Annonce
Danmark

Nu skal udenlandske patienter betale for behandling på sygehuset

Fra 1. juli skal patienter, som ikke har fast bopæl i Danmark, betale for akut behandling på de danske hospitaler. Arkivfoto: Jacob Schultz/Scanpix
Fra 1. juli skal der afregnes ved kasse et, når personer med bopæl uden for Danmark får brug for akut behandling på hospitalerne. Lovgivningen er blevet strammet for at standse gratis behandling af udlændinge for flere hundrede millioner kroner om året.

Viborg: - Thank you so much for your help. Where do I pay?

- Det her er Danmark. Du skal ikke betale noget. Fortsat god ferie og god bedring.

Sådan har det indtil nu lydt på de danske skadestuer, når eksempelvis en amerikansk turist har fået et ildebefindende og er blevet tilset af en dansk læge.

Men fra 1. juli 2019 er det slut med gratis behandling til personer, som ikke har bopæl i Danmark. Det vedtog Folketinget i marts 2019, og på de midtjyske hospitaler er man i fuld gang med at omstille sig til den nye virkelighed, som er en væsentlig ændring af en af grundpillerne i det danske sundhedsvæsen - at al behandling er gratis.

- På én måde er det en stor kulturændring for personalet på hospitalerne, men i en mere praktisk forstand er det mindre gennemgribende, end man skulle tro, for vi opkræver faktisk allerede betaling fra udenlandske borgere, forklarer Dilek Ergün fra Koncernøkonomi i Region Midtjylland.

Annonce

Hvem skal betale for behandling?

  • Fra 1. juli 2019 skal alle patienter med bopæl i udlandet betale for akut behandling på hospitalerne i Danmark.
  • Kravet gælder ikke asylansøgere, børn under 18 år, samt borgere fra Grønland og Færøerne. Samtidig vil hjemløse og andre, som åbenlyst ikke er i stand til at betale, ikke blive opkrævet betaling.
  • For EU-borgere vil det være nok at fremvise det blå sygesikringskort. Så vil betalingen efterfølgende blive klaret mellemstatsligt.
  • Borgere, der kommer fra lande uden for EU, skal selv betale regningen. Typisk via en sundhedsforsikring, men har man ikke sådan en, så hæfter man personligt.
  • Skulle en situation opstå, hvor en patient nægter at betale, må patienten hverken nægtes behandling eller tilbageholdes efter endt behandling.

Indlæggelse koster allerede

I dag er det sådan, at den akutte behandling for udlændinge er gratis, mens den efterfølgende indlæggelse ikke er.

Vælter en kineser eksempelvis på cykel og pådrager sig en hjernerystelse og et brækket håndled, så har det indtil nu været gratis at blive lappet sammen på skadestuen. Til gengæld har vedkommende selv skullet betale for en efterfølgende indlæggelse - typisk via sin forsikring.

- Hvis du eksempelvis har brug for at være indlagt på en sengestue i to dage, så er det noget, vi allerede nu tager betaling for. Så det er sådan set bare en længere del af behandlingsforløbet - den akutte del - vi nu skal til at afregne for, sammenfatter Dilek Ergün.

Underskud på 300 millioner

For hospitalerne kommer det til at betyde øget administration i form af opkrævninger, fakturering og indsamling af dokumentation. Til gengæld skulle der gerne komme flere penge i kassen.

Dilek Ergün har dog endnu ikke noget bud på, hvor mange patienter det vil berøre på årsbasis i Region Midtjylland. Og dermed heller ikke hvor mange penge, regionen kan forvente at få ind.

Til gengæld undersøgte Berlingske sagen i en artikelserie i 2018. Her fandt avisen frem til, at 35.000 personer uden dansk bopæl i 2016 modtog behandling på danske sygehuse. Alt i alt havde det danske sundhedsvæsen skønsmæssigt udgifter på cirka 400 millioner kroner, men fik kun indtægter ind på cirka 100 millioner kroner.

- Vi får måske en fjerdedel af de penge ind, man reelt har haft i udgift. Det er ikke godt nok. Der må ikke være så mange penge ude at svømme, og det kan ikke være rigtigt, at man gør så meget for at kræve alle mulige gebyrer og skatter ind hos danskerne, når der er en mere eller mindre lemfældig adfærd på dette område, sagde Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, i 2018 til Berlingske.

Lovændringen berører både borgere uden for EU samt EU-borgere. For EU-borgernes vedkommende betyder det blå sygesikringsbevis som udgangspunkt, at udgiften bliver betalt af deres hjemlande.

Er der derimod tale om eksempelvis en tyrkisk statsborger, som besøger familie i Danmark, så skal vedkommende selv sørge for at have en privat sundhedsforsikring, hvis han eller hun ikke vil risikere at ende med en potentielt dyr hospitalsregning.

Nøjagtig som hvis en dansker tager på ferie i Tyrkiet.

Pris starter på 450 kroner

Hos Koncernøkonomi i Region Midtjylland forventer Dilek Ergün ikke, at de nye regler vil medføre nævneværdige problemer i kontakten med patienterne.

- Vi kommer ikke til at stå med et kasseapparat, når en patient kommer ind gennem døren. I det omfang, det er muligt, bliver patienten inden behandlingen informeret om, at der vil være en egenbetaling. Ellers bliver man selvfølgelig bare behandlet først, og så tager vi snakken om regningen, når det passer ind.

- Og hvis vi tager en tyrkisk statsborger som eksempel, så er det sådan, at man skal fremvise en sygeforsikring for overhovedet at få visum til at besøge Danmark, så forsikringsdelen vil typisk allerede være på plads, siger Dilek Ergün.

Alt efter hvilken behandling, der er tale om, kan prisen variere. Et ukompliceret skadestuebesøg starter ved 450 kroner, og derfra stiger prisen, jo mere omfattende behandlingen er.

- Hvis en patient forlader hospitalet uden at betale, så kommer vi ikke efter vedkommende. Men vores erfaring er ikke, at folk forsøger at stikke af fra regningen. Folk fra udlandet er vant til, at det koster penge at blive behandlet på et hospital. Det er mere os danskere, som skal vænne os til tanken, siger Dilek Ergün.

Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce