Annonce
Danmark

Ny uddannelsesminister vil lave karakterskalaen om

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ny karakterskala skal have mindre fokus på fejl, mener uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) lancerede i foråret en plan om, at 7-trinsskalaen skulle udvides med en ekstra karakter, som skulle være 12+.

Men uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, at karakterskalaen skal udvides med en ny topkarakter.

Hun vil i stedet helt lave karakterskalaen om. Det skriver Politiken.

Ane Halsboe-Jørgensen mener, at det nuværende karaktersystem har for meget fokus på fejl, mens hun også ser problemer med skalaens syv trin, som går fra -3 til 12.

- I mine øjne er det en fejl, at man har lavet en skala, som får de unge til at starte på 12, og så trækker man fra for hver fejl, der laves. Det er en helt usund fejlfinderkultur i mine øjne.

- Det er også problematisk, at springene på midten er så store, at det kan være utroligt svært at rykke sig som studerende, siger ministeren.

Hun har endnu ikke et fast bud på, hvordan et nyt karaktersystem skal se ud. Men der er for stort fokus på karakterer og for lidt fokus på at have det godt med det nuværende, lyder det.

- Der er en følelse af, at hvis du bare fejler ved en enkelt eksamen, så lukker der døre på stribe.

- Hele den her tilgang til ræset skal vi have lavet om på i et samlet arbejde med en ny karakterskala og et nyt optagesystem, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Den forrige regerings forslag om en 12+-model løser ifølge ministeren ikke de grundlæggende problemer ved den nuværende karakterskala.

Hun er dog enig i, at der mangler en måde, hvorpå man kan belønne den ekstraordinære præstation.

Det bliver vel modtaget hos Danske Studerendes Fællesråd, at der ikke længere er plan om at tilføje en ekstra karakter til karakterskalaen.

- Vi synes, at det er rigtig positivt, at hun vil droppe 12+.

- Vi mener, at 12+ bliver et ekstra parameter, som studerende skal opnå, og det synes vi ikke, gør noget for at afhjælpe det pres, mange studerende oplever, siger formand Johan Hedegaard Jørgensen til Ritzau.

Han mener, at det er en fin idé at kigge på karakterskalaens udformning og håber, at elever og studerende vil blive taget med på råd som "hverdagens eksperter".

- Man skal være opmærksom på, at det her med at ændre karakterskalaen er udmærket. Men det er ikke, fordi det er en mirakelkur, der løser alle uddannelsessystemets problemer.

- Det vigtigste er, at vi har en karakterskala, der ikke leder til unødigt pres, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Over for Politiken understreger Tommy Ahlers, at 12+ aldrig var tænkt til at stå alene. Det skulle fungere som et led i en større ændring af karaktersystemet.

Her ville han blandt andet bremse fokus på mangler og mindske springene mellem karaktererne.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce