Annonce
Danmark

Nu undersøger politiet dødsbranden på Scandinavian Star

Scandinavian Star brød i brand 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn. Branden, der kostede 150 menneskeliv, er aldrig blevet efterforsket til bunds. Nu undersøger Københavns Politi sagen. Arkvfoto: Lennart Rehnman/Ritzau Scanpix
Efter avisen Danmark i en artikelserie gennem det seneste år har gennemgået de mange uefterforskede mistanker om forsikringssvindel som motiv til at sætte færgen Scandinavian Star i brand, går Københavns Politi nu igen ind i sagen. Det kommer som en overraskelse, efter politiet 8.januar i år afviste sagen og et folketingsflertal 2. april afviste at presse en efterforskning igennem.

Dødsbrand: Godt 29 år efter at mordbranden på Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv på sejladsen fra Oslo til Frederikshavn 7. april 1990, er dansk politi nu gået ind i sagen. Om der er tale om decideret efterforskning står uklart, da Københavns Politi og Statsadvokaturen har forskellige udlægninger.

- Det er korrekt, at der foregår en undersøgelse af, om der er grundlag for at gentoptage sagen, siger advokaturchef Dorit Borgaard fra Københavns Politi til avisen Danmark.

Det er imidlertid også det eneste, hun vil sige for øjeblikket.

Til gengæld taler statsadvokaten i København om en decideret efterforskning. Det fremgår af et brev fra statsadvokatens senioranklager Dorthe Vejsig 24. maj i år til Mike Axdal, der selv overlevede branden, men mistede sin far og sin bror til flammerne.

Annonce

159 døde under færgebrand

Færgen Scandinavian Star brød 7. april 1990 i brand om natten, da den befandt sig i Skagerrak på vej fra Oslo til Frederikshavn. 482 personer - herunder 99 besætningsmedlemmer - var om bord. 159 af dem mistede livet.
Siden viste det sig, at ilden var opstået flere forskellige steder, og at brandene var påsat. Norsk politi gav en dansk lastbilchauffør, der omkom i branden, skylden. Efterfølgende har en række svenske brandeksperter sået tvivl om den påstand, da det er usandsynligt, at danskeren kunne have startet de i alt seks brande.

Kaptajnen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. Pårørende til omkomne har kritiseret den mangelfulde efterforskning af branden og mener, at den var et forsøg på forsikringssvindel.

Kilder: Ritzau, NTB

- Der bliver kigget på det

Brevet var et svar på en klage fra foreningen af overlevende og pårørende over, at de overlevende og de omkomnes efterladte ikke har fået tildelt bistandsadvokater, som retsplejeloven foreskriver, at de skal have, da der er tale om en drabssag.

Senioranklager Dorthe Vejsig skriver: "Da sagen p.t. efterforskes af Københavns Politi, har jeg d.d. videresendt anmodningen (om bistandsadvokater, red.) til Københavns Politi".

Presseafdelingen i Københavns Politi har afvist et ønske fra avisen Danmark om en uddybende kommentar fra Dorthe Vejsig. Kommunikationschef hos anklagemyndigheden Mikkel Thastum siger, at ordet "efterforskning" er brugt, fordi:

- Vi kan bare konstatere, at der blev anmeldt en række personer sidste år; det bliver der kigget på, siger Mikkel Thastum.

Glad, men også bekymret

Disse anmeldelser blev indgivet ad to omgange i maj sidste år af Mike Axdal på vegne af støtteforeningen for brandens ofre og deres pårørende. Anmeldelserne omfattede en stribe personer fra ejer- og forsikringskredsen, som blev anmeldt for planlægning og iværksættelse af mordbranden og for at være medvidende herom.

Anmeldelserne var ledsaget af en opremsning af en lang række mistankepådragende forhold, der pegede i retning af forsikringssvindel som motiv.

Avisen Danmark har gennem en artikelserie det seneste år gennemgået sagen og de mange mistankeforhold. Det førte blandt andet til en forespørgselsdebat i Folketinget 28. marts i år, som 2. april affødte en folketingserklæring om, at alle nye oplysninger i sagen skal efterforskes.

Inden da, 8. januar i år, havde Københavns Politi afvist at rejse en efterforskning på grundlag af de anmeldelser, de nye oplysninger og vidneforklaringerne, som støtteforeningen for ofrene og de efterladte havde frembragt og indsendt. Det skete blandt andet med det argument, at der ikke var grund til at afhøre en af de hovedmistænkte, eftersom han i avisen Danmark havde bedyret sin uskyld.

Mike Axdal er på den ene side glad for, at der tilsyneladende åbnes en ny chance for en efterforskning, men han er på den anden side også grundigt forvirret.

- Efter Københavns Politis afvisning i januar og Folketingets erklæring i april har vi ikke indsendt nye anmeldelser eller oplysninger. Men vi har klaget over afvisningen af sagen, og vi har klaget over, at vi ikke har fået beskikket bistandsadvokater i henhold til retsplejeloven, siger Mike Axdal.

Han er samtidig irriteret over, at politiet og statsadvokaturen ikke melder enslydende ud på spørgsmålet om, hvorvidt en egentlig efterforskning måtte være sat i gang.

- Jeg er selvfølgelig glad, hvis der nu endelig sker noget. Men jeg kan godt blive bekymret, hvis de blot vil undersøge grundlaget for en efterforskning, for så sidder de bare og bladrer i nogle gamle papirer igen, i stedet for at efterprøve de mange nye oplysninger, vi har forsynet dem med det seneste års tid, siger han.

Mike Axdal overlevede branden på Scandinavian Star, men mistede en far og en bror. Han bliver glad, hvis der kommer skred i sagen, men han er bekymret for, om man bare vil bladre i gamle papirer i stedet for et efterforske de mange nye oplysninger. Arkivfoto: Axel Schütt

- De smyger sig uden om

Mike Axdal har en mistanke om, at det er ønsket om bistandsadvokater, der bringer støj over udmeldingerne. Bistandsadvokater giver juridisk assistance til ofre for og berørte af alvorlige forbrydelser, som i dette tilfælde: drab. Hvis man vedkender sig, at en efterforskning foregår, er der, hvis lovens bogstav skal følges, ikke så meget at rafle om.

- Jeg er bange for, at de smyger sig uden om, når de siger, at de vil "undersøge" grundlaget - i stedet for at bruge ordet "efterforskning". Der er for mange ubehageligheder, der vil komme frem, hvis juridisk ekspertise i form af bistandsadvokater får indsigt i, hvor utilstrækkeligt dansk politi har håndteret denne sag gennem 29 år, siger Mike Axdal.

Om det er spørgsmålet om bistandsadvokater, der spøger, besvarer Mikkel Thastum fra anklagemyndigheden på denne måde:

- Aner det ikke. Vi kommer det vist ikke nærmere, end at der ikke er mere at sige om det.

Mike Axdal har forfulgt sagen i over 29 år. Her besigtiger han Scandinvian Star på en indisk strand, hvor den blev hugget op. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce