare en længere del af behandlingsforløbet - den akutte del - vi nu skal til at afregne for, sammenfatter Dilek Ergün.

Underskud på 300 millioner

For hospitalerne kommer det til at betyde øget administration i form af opkrævninger, fakturering og indsamling af dokumentation. Til gengæld skulle der gerne komme flere penge i kassen.

Dilek Ergün har dog endnu ikke noget bud på, hvor mange patienter det vil berøre på årsbasis i Region Midtjylland. Og dermed heller ikke hvor mange penge, regionen kan forvente at få ind.

Til gengæld undersøgte Berlingske sagen i en artikelserie i 2018. Her fandt avisen frem til, at 35.000 personer uden dansk bopæl i 2016 modtog behandling på danske sygehuse. Alt i alt havde det danske sundhedsvæsen skønsmæssigt udgifter på cirka 400 millioner kroner, men fik kun indtægter ind på cirka 100 millioner kroner.

- Vi får måske en fjerdedel af de penge ind, man reelt har haft i udgift. Det er ikke godt nok. Der må ikke være så mange penge ude at svømme, og det kan ikke være rigtigt, at man gør så meget for at kræve alle mulige gebyrer og skatter ind hos danskerne, når der er en mere eller mindre lemfældig adfærd på dette område, sagde Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, i 2018 til Berlingske.

Lovændringen berører både borgere uden for EU samt EU-borgere. For EU-borgernes vedkommende betyder det blå sygesikringsbevis som udgangspunkt, at udgiften bliver betalt af deres hjemlande.

Er der derimod tale om eksempelvis en tyrkisk statsborger, som besøger familie i Danmark, så skal vedkommende selv sørge for at have en privat sundhedsforsikring, hvis han eller hun ikke vil risikere at ende med en potentielt dyr hospitalsregning.

Nøjagtig som hvis en dansker tager på ferie i Tyrkiet.

Pris starter på 450 kroner

Hos Koncernøkonomi i Region Midtjylland forventer Dilek Ergün ikke, at de nye regler vil medføre nævneværdige problemer i kontakten med patienterne.

- Vi kommer ikke til at stå med et kasseapparat, når en patient kommer ind gennem døren. I det omfang, det er muligt, bliver patienten inden behandlingen informeret om, at der vil være en egenbetaling. Ellers bliver man selvfølgelig bare behandlet først, og så tager vi snakken om regningen, når det passer ind.

- Og hvis vi tager en tyrkisk statsborger som eksempel, så er det sådan, at man skal fremvise en sygeforsikring for overhovedet at få visum til at besøge Danmark, så forsikringsdelen vil typisk allerede være på plads, siger Dilek Ergün.

Alt efter hvilken behandling, der er tale om, kan prisen variere. Et ukompliceret skadestuebesøg starter ved 450 kroner, og derfra stiger prisen, jo mere omfattende behandlingen er.

- Hvis en patient forlader hospitalet uden at betale, så kommer vi ikke efter vedkommende. Men vores erfaring er ikke, at folk forsøger at stikke af fra regningen. Folk fra udlandet er vant til, at det koster penge at blive behandlet på et hospital. Det er mere os danskere, som skal vænne os til tanken, siger Dilek Ergün.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce