Annonce
Randers

Ny rapport konkluderer: Randers kan ikke undgå plejehjemslukning

Noget kunne tyde på, at borgere i Havndal igen skal på barrikaderne for at bevare deres lokale plejecenter. I en ny boligplan foreslås det nemlig, at man som følge af den snarlige åbning af Randers Friplejehjem lukker ét af fem mindre, navngivne plejecentre i Randers Kommune. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
Hvis det skal lykkes at nedbringe udgifterne på ældreområdet, er det nødvendigt at lukke et ud af fem plejecentre i Randers Kommune. Det fremgår af den boligplan, som netop er blevet behandlet i kommunens omsorgsudvalg.

Randers: Et byrådsflertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative lavede i december sidste år en feberredning, da de i sidste øjeblik stemte for at bevare 42 ældreboliger på henholdsvis Dronningborg Plejecenter og Plejehjemmet Aldershvile i Havndal.

Men nu viser det sig, at Randers Kommune alligevel får svært ved at komme udenom at nedlægge et af de mindre ældrecentre. Det fremgår af en ny boligplan for 2020-2025, som skal sendes i høring sideløbende med budgettet for 2020 i perioden 10.-24. oktober.

Den nye boligplan foreslår, at man som følge af åbningen af 24 plejeboliger på Randers Friplejehjem lukker et mindre plejecenter i kommunen.

- Der er et økonomisk rationale i at nedlægge et mindre center, frem for at nedlægge enkelte boliger spredt på flere centre. Ved at nedlægge et mindre center indeholder besparelsen også generelle driftsudgifter som ledelse, nattevagt, m.v., står der i boligplanen, som herefter peger på fem mindre centre, der vurderes at være fordelagtige at nedlægge.

Ny tid med usikkerhed

De fem centre, som boligplanen peger på i forhold til en lukning, er Aldershvile i Havndal, Dronningborg Plejecenter, Spentrup Ældrecenter, Fårup Ældrecenter og Kristrupcentret.

- Det nye, dejlige friplejehjem, vi lige om lidt får, gør, at vi kommer til at have for mange plejehjemspladser i Randers Kommune. Derfor er vi nødt til at kigge på muligheden for at lukke et af de små centre, siger næstformand i omsorgsudvalget, Susanne Nielsen (DF).

Susanne Nielsen erkender, at boligplanens udpegning af de fem mindre ældrecentre vil komme til at forårsage en masse usikkerhed blandt beboere, pårørende og ansatte i den kommende tid. Men ifølge DF'eren har der ikke rigtig været noget alternativ.

- Jeg er ked af og træt af, at der nu kommer den her usikkerhed rundt omkring på plejecentrene. Det havde helt klart været nemmere og mere hensigtsmæssigt, hvis vi kunne have nøjedes med at pege på ét center. Men det ville have krævet, at vi i udvalget var klar til at sige, hvilket plejecenter vi hver især ville anbefale lukket, og det er der ikke nogen af os, der har været, afslører Susanne Nielsen.

Boliger med kald opgives

Det er dog ikke kun et af de mindre ældrecentre, der risikerer at blive ramt af markante forandringer.

I boligplanen foreslås det blandt andet også, at de knap 500 ældreboliger med kald - det vil sige boliger med fast personale tilknyttet - løbende udfases. Det kan ifølge boligplanen ske ved at omdanne boligerne til enten at blive regulære plejeboliger på et plejehjem eller ældreboliger.

Ifølge boligplanen skyldes forslaget om nedlæggelse af ældreboliger med kald flere ting. Dels er der tale om en boligtype, som ikke findes i mange andre kommuner. Og dels er ældreboliger med kald mest brugt af yngre borgere under 75 år, hvilket ifølge boligplanen kan hænge sammen med, at visitationskriterierne i forhold til en borgers behov for pleje ikke behøver at være så høje i disse boliger.

Positiv udvikling

Ifølge Susanne Nielsen skal udfasningen af de bemandede ældreboliger med kald udelukkende ses som noget positivt.

- Det er faktisk en rigtig god harmonika, vi har her i kommunen. Demografien siger jo, at vi på et tidspunkt får brug for flere plejehjemspladser. Og i takt med, at det sker, har vi mulighed for at omdanne nogle af ældreboligerne med kald til deciderede plejehjemspladser, siger hun.

Der vil dog også være borgere, som i takt med, at de bemandede ældreboliger udfases, vil opleve, at den pleje, de normalt får af stedets faste stab, vil blive overtaget af kommunens hjemmepleje.

- Vi ved jo ikke, hvordan det her helt nøjagtig kommer til at gå. Men selvfølgelig skal alle borgere have den hjælp, de har brug for. Det bliver der ikke lavet om på, siger Susanne Nielsen.

Et flertal i omsorgsudvalget godkendte, at boligplanen sendes i høring sammen med basisbudgettet i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger. Men dét ville Kasper Fuhr Christensen (VL) ikke være med til. Han stemte derfor imod boligplanen og begærede sagen behandlet i byrådet.

Sagen kommer på byrådets dagsorden 9. september.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce